København kåret som verdens bedste by at bo og leve i
16.6.2022 21:44:55 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Livsstilsmagasinet Monocle kårer hvert år de 25 bedste byer at bo og leve i, og København er endnu engang på førstepladsen.
”Jeg er en stolt københavner og overborgmester i dag. Kåringen er et kæmpe skulderklap til København, som endnu engang får den flotte hæder af at være verdens bedste by at bo og leve i. Det er en anerkendelse af københavnerne og vores fantastiske by. Vores kollektive trafik, den stærke cykelkultur, kulturliv, erhvervsliv, klimafokus og vores gastronomiscene. Jeg kunne blive ved. Der er så mange grunde til, at mange af os har det sådan, at vi ikke kan drømme om at bo et andet sted end i København,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S)
Udover København, ligger Zürich og Lissabon i top tre, mens Stockholm ligger nummer fem, og Oslo må nøjes med en plads som nummer 23.
Førstepladsen til København sker under overskriften ”the best and getting better”.
”Vi skal nyde nuet, anerkendelsen og alt det gode, som fremgangen har medført i vores dagligdag. Men vi skal samtidig se frem og udvikle vores by. Så København aldrig står stille. For mig er det et mål at gøre Københavns udvikling til et fælles anliggende for alle københavnere. Borgerinddragelse og dialog er nøglen til det København, som så mange drømmer om at blive en del af. Vi skal udvikle byen sammen og gøre København til et endnu bedre sted at bo og leve i. Vi kan blive mere fælles, mere lige og mere grøn,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Monocle fremhæver i kåringen Københavns håndtering af coronakrisen, byens ”vibrerende” kulturliv og en ”booming” økonomi. Derudover høster København roser for byens sikkerhed, gode offentlige transport og velfungerende velfærdssystem. Og som noget nyt har Monocle i år også fokus på byernes klimaindsatser og fremhæver Københavns ambitiøse mål om at være en CO2-neutral hovedstad.
Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressekonsulent Simon Malte Olesen, tlf.: 2963 2420 og mail: u19j@kk.dk
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Hundredvis af nye boliger på vej til Københavnsk bydel10.11.2026 07:14:36 CET | Pressemeddelelse
Gammelt institutionsområde skal omdannes til moderne bykvarter med boliger, plejeboliger, botilbud og børneinstitutioner. Københavns Kommune skyder byudviklingen i gang med det første grundudbud til boliger i Bystævneparken.
Danske VM-medaljetagere i banecykling og gravel fejres på Københavns Rådhus2.11.2026 15:16:45 CET | Presseinvitation
Fem VM-guldmedaljevindere i cykling bliver tirsdag fejret med pandekager på Københavns Rådhus. Fejringen finder sted fra kl. 14 i Festsalen, og pressen er velkommen.
Spektakulært vandkulturhus på Papirøen åbner den 5. december 202622.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det nye vandkulturhus KAI slår dørene op, venter en vandoplevelse ud over det sædvanlige. Bassiner i flere niveauer, wellness, bademuligheder i havnen og kulturhus. Arkitektur i verdensklasse. Et nyt mødested er skabt i hjertet af Københavns Havn.
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum