København og Veterancentret i ny samarbejdsaftale
Torsdag underskrev beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og fungerende chef for Forsvarets Veterancentret, kommandørkaptajn Jannik Taanum Andersen, en samarbejdsaftale.
Den skal styrke indsatsen overfor de københavnske veteraner, der har behov for støtte, og anerkende den indsats, de har ydet i verdens konfliktområder.
”For mig er det mere end bare to underskrifter på et papir og en flot formuleret tekst. Samarbejdet med Veterancentret markerer en helt ny tilgang til byens veteraner. Det har været uværdigt, at vi ikke tidligere har kunnet hjælpe de mennesker ordentligt, der har sikret Danmarks bidrag til fred i verden. Nu samler vi vores kræfter for at få veteranerne videre i livet, bl.a. med at finde et godt arbejde, og det vil samarbejdsaftalen være et væsentligt bidrag til”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Med samarbejdsaftalen tilbyder Veterancentret et stærkt partnerskab, hvor Københavns Kommune kan trække på den viden, som Veterancentret har på veteranområdet.
”Jeg er både glad og stolt over, at vi i dag har skrevet under på en samarbejdsaftale, så vi sammen kan styrke indsatsen overfor de københavnske veteraner. Veteraner har gjort en særlig indsats og fortjener en særlig støtte og anerkendelse. Det er blandt andet det, vi gør i dag,” siger Jannik Taanum Andersen.
Københavns Kommune har sikret over 7 mio. kroner til veteranindsatsen over de næste fire år.
De skal bl.a. bruges til en veterantovholder, der skal lede veteraner og samarbejdspartnere hurtigt mod den rette hjælp, koordinere sammenhængende forløb for veteraner på tværs af kommunens forvaltninger og få fulgt endnu tættere op på samarbejdet med virksomheder, der har en veteran i småjob, løntilskud eller praktik.
Der er 3295 bosiddende veteraner i København.
Fakta om samarbejdsaftalen
Samarbejdsaftalen er en del af projektet "Fælles om veteraner", hvor landets kommuner og Veterancentret samarbejder om at støtte og anerkende veteraner og deres pårørende.
3.6 % af de danske veteraner har en PTSD diagnose. Omkring 1 ud af 10 Afghanistan-veteraner har symptomer på svær depression eller PTSD efter hjemkomst.
Nøgleord
Kontakter
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V): Pressechef Claus Bøggild, 22 82 84 37/ JW9K@kk.dk
Forsvarets Veterancenter: Karen Dahlin, Presse og kommunikation, mobil 7216 3213
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns Kommune markerer årsdagen for invasionen af Ukraine22.2.2023 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det et år siden, Rusland invaderede Ukraine. Det markeres med en højtidelighed på Københavns Rådhus. Til højtideligheden deltager blandt andet statsminister Mette Frederiksen og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen ved tilmelding.
PRESSEINVITATION 24. februar: Statsministeren og den ukrainske ambassadør deltager ved markering af årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus20.2.2023 15:21:58 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 24. februar kl. 14.00-15.00 markeres Ruslands invasion af Ukraine på Københavns Rådhus med deltagelse fra blandt andet statsminister Mette Frederiksen og den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk.
Otte ud af ti borgere er tilfredse med deres forløb i jobcentrene16.2.2023 07:27:56 CET | Pressemeddelelse
En ny VIVE-rapport, der undersøger borgernes tilfredshed med Jobcenter København, viser, at ca. 79% er positive omkring deres forløb i jobcentret.
Københavnske elever indtager Rådhuset med dilemmaspil2.2.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300 elever fra københavnske folkeskoler besøger fredag den 3. februar Københavns Rådhus, hvor de bliver budt på brobyggerspil og rådhuspandekager. Indsatsen er en del af kommunens arbejde med at bekæmpe racisme og diskrimination.
PRESSEINVITATION: Flygtede ukrainske kvinder får hjælp til at starte egne virksomheder9.1.2023 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 9. januar kl. 16-19 afholdes der et stort lanceringsarrangement på Københavns Rådhus for et uddannelsesprogram, der skal hjælpe flygtede ukrainere i Danmark med at blive iværksættere. Blandt mange gæstende talere til arrangementet kan nævnes den danske EU-kommissær Margrethe Vestager samt den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk. Også erhvervslivet er repræsenteret med indlæg fra bl.a. Google, Danske Bank og Zalando.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum