Københavns Kommune indfører akutboliger til nye studerende
10.3.2021 14:11:04 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Med projektet ”Startup Housing” vil Københavns Kommune ved studiestart i år indføre akutte, midlertidige boliger til studerende.
Der bliver konkret tale om ca. 45 beboelsesvogne ved Gl. Ellebjerg station i Valby. Vognene vil stå klar fra august måned og tre måneder frem. Herefter er det forventningen, at de studerende har fundet en mere permanent bolig og vognene vil blive fjernet igen.
- Vi ved, at boligsituationen har stor indflydelse på, om man kommer godt i gang med sit studie og om man kan falde til socialt. Og selvom der ikke er tale om en permanent bolig, så skal de studerende ikke frygte, at de ikke har et sted at overnatte. Det vil give dem lidt ro til at falde til i en ny by og i et nyt studie, og i sidste ende finde et mere varigt sted at bo, udtaler overborgmester Lars Weiss (S).
Huslejen ventes at blive 700 kroner om ugen, og op til fire studerende skal deles om en beboelsesvogn med køkken og bad. Der vil altså være op til 180 pladser.
- Vi vil være en studievenlig by for alle – uanset hvor i landet du kommer fra og om du har familie og netværk i København. Derfor skal det ikke være spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan få tag over hovedet, der afholder studerende fra andre landsdele i at søge mod København, siger Lars Weiss.
Danske Studerendes Fællesråd hilser de nye akutboliger velkomne:
- I Danske Studerendes Fællesråd er vi glade for, at Københavns Kommune giver muligheden for brug af midlertidige studieboligpladser i forbindelse med studiestarten. Vi må ikke glemme, at der fortsat er stort behov for flere permanente, betalelige studieboliger, men de nye midlertidige boliger kan være vigtige i forbindelse med at afhjælpe det store flaskehalsproblem med studieboliger ved studiestarten, siger forperson Mike Gudbergsen.
Studenterrådet ved Københavns Universitet er også glad for initiativet:
- Vi er i Studenterrådet rigtig glade for, at der bliver sat mere fokus på studieboligområdet, som er en kæmpe udfordring for studerende. Disse akutte midlertidige boliger er en god hjælp til studerende. Dog er det kun en lille løsning på et stort problem, og der skal fortsat mange tiltag til, før udfordringen med betalige studieboliger til studerende er løst, siger forperson Kevin Hangaard Olesen.
Det vil koste ca. en million kroner at etablere de midlertidige akutboliger. Hvis 80 procent af pladserne i beboelsesvognene er optaget, vil projektet økonomisk kunne hvile i sig selv.
2021 bliver første år med akutboligerne. Herefter evalueres sæsonen og behovet for akutboliger fremover.
Yderligere oplysninger
- Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Marie Kristensen tlf. 29632420 eller rm8i@kk.dk
Fakta
- Vognene er på 18 kvm2 og vil indeholde fire værelser og fælles toilet, bad og et lille køkken.
- Projektet er muligt, fordi kommunerne, som følge af ny lovgivning, har fået hjemmel til at stille midlertidige boliger til rådighed for uddannelsessøgende i tre måneder ved studiestart. Kommuner må ellers som udgangspunkt ikke bygge boliger.
Nøgleord
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Nu kan udviklingen af hundredvis af boliger og erhverv i Valby gå i gang31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sælger en større grund ved København Syd station til Skanska. Dermed kan udviklingen af op mod 270 boliger, 130 plejeboliger og erhverv nu gå i gang.
Nu sker det: Københavns buslinjer overgår til 100 procent el29.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag sætter Københavns Kommune strøm til buslinje 19 og 5C. Dermed kører samtlige buslinjer i København nu på el. Overgangen markerer en vigtig milepæl i arbejdet for at gøre hovedstaden grønnere.
København styrker båndet til Kyiv: Forlænger og udvider venskabsbyaftale27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 indgik Københavns Kommune og Kyiv en treårig venskabsbyaftale. Nu har de to hovedstæder besluttet at forlænge aftalen med fem år. Samtidig udvides samarbejdet med et nyt fokus på beredskab og samfundssikkerhed.
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum