København skrotter ”bløde” integrationsprojekter
I 2014 brugte Københavns Kommune en halv million kroner på mangfoldighedsfestivalen ’Smag Verden’.
Det er et eksempel på en af de integrationsindsatser, som det med Københavns nye integrationshandleplan er slut med.
”Nu tager vi et endelig opgør med de ”bløde” integrationsindsatser. I stedet tager vi fat, hvor vi ved, at det virker: Med målrettede og effektive job- og uddannelsesforløb. Vi skal stille krav og hjælpe københavnere med minoritetsbaggrund til at blive en del af fællesskabet,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Nye tiltag med fokus på job
Med den nye integrationshandleplan er der sat penge af til gennem en systematisk og vedholdende jobindsats at hjælpe københavnere med minoritetsbaggrund i arbejde.
Bl.a. er der afsat 3,3 mio. kroner til en håndholdt og virksomhedsrettet jobindsats, som er inspireret af tilgangen til nyankomne flygtninge. Der er også et særligt fokus på kvinder. Bl.a. med en stor undersøgelse af, hvor stort et problem social kontrol er for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Med vores nye handleplan gør vi det klart, at vi er nødt til at få endnu flere til at være en del af det arbejdende fællesskab. Derfor har vi fået en række målbare job- og uddannelsesindsatser som ledestjerner i vores integrationsindsats de næste fire år. I sidste ende handler det om at give den enkelte københavner og familie reelle valgmuligheder og friheden til at tilrettelægge sit liv, som man ønsker,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.
Der er også afsat penge til, at gravide nytilkomne kvinder kan deltage i jobbarselsgrupper og til at bekæmpe ubevidst diskrimination på arbejdspladserne.
Fakta:
- Med integrationshandleplanen, der bygger ovenpå Københavns Kommunes Integrationspolitik, er der afsat ca. 44 millioner kroner over de næste fire år.
- Ud af de 11 millioner kroner årligt er 7,2 mio. målrettet at få flere i job. 2,4 mio. skal fastholde flere i uddannelse, og 1 mio. kroner skal forebygge social kontrol.
- 53 pct. af københavnere med minoritetsbaggrund er i arbejde. Det tilsvarende tal er 77 pct. af københavnerne med dansk baggrund.
Se hele den nye integrationshandleplan her:
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22105647-30820564-1.pdf
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Pressechef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Claus Bøggild på 22 82 84 37 eller jw9k@kk.dk
Links
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
København havde valgstedet med den laveste stemmeprocent i Danmark ved sidste kommunalvalg – nu skal demokratiguider få flere til at stemme i bydele med lav valgdeltagelse6.11.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tiltag som demokratiguider og valgarrangementer målrettet unge med etnisk minoritetsbaggrund skal få flere til at stemme i bydele i København med lav valgdeltagelse.
Ledige akademikere skal i job gennem kursus i AI24.10.2025 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt opkvalificeringsforløb inden for kunstig intelligens (AI) skal bringe flere hundrede ledige københavnske akademikere tættere på arbejdsmarkedet.
Ny taskforce skal rydde op og sikre værdig afklaring for udsatte københavnere med mange år i beskæftigelsessystemet23.10.2025 07:16:09 CEST | Pressemeddelelse
I København findes der en gruppe borgere, der har været på offentlig forsørgelse i mange år. En kommunal taskforce skal nu gennemgå denne gruppe borgeres sager på ny inden sommeren 2026.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samler idrættens aktører til initiativer mod antisemitisme8.10.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
5. november er en række af idrættens organisationer og forskellige repræsentanter fra civilsamfundet inviteret til rundbordsmøde på Københavns Rådhus for at forebygge antisemitisme i idræt.
Københavns Kommune holder fast i Jobcenter København14.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I beskæftigelsesreformen fra april i år blev kravet om et kommunalt jobcenter afskaffet. Nu har et enigt Beskæftigelses- og Integrationsudvalg i Københavns Kommune besluttet at holde fast i navnet Jobcenter København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum