Københavns bydele vokser især ved vandet
24.3.2023 09:15:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Ny befolkningsprognose konstaterer, at der nu bor ca. 650.000 indbyggere i København. Men på sigt vokser København endnu mere – på tværs af flere af hovedstadens nye bydele. I 2050 vil København således være 100.000 indbyggere rigere, og de nye københavnere vil især bosætte sig ved vandet.
Blandt Københavns tolv bydele er det især bydelene med store udviklingsområder, der forventes at vokse. Det er især Nordhavn, Amager Strandpark/Nordøstamager og Østhavnen, hvor det forventede byggeri af mange nye boliger forventes at medføre stor befolkningstilvækst.
”Det gør mig stolt, at København har vokseværk og at så mange forventes at vælge vores fantastiske by til i de næste årtier. Men det forpligter også. Vi har en bunden opgave i at sikre, at vi udvikler vores by, så København forbliver verdens bedste by at bo og leve i. Med god velfærd, boliger der er til at betale, grønne områder og kultur- og idrætstilbud, samtidig med, at vi skal bevare byens sjæl og alt det gode, der i dag udgør et mangfoldigt københavnerliv,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Befolkningsprognosen viser, at der også ventes mange nye beboere i områder som Ørestad, Sydhavn, Carlsberg Byen og Jernbanebyen, hvor det gamle jernbaneterræn bliver omdannet til en helt ny bydel.
I bydele som Indre By, Vanløse og Bispebjerg forventes befolkningstallet i 2050 omtrent at være som i dag. Kun Nørrebro skiller sig ud og ventes at opleve en mindre nedgang i befolkningen på cirka 3.000 personer færre end i dag.
København ventes i 2050 at være vokset til cirka 750.000 indbyggere. Det svarer til en reduktion på 10.000 borgere sammenlignet med sidste års prognose og skyldes et lavere fødselstal. Der er ikke tale om et fald, men blot lavere vækstrater.
Link til prognosen
Københavns Kommunes Statistikbank
Københavns Kommunes Statistikbank
For mere information
Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Sofie Rønde Mathiesen 21 37 48 45.
Fakta
- Københavns Kommune udgav primo marts måned en ny befolkningsprognose for København. Distriktsprognosen er en nedbrydning af befolkningsprognosen for hele byen på mindre geografiske områder i byen, herunder bydele og lokaludvalgsdistrikter.
- Prognosen anvendes primært til afdækning af behovet for kommunale servicetilbud i fremtiden, herunder især skoler og daginstitutioner, i forskellige områder af byen.
- Distriktsprognosen er dels baseret på den nye befolkningsprognose og historiske demografiske tendenser, dels på den forventede boligudbygning.
- Ifølge den seneste overordnede befolkningsprognose vil København i 2050 være steget fra 650.000 københavnere i dag til 750.000.
Nøgleord
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum