Københavnere trodser psykisk sygdom og misbrug og kommer i job og uddannelse

Del
Kranfører, kirketjener og møbelsnedker er nogle af de job, som mennesker med psykiske lidelser og misbrugsproblemer har fået, efter de har deltaget i et særligt program. Op mod 62 procent af deltagerne er nu i job eller uddannelse.

Psykiatriske diagnoser og misbrug behøver ikke at være en hindring for at få et job eller begynde på en uddannelse.

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har succes med at hjælpe borgere, der har et misbrug eller en alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller depression.

I et særligt program kaldet IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er 216 ud af 347 deltagere med en psykisk sygdom – svarende til 62 procent – kommet i job eller uddannelse gennem IPS-programmet.

Derudover deltager 127 københavnere med et misbrug i IPS-programmet. 25 procent af dem har fået et arbejde eller er gået i gang med en uddannelse.

”Dette projekt viser, at hvor der er vilje er der vej – og det er glædeligt. Psykisk sygdom og misbrug er heldigvis ikke ensbetydende med, at man ikke kan klare et arbejde. Et arbejde eller en uddannelse giver struktur i hverdagen og mulighed for at være en del af et fællesskab. Det kan også give den enkelte mere værdighed, større selvbestemmelse og gøre oplevelsen af være stigmatiseret mindre,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Kirketjener og kranfører
Borgerne er kommet ud i job som for eksempel pedel, møbelsnedker, kirketjener, kranfører og pædagogmedhjælper eller er begyndt på studier på universiteter og seminarier.

IPS går ud på, at sagsbehandlere og kontaktpersoner hjælper borgeren med at finde ud af, hvad han eller hun gerne vil og med at nå målet. Det kan være hjælp til at skrive ansøgningen, at aflevere ansøgningen, at gå med til jobsamtalen og støtte og give gode råd, når borgeren begynder på en arbejdsplads eller i en uddannelse.

Sideløbende med at borgerne er i IPS-programmet, går de også i behandling for deres psykiske lidelser eller for deres misbrug, hvilket er en afgørende faktor for at de er rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet eller ud i studielivet.

Borgerne søger job og uddannelser på lige vilkår med alle andre, men blot med støtte fra IPS-teamet.

Ønsket om at komme i job eller uddannelse skal komme fra den enkelte selv. Og det er helt op til deltagerne selv, om de vil sige til arbejdsgiveren eller kollegerne eller studiekammeraterne, at de har et misbrug eller en diagnose.

Fakta:

IPS bygger på 7 principper:

  1. Ingen eksklusion – alle med lyst til at deltage er velkomne
  2. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
  3. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse på almindelige vilkår
  4. Vejledning om sociale ydelser og arbejde er vigtigt
  5. Jobsøgning starter hurtigt efter borgeren er begyndt i programmet
  1. Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det
  1. Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg

Københavns Kommune samarbejder med Region Hovedstaden Psykiatri om IPS for psykisk syge ledige.

I IPS misbrug samarbejder Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning og Socialforvaltning, som har ansvar for misbrugsbehandlingen.

Fra 2012-2015 var IPS-projektet i København finansieret af midler fra et forskningsprojekt, som har undersøgt IPS-indsatsen i Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Claus Bøggild, tlf.: 22 82 84 37, email: jw9k@bif.kk.dk

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen



Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Offentliggørelse af whistleblowerordningens konklusionsrapport om forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen26.4.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som led i varetagelsen af whistleblowerordningen har Borgerrådgiveren i Københavns Kommune modtaget og fulgt op på i alt syv indberetninger vedrørende forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Indberetningerne blev modtaget i perioden 26. januar til 25. februar 2022. De syv indberetninger angik forhold med relation til den daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester. Citat fra Henrik Lund, administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune: ”Jeg er glad for, at vi nu har fået undersøgt de forhold, der tidligere har fundet sted i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Rapporten rejser kritik af blandt andet forskelsbehandling og et hårdt og dårligt arbejdsmiljø, som ikke har været sundt, og som ikke skulle have fundet sted. Det er vigtigt, at vi i forvaltningens nuværende ledelse kigger på, hvad vi i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan lære af det forløb, som whistleblowerordningens rapport afdækker, så

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye