Københavns Kommune klar med byggeopgaver for godt 350 mio. kroner
Corona-krisen har sat sit tydelige aftryk på ordrebøgerne i byggebranchen, hvor mange entreprenører og håndværkere må kigge langt efter nye opgaver. For at hjælpe byggeriet bedre gennem krisen har Økonomiforvaltningen derfor identificeret kommunale byggeopgaver for knap 170 mio. kr., som kan fremrykkes og sættes i gang i 2020.
Derudover vil der blive fremrykket byggeopgave fra kommunens øvrige forvaltninger for et tilsvarende beløb.
I alt kan byggebranchen se frem til nye ordrer for 350 mio. kr. i 2020 fra Københavns Kommune.
- Selvom det sker på et dystert bagtæppe, er fremrykningen af de mange investeringer en win-win situation. Vi kan som kommune give virksomhederne et økonomisk rygstød og hjælpe med at holde hånden under byens arbejdspladser. Og samtidig får vi lavet en række opgaver, som vi ikke har kunnet løse tidligere, da vi har været låst af det kommunale anlægsloft, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Dermed kan flere af byens skoler se frem til et tiltrængt løft. Blandt andet fremrykker kommunen ti større skolerenoveringer. Det gælder fx Tingbjerg Skole, Blågård Skole og Nørre Fælled Skole. Her kan elever og lærere glæde sig til at få et bedre indeklima og moderne klasselokaler.
Samtidig fremrykkes flytningen af kommunens centrale skolekøkken - det såkaldte EAT-centralkøkken - fra utidssvarende bygninger i De Gamles By på Nørrebro til Valby. Her skal der opføres et nyt byggeri til formålet.
Kødbyen, som er et af byens kreative og kulturelle hotspots, vil også få en kærlig hånd. Bl.a. skal nedslidte facader og træværk males flere steder. Derudover vil de underjordiske varmvandsledninger, som løber under Kødbyen også blive renoveret, mens fundament og kloak flere steder skal genoprettes.
Økonomiudvalget tager stilling til fremrykningen af de 55 konkrete byggeprojekter på sit møde tirsdag den 21. april. Der vil blive fremrykket investeringer for et nogenlunde tilsvarende beløb på Teknik- og Miljøudvalgets område, herunder genopretning af veje og renovering af byens legepladser. Dertil kommer en række opgaver fra kommunens øvrige forvaltninger, så der i alt fremrykkes byggeprojekter til 2020 for omkring 350 mio. kr.
Fremrykningen af de mange anlægsinvesteringer sker, fordi Regeringen har suspenderet det kommunale anlægsloft for 2020.
Fakta:
For at hjælpe erhvervslivet godt gennem corona-krisen har Københavns Kommune igangsat en række tiltag:
- Fremrykket anlægsprojekter for 169, 7 mio. kr. til 2020 på Økonomiudvalgets område.Derudover fremrykkes der tilsvarende opgaver fra kommunens øvrige forvaltninger, så der i alt fremrykkes anlægsinvesteringer for godt 350 mio. kr.
- Fremrykket betalingen af fakturaer for 600 mio. kr. for at få likviditet ud til kommunens leverandører.
- Udskudt virksomhedernes betaling af 2. rate af dækningsafgift for 2020 på 483 mio. kr., der ellers skulle have været betalt den 1. august. Dækningsafgiften er en afgift, som private forretningsejendomme betaler til kommunen.
- Se mere på kk.dk/erhverv-coronainfo
Kontakter
For yderligere kommentarer:
Frank Jensen (S) via pressekonsulent Rasmus Meldgaard, 2057 3862
Vedhæftede filer
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København får spritny svømmehal, botilbud og plejehjem19.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget lokalplan, der baner vejen for et ambitiøst byggeprojekt med svømmehal, botilbud og plejehjem ved Lyngbyvej på Østerbro.
Nyt værktøj skal være med til at halvere CO₂-udledningen i Københavns Kommunes nybyggeri9.12.2025 15:01:17 CET | Pressemeddelelse
For at halvere CO₂-udledningen i nybyggeri tager Københavns Kommune et nyt værktøj i brug fra starten af 2026. Der er allerede et samarbejde med Aarhus Kommune om værktøjet, og på sigt kan det også komme andre kommuner til gavn.
Så meget mere skal førstegangskøbere nu have op af lommen for at købe bolig i København8.12.2025 12:39:27 CET | Pressemeddelelse
Førstegangskøbere skal nu mindst tjene 900.000 kr. om året for at låne til en bolig på 60 m² i København - hele 22 procent mere end i 2024. Det viser Københavns Kommunes årlige boligredegørelse. Den konkluderer blandt andet også, at der er behov for 77.000 nye boliger i byen frem mod 2060, og knap hver anden ung udenfor byen drømmer om at flytte til København.
Konstituering vedtaget i København: Sådan ser den nye Borgerrepræsentation og de forskellige fagudvalg ud5.12.2025 16:15:39 CET | Pressemeddelelse
Sisse Marie Welling (SF) er nu overborgmester i København. Her er de 55 medlemmer af den nye Borgerrepræsentation og de forskellige fagudvalg.
Ny rapport: Sådan kan trygheden øges på københavnske stationer3.12.2025 13:34:17 CET | Pressemeddelelse
Københavnerne føler sig generelt mere trygge end nogensinde før, men stationer og stoppesteder er fortsat de steder, som flest københavnere angiver som mest utrygge. Nu ligger en ny rapport klar med konkrete anbefalinger til, hvordan trygheden kan styrkes på og omkring fire stationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum