Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

København bliver vært for generalforsamlingen i det internationale fribynetværk i 2024

Del
Siden 2010 har København været friby for forfulgte kunstnere, og næste år danner hovedstaden rammer omkring fribynetværkets generalforsamling.

København har siden 2010 været friby under det internationale fribynetværk International Cities of Refuge Network (ICORN), som huser forfulgte kunstnere.

Næste år, i maj 2024, skal København så være vært for ICORN International General Assembly.

”I vores del af verden tager vi ofte for givet, at kunstnere og forfattere kan udtrykke sig frit. Alt for mange steder er det ikke tilfældet, og derfor har vi en pligt til at forsvare retten til at udtrykke sig. Kunst er en af de stærkeste udtryksformer i alle dens afskygninger. Derfor er København også stolt ICORN-friby, og jeg glæder mig til at byde velkommen til næste års generalforsamling,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

I øjeblikket huser København en friby-forfatter for en to-årig periode. Det er Københavns tredje friby-forfatter.

Fakta

  • International Cities of Refuge Network (ICORN) er en uafhængig organisation af byer og regioner, der tilbyder at huse forfulgte forfattere og kunstnere. Organisationen arbejder for at fremme ytringsfrihed, demokratiske værdier og international solidaritet.
  • Siden 2006 har 84 fribyer over hele verden tilsluttet sig ICORN og huset ikke mindre end 200 forfattere, kunstnere og journalister.

  • København har været friby siden 2010 og huser på nuværende tidspunkt sin tredje friby-forfatter.

Kontakter

Pressekontakt

33 66 23 45 (modtager ikke SMS)

Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye