Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

København vil være verdens mest grønne og bæredygtige turismehovedstad

Del
Turismen i Danmarks hovedstad var på toppen, da COVID-19-pandemien ramte. Nu vil hovedstaden med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kæmpe sig tilbage til en international førerposition ved at omsætte bæredygtighed til forretning.
Foto: Daniel Rasmussen
Foto: Daniel Rasmussen

Efter 14 måneder i skyggen af COVID-19-pandemien har turismeerhvervet i Danmarks hovedstad brug for en genstart, og hjælpen er på vej: I februar lancerede Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen initiativet ”Comeback Copenhagen”, som skal genoprette hovedstadens turisme. Og nu tager et stærkt partnerskab med Wonderful Copenhagen i spidsen kampen op med tilbagegangen i det ambitiøse projekt ”Sustainable Choice CPH”, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter med 7,5 mio. kr.

København indtager lige nu andenpladsen på det internationale bæredygtighedsindeks, Global Destination Sustainability Index. Målet er at indtage førstepladsen, når projektet afsluttes i sommeren 2024, og det kan blive en udfordring, fordi en række europæiske destinationer i disse år også sætter ind i forhold til bæredygtighed.

”Bæredygtighed bliver vigtigere og vigtigere i den internationale konkurrence om turisterne. Københavns stærke internationale brand bygger på mange års indsatser inden for bæredygtighed, og derfor søsætter vi den ultimative ambition: At blive verdens mest bæredygtige hovedstadsdestination,” siger Mikkel Aarø-Hansen, adm. direktør i Wonderful Copenhagen.

Stærkt partnerskab

Bag ”Sustainable Choice CPH” står et stærkt partnerskab, der ud over Wonderful Copenhagen omfatter en række centrale turismeaktører – bl.a. Dansk Erhverv, Horesta/Green Key og Danske Restauranter og Caféer. Projektet vil via produktudvikling, certificering og kommunikation vise virksomhederne i hele turismeværdikæden, hvordan de i praksis kan omsætte bæredygtighed til forretning.

Hele projektet gennemføres i forståelse for turismevirksomhedernes trængte situation, understreger Wonderful Copenhagen-direktøren:

”Vi har en flerårig indsats foran med at genoprette hovedstadens turisme, og det kan være svært at fatte omfanget af krisen. Omkring 2.000 nye hotelværelser er åbnet inden for det seneste år, og andre 2.800 var gjort klar til åbning i 2020. Men alene i København gik vi fra 6,1 mio. internationale overnatninger i 2019 til 1,4 mio. i 2020. Og den store nedgang har kostet hovedstadens turisme et omsætningstab på samlet 28 mia. kr. i 2020. Derfor har rigtig mange turismevirksomheder svært ved overskue andet end at sikre morgendagens indtægter. Men heldigvis har mange også blik for at investere i fremtiden gennem et stærkt fokus på grønne og bæredygtige produkter, som vi ved mange både danske og internationale turister efterspørger.”

Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen Hotel Group A/S og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, udtaler:

”På alle måder repræsenterer dette projekt det, som vi vil med turismeindsatsen efter COVID-19. København genstarter sig selv som turistdestination med grøn og bæredygtig turisme, hele turismeerhvervet står bag indsatsen, og projektet er tilpasset den situation, som turismevirksomhederne befinder sig i. Desuden går ”Sustainable Choice CPH” hånd i hånd med den store genopretningsplan, der allerede er igangsat.”

Erhvervsminister Simon Kollerup siger:

”Danmark er et dejligt ferieland, og det er positivt med så mange gode og fælles projekter, som styrker og udvikler dansk turisme. Vi har mere end nogensinde brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen, så vi også efter corona-krisen har nogle stærke turismevirksomheder, som både danske og udenlandske turister kan nyde godt af.”

København har stor betydning

Genopretningsplanen ”Comeback Copenhagen” har fire temaer: Turismen og turismeomsætningen tilbage til hovedstaden, omstilling til en ny markedssituation, turisme til gavn for hovedstaden og dens indbyggere samt bæredygtig turismeadfærd som forretning. Planen er foreløbig 1-årig og udrulles i 12 initiativer, som bl.a. omfatter markedsføring, flyruter, togrejsende, krydstogtskibe, events, tryghed, og borgeropbakning.

Før COVID-19 havde hovedstadens turisme en årlig omsætning på 53 mia. kr. og har derfor stor betydning for samfundsøkonomien – også i en bredere geografi af landet, viser nye tal fra Wonderful Copenhagen. Fx skaber turismen i København skatteindtægter for 3,8 mia. kr. årligt uden for København.

Fakta om turismeindsatsen

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har på sit møde den 21. april 2021 besluttet at uddele i alt 60,6 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter i 2021. Der er kommet 24 ansøgninger, og 17 projekter får nu støtte, finansieret af de decentrale erhvervsfremmemidler.

Turisme er et centralt fokusområde for bestyrelsen: I 2020 blev 63 mio. kr. udmøntet til turismeinitiativer, og i 2020 og 2021 blev i alt 225 mio. kr. udmøntet i omstillingspuljen, der har turisme- og oplevelseserhvervet som en central målgruppe.

Desuden har bestyrelsen i 2019 og 2020 medfinansieret konsolideringen af Danmarks destinationsselskaber. Denne proces er nu afsluttet med 19 tværkommunale destinationsselskaber, der dækker 90 kommuner. Selskaberne har ansvaret for destinationsudviklingen i de respektive områder.

Se listen med støttede projekter (pdf)

Nøgleord

Kontakter

Kontakt os, hvis du vil vide mere om de støttede projekter og bestyrelsens turismepulje:
Rikke Angel, kommunikationskonsulent, tlf. 35 29 17 89 og rikang@erst.dk

Billeder

Foto: Daniel Rasmussen
Foto: Daniel Rasmussen
Download

Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

 

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye