København opretter nye tryghedsbofællesskaber til ældre
5.7.2019 13:07:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Sundheds- og omsorgsudvalget i Københavns Kommune har netop godkendt oprettelsen af 70 visiterede seniorboliger fordelt på tre bofællesskaber med fokus på tryghed, fællesskab og hjælp til selvhjælp. Der er tale om særlige bofællesskaber til ældre borgere, som ikke har brug for den omfattende pleje man får på et plejehjem, men stadig har brug for den styrke et fællesskab giver i hverdagen og livet generelt.
”Flere ældre københavnere bliver i dag tilbudt en plejehjemsplads, fordi de er ensomme eller utrygge. Men de ville i virkeligheden have det meget bedre et sted, hvor de kan møde andre i samme situation og få nogle positive oplevelser i fællesskab”, siger sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF) om det nye tiltag.
Stærkere sammen
Målet med bofællesskaberne er også at forebygge funktionstab hos de ældre borgere. Der er socialpædagoger og terapeuter tilknyttet bofællesskaberne, som skal støtte de ældre i daglige rutiner og hjælpe dem til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med måltider og bad. Medarbejderne vil understøtte sociale aktiviteter som kortspil, madlavning samt gåture i nærområdet og give rum til samtaler, også svære samtaler om sorg og manglende livsmod.
”Selvom det er en kliché, så er det sandt, at vi er stærkere sammen. Sammen kan man klare mere, end man kan alene. Og sociale aktiviteter motiverer også flere til at stå op, komme afsted, tage den samtale, man har behov for osv. Derfor håber jeg, at de nye seniorboliger kan skabe det fællesskab, de ældre har behov for”, siger Sisse Marie Welling.
Bofællesskabet i Guldbergs Have vil have 20-25 seniorboliger med tilhørende fællesrum og står klar i 2021. De to andre bofællesskaber placeres i hhv. Sundparken på Amager samt et tredje sted i byen. Borgerne skal visiteres af kommunen for at kunne bo i seniorboligerne.
Kontakter
Kontakt pressekonsulent Emilie Husted for yderligere information: 28304635
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum