København vokser fortsat – men corona lægger en dæmper på befolkningsvæksten
1.3.2021 08:30:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Ligesom coronaen prægede alle danskeres liv i 2020, har den også påvirket befolkningsvæksten i København. I 2020 voksede København med ca. 5.800 nye indbyggere. Væksten var fordelt på et fødselsoverskud på 6.550, en nettoindvandring fra andre lande på 2.750 og en nettofraflytning til andre kommuner på 3.400.
Befolkningstilvæksten var 3.650 færre, end man havde regnet med. Alligevel fortsætter befolkningsvæksten støt i København, hvor der nu bor lidt over 638.000 københavnere.
”Mange tusinder vælger hvert år at flytte til København for at studere, arbejde og bo. Og rigtig mange stifter familie i byen. Vi har efterhånden fået indrettet København til en vidunderlig by, så rigtig mange familier ønsker at bo her og lade deres børn vokse op her. Det er superpositivt. Derfor vil der også i årene fremover være behov for, at vi udvikler byen og bygger boliger – og at vi får boliger til en pris, så almindelige lønninger og vores egne børn også har råd til at bo her, når de flytter hjemmefra ”, siger overborgmester Lars Weiss (S)
Ifølge den seneste prognose vil væksten fortsætte og hovedstaden ventes at vokse med over 127.000 indbyggere frem mod 2050, hvor der ventes at være 766.000 københavnere.
Tilværelsen under pandemien fik i 2020 7,3 pct. af byens børnefamilier til at flytte fra København til en af landets øvrige kommuner mod mellem 6 og 6,5 pct. de foregående fem år. Det kan tyde på, at pandemien og nedlukningen forstærker det allerede eksisterende mønster, at nogle københavnske børnefamilier vælger at rykke til en af hovedstadsområdets øvrige kommuner, når de vil have mere plads eller hus med have.
Samlet flyttede netto 3.400 personer fra København til en af landets øvrige kommuner i 2020. Dette er den primære årsag til, at befolkningen ’kun’ steg med 5.800 personer og ikke med 9.400, som tidligere forudsagt.
Pandemien gør det vanskeligt at forudsige befolkningsudviklingen i de kommende år. Pandemien ventes at præge 2021 og til en vis grad årene fremover. Men over tid forventes befolkningsvæksten vende tilbage til et niveau, der kun ligger en smule under de hidtidige antagelser.
Således vil befolkningen ifølge den seneste befolkningsprognose i 2050 være steget fra 638.000 københavnere i dag til 766.000. Det svarer over hele perioden til en gennemsnitlig årlig vækst på små 4.500 nye borgere.
For mere information
Kontakt til overborgmester Lars Weiss via pressekonsulent Simon Kærup, telefon +24 92 62 98.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum