Wonderful Copenhagen

København nu verdens 10. største kongresby men positionen er truet

Del

København træder lige nu ind i top-10 over verdens mest benyttede kongresbyer og bokser dermed i en liga, der er meget tungere, end byens størrelse berettiger. Men den danske hovedstad er samtidig truet af andre globale storbyer, som tager nye midler i brug i konkurrencen om de attraktive kongresgæster, der alene i år lægger over en mia. kr. i København.

Det kostede København 30.000 hotelovernatninger – og næsten 100 mio. kr. i omsætning, da byen i sidste øjeblik tabte værtskabet af en energikongres med 5.000 deltagere, der skulle være her i seks dage næste år. Lige inden aftalen var på plads, bød en anden international storby ind med konkret økonomisk støtte til aktiviteter i forbindelse med kongressen, og det sikrede byen værtskabet.

Det er i en benhård, global konkurrence, at den danske hovedstad netop nu træder ind i top-10 på listen over verdens kongresbyer, som den internationale kongres-organisation ICCA står bag. Samtidig med at branchen glæder sig over den flotte placering, oplever København nemlig øget konkurrence fra byer verden over, der i stigende grad tilbyder konkret støtte til kongresserne – alt fra direkte økonomiske bidrag til eks. gratis offentlig transport til de delegerede, hvis de vælger deres by som vært.

En konkurrence, der skyldes, at internationale kongresser skaber markant omsætning og bringer nye muligheder for erhvervsliv og videnmiljøer med sig. Og en konkurrence, der nu truer Københavns fremtidige position på området.

"Vores indsats hidtil har været rigtig god. Det er derfor, vi er nået her til. Men hvis København skal fastholde sin position fremover, så kræver det mere af alle - såvel offentlige som private parter. Der er flere hundrede byer i verden, der er større end København, så vores plads mellem de 10 største kongresbyer kommer ikke gratis,” siger Charlotte Mark, administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen, som også er formand for netværket Meetingplace Wonderful Copenhagen, der samler hovedstadens aktører inden for møder og kongresser, og fortsætter.

"Jeg opfordrer det brede erhvervsliv i byen og politikerne til at sætte sig sammen og se, hvordan vi i fælleskab kan løse denne opgave. Vi må tage bestik af den situation, vi er i og tænke nye veje. Ellers mister vi omsætning og de muligheder for tiltrækning af talenter og investeringer, som de internationale kongresser repræsenterer,” siger Charlotte Mark.

En international kongresgæst bruger i gennemsnit ca. 3.100 kr. i døgnet, så det kan mærkes på omsætningen, når byen taber en stor kongres til konkurrenterne.

"Ud over det økonomiske aspekt, kræver arrangørerne i dag i højere grad, at kongresserne også kommer ud af mødelokalerne og blander sig med værtsbyen og borgerne i form af outreach-aktiviteter. Det er den aktuelle Women Deliver-kongres i København et godt eksempel på. Det skal byen blive endnu bedre til fremover, hvis vi skal stå distancen," siger Charlotte Mark.

Antallet af kongresser, der bliver afholdt i København i 2016, er større end tidligere. Det er forretning, der er vundet for flere år siden, før den internationale konkurrence for alvor blev tilspidset.

Kontakter

Wonderful Copenhagen
Head of Corporate Communications
Uffe Hartmann
ufh@woco.dk
Mobil: 21 73 98 90

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Reaktion fra Wonderful Copenhagen på C40 til København i 201912.9.2018 22:23pressemeddelelse

Borgmestertopmødet C40 Mayors Summit kommer til København i 2019. Reaktion fra Wonderful Copenhagen: ”Stort tillykke til Københavns Kommune og Realdania med værtskabet af C40 Mayors Summit, som vil samle politiske ledere fra verdens største byer i København i 2019. Valget understreger Københavns stærke internationale position som en by for vigtige og dagsordensættende konferencer, ikke mindst på miljø- og klimaområdet. Vi er derfor rigtig glade for at have bidraget til Københavns bud på C40 Mayors Summit 2019, som København vandt værtskabet af i konkurrence med andre internationale storbyer,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, der sammen med partnerne i Meetingplace-netværket hvert år byder på værtskabet af mere end 100 internationale videnkongresser - oftest inden for områder, hvor hovedstaden i forvejen har en international styrkeposition, herunder miljø- og klimaområdet.

Weekenden blev årets travleste krydstogtdage22.7.2018 14:12pressemeddelelse

Med ca. 40.000 krydstogtgæster i løbet af lørdag og søndag var der ekstra travlhed i Københavns havn, hvor 9 krydstogtskibe lagde til i weekenden. En stor del af weekendens krydstogtgæster enten begyndte eller afsluttede deres krydstogt i København, hvilket har givet ekstra tid til at opleve den danske hovedstad og resten af Sjælland. I år får København besøg af 875.000 krydstogtgæster, men samtidig med at antallet af gæster er steget, er sæsonen blevet længere og strækker sig i år over 215 dage, så det gennemsnitlige antal gæster pr. dag henover året er mindre end tidligere. Hele Danmark sætter rekord i antal krydstogtgæster i år med i alt 1,1 mio. gæster rundt i de danske havne fra Skagen i nord til Rønne i øst. Og krydstogtbranchen i Danmark skaber i år en forventet omsætning på 1,5 mia. kr. og fuldtidsjob til ca. 2.100 borgere. De danske krydstogtdestinationer er, ud over København, Skagen, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg, Hundested, Helsingør og Rønne, som alle er samlet i

Ny rapport: Danmarks hovedstad har en af verdens fem bedste turismeorganisationer5.5.2018 09:53pressemeddelelse

Selvom Danmark er en lille spiller i den benhårde, globale konkurrence om turister, har hovedstadsregionen en af verdens bedste turismeorganisationer i form af Wonderful Copenhagen. Det fremgår af ny evaluering fra Destination Think!, der som førende, international ekspert i destinationsudvikling og -markedsføring har arbejdet med 320 organisationer, der markedsfører destinationer verden over. Destination Think! har evalueret Wonderful Copenhagen og har udråbt den danske hovedstads turismeorganisation som blandt de fem bedste i verden. Det er særligt tilgangen til markedsføring, evnen til at engagere erhvervet samt strategisk forretningsudvikling, der udløser international top-karakter. Væksten i turismen er primært noget, der sker i storbyer – både globalt og også i Danmark. Her har hovedstadsregionen oplevet en vækst i turismen på 65 pct. siden 2009. Men konkurrencen mellem storbyerne om at tiltrække turisterne og den forretning, der følger med, er stigende. En konkurrence, hvor Købe

Ny rapport: Danmarks hovedstad har en af verdens fem bedste turismeorganisationer5.5.2018 07:54pressemeddelelse

Selvom Danmark er en lille spiller i den benhårde, globale konkurrence om turister, har hovedstadsregionen en af verdens bedste turismeorganisationer i form af Wonderful Copenhagen. Det fremgår af ny evaluering fra Destination Think!, der som førende, international ekspert i destinationsudvikling og -markedsføring har arbejdet med 320 organisationer, der markedsfører destinationer verden over. Destination Think! har evalueret Wonderful Copenhagen og har udråbt den danske hovedstads turismeorganisation som blandt de fem bedste i verden. Det er særligt tilgangen til markedsføring, evnen til at engagere erhvervet samt strategisk forretningsudvikling, der udløser international top-karakter. Væksten i turismen er primært noget, der sker i storbyer – både globalt og også i Danmark. Her har hovedstadsregionen oplevet en vækst i turismen på 65 pct. siden 2009. Men konkurrencen mellem storbyerne om at tiltrække turisterne og den forretning, der følger med, er stigende. En konkurrence, hvor Købe

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum