Københavnerne skal med fra start i udvikling af ny, stor park i Nordhavn
1.9.2021 09:05:47 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Nordhavn er i hastig udvikling, og snart får bydelen – og resten af København - en ny stor naturpark. Parkens indhold skal udvikles sammen med københavnerne, og byens borgere inviteres derfor til at komme med idéer og ønsker til parken og være med til at formulere de vigtigste pejlemærker for den fremtidige park.
Overborgmester Lars Weiss (S) ser frem til at høre københavnernes forslag:
- Med naturparken i Nordhavn får vi et nyt grønt fristed, og jeg glæder mig til at høre københavnernes bud på, hvordan vi gør parken attraktiv for alle, både motionister og naturelskere. Det er første gang siden anlæggelsen af Amager Strandpark, at København får en ny park af den størrelse, og derfor har vi brug for at få alle gode idéer på bordet, siger Lars Weiss.
Som udgangspunkt er det eneste, der ligger fast, når det gælder udformningen af naturparken, at området skal være ubebygget og fremstå grønt og indbydende med træer. Samtidig er det besluttet, at der skal være områder, som også understøtter sport og fysisk bevægelse. Københavnerne kan derfor både ønske sig nye boldbaner, fugletårne, vild natur, et udendørs amfiteater eller noget helt femte, når de skal komme med deres idéer.
Østerbro Lokaludvalg, flere idrætsorganisationer samt miljø- og naturorganisationer er allerede kommet med forslag til parkens indhold og udformning, og dialogen med både dem og københavnerne fortsætter i den kommende tid.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) lægger vægt på dialogen med københavnerne:
- Det er sjældent, at vi får mulighed for at være med til at sætte præg på så stort et nyt rekreativt område. For mig er det vigtigt at sikre, at parken bliver et bidrag til at fremme biodiversiteten og skabe nye grønne opholdsmuligheder – men vigtigst af alt er det, at det her er et projekt, vi laver sammen, så jeg glæder mig meget til at høre københavnernes ideer og forslag, siger hun.
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) udtaler:
- Det er en enestående mulighed, at vi nu skal udvikle en helt ny stor naturpark. Vi skal med respekt for naturen se på, hvordan vi bedst kan skabe et udendørsliv med bl.a. kultur- og idrætsaktiviteter i den nye park. Jeg håber, at rigtig mange københavnere vil deltage i den dialogproces, som nu går i gang.
Københavns Kommune udvikler parken sammen med By & Havn, og ifølge adm. direktør Anne Skovbro er naturparken i Nordhavn en hjørnesten i udviklingsplanerne for området:
- Med naturparken tager vi endnu et vigtigt skridt i at få gjort Ydre Nordhavn tilgængelig for Nordhavns lokale beboere og alle øvrige københavnere. Parken bliver en ny attraktiv destination, der sammen med den kommende kultur-driver, Tunnelfabrikken, vil skabe liv og merværdi i Ydre Nordhavn, forud for at vi sætter gang i selve byudviklingen af hele området. Jeg ser meget frem til en spændende dialog om ønsker og idéer til Nordhavns nye, grønne fælles mødested, siger Anne Skovbro.
Københavnerdialogen bliver gennemført i perioden september til december 2021 og kommer bl.a. til at indeholde fokusgruppeinterviews, en naturparkdag med dialogmøder og gåture i området – både for områdets lokale beboere og for alle københavnere, der har lyst til at give deres besyv med.
Input og ideer fra processen samles op og præsenteres på et borgermøde i november, hvor der også vil være mulighed for at kommentere de indkomne forslag.
Sådan kan du komme med idéer til udvikling af naturparken i Nordhavn
- Det er rådgivervirksomheden Bark, der står for borgerinddragelsen, som begynder i september 2021 med feltstudier og samtaler med københavnerne. I oktober skabes et stort fælles rum for visioner og idéer i forbindelse med den kommende naturparksdag i Nordhavn, tæt på den kommende park. I november og december bliver idéerne samlet op, bearbejdet og testet, bl.a. via et åbent borgermøde. Københavnerne bliver desuden inddraget via kommunens sociale medier.
Læs mere om naturparken i Nordhavn på parkens hjemmeside: https://www.kk.dk/artikel/naturpark-nordhavn
Fakta
- Den nye naturpark bliver 28 hektar – dobbelt så stor som Kongens Have. Det er endnu for tidligt præcist at sige, hvornår københavnerne kan tage den nye park i brug.
- Der er afsat 2,5 mio. kr. i Københavns Kommunes budget for 2019 til planlægning af en ny naturpark i Nordhavn. By & Havn har afsat 1,2 mio. kr. til planlægning og gennemførsel af københavnerdialogen, hvor man hører borgernes ønsker til naturparken. Københavns Kommune finansierer eventuelle foranalyser og gennemfører den arkitektkonkurrence, som skal være med til at omsætte visionerne for parken til virkelighed.
- Finansiering til anlæg af parken ventes at indgå i forhandlingerne om Københavns Kommunes budget for 2024. Kommunen undersøger også muligheden for fondsfinansiering.
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Heidi Røndbjerg-Christensen, tlf. 2963 2420
Borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) via Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt, tlf. 2327 8090
Borgmester Franciska Rosenkilde via Kultur- og Fritidsforvaltningens pressevagt, tlf. 3366 2345
Adm. direktør for By & Havn, Anne Skovbro, via kommunikationschef Kristian Wederkinck, tlf. 3053 5004
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Budgetpartier står sammen om København10.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag budgetaftalen i Københavns Kommune har landet en aftale om overførselssagen 2025-2026. Med aftalen står partierne sammen om København og tager ansvar for byens udfordringer.
Nu kan udviklingen af hundredvis af boliger og erhverv i Valby gå i gang31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sælger en større grund ved København Syd station til Skanska. Dermed kan udviklingen af op mod 270 boliger, 130 plejeboliger og erhverv nu gå i gang.
Nu sker det: Københavns buslinjer overgår til 100 procent el29.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag sætter Københavns Kommune strøm til buslinje 19 og 5C. Dermed kører samtlige buslinjer i København nu på el. Overgangen markerer en vigtig milepæl i arbejdet for at gøre hovedstaden grønnere.
København styrker båndet til Kyiv: Forlænger og udvider venskabsbyaftale27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 indgik Københavns Kommune og Kyiv en treårig venskabsbyaftale. Nu har de to hovedstæder besluttet at forlænge aftalen med fem år. Samtidig udvides samarbejdet med et nyt fokus på beredskab og samfundssikkerhed.
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum