Københavns Borgerrepræsentation har truffet afgørelse om Intervare
7.10.2021 19:58:43 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Et flertal i Borgerrepræsentationen har i dag besluttet at give Intervare A/S frist til den 1. november til at indføre en ny distributionsmodel. Den nye model skal sikre, at chaufførerne ansættes på traditionelle vilkår hos en større transportvirksomhed og får løn- og arbejdsvilkår, der lever op til Københavns Kommunes arbejdsklausul. Den nye distributionsmodel er foreslået af Intervare.
Samtidig er det besluttet, at kommunen skal tilbageholde månedlige betalinger til Intervare på 400.000 kr. op til et samlet beløb på 3,2 mio. kr. Beløbet kan bruges til at efterbetale chaufførerne det beløb, som kommunens CSR-enhed har vurderet, at de er blevet underbetalt i perioden 2017 og frem til i dag, hvor kontrakten har løbet.
Herudover varsler kommunen nu dagbøder på i alt 7.200 kr. over for Intervare. Boden vil falde dagligt indtil chaufførerne har fået deres penge, og Intervare har fremsendt dokumentation for bl.a. lønforhold, sådan som firmaet efter kontrakten er forpligtede til.
Endeligt forbeholder Borgerrepræsentationen sig med beslutningen retten til helt at ophæve kontrakten med Intervare, hvis virksomheden ikke implementerer den nye distributionsmodel og efterbetaler det fulde beløb, som chaufførerne er blevet underbetalt, inden den 1. november.
Kravene mod Intervare rejses på baggrund af undersøgelser, kontrolbesøg og dybdegående interviews med de chauffører, som har bragt dagligvarer ud til københavnere, der er visiteret til at få bragt varer af kommunen. Her har kommunens CSR-enhed konstateret, at Intervare ikke lever op til kommunens arbejdsklausul på en række områder. Blandt andet er chaufførerne blevet underbetalt, ligesom de heller ikke har haft mulighed for at afholde ferie eller melde sig syge ved sygdom. Dertil er det konstateret meget lange arbejdsdage og -uger.
Alle leverandører skriver under på en arbejdsklausul, når de indgår kontrakt med Københavns Kommune. Klausulen stiller krav om, at de medarbejdere, der udfører arbejde for Københavns Kommune, skal have løn- og arbejdsvilkår svarende til overenskomsten på området.
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Rasmus Meldgaard, 2057 3862
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) via pressekonsulent Katrine Kirch Kirkegaard, 2127 3273
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum