Knuthenborg Safaripark åbner Europas største tigeranlæg med pensionerede cirkustigere
16.3.2021 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Sidste år byggede Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse Europas største elefantanlæg til fire pensionerede cirkuselefanter. I år gøres kunsten efter med et tilsvarende anlæg til tigere, hvor den første nye beboer bliver en pensioneret cirkustiger fra Spanien. Aftalen omkring denne er i sidste fase.
”Samarbejdet mellem Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark beror på vores fælles forståelse af god dyrevelfærd. Vi har nu arbejdet rigtig meget sammen omkring de pensionerede cirkuselefanter, og så er det naturligt at fortsætte det gode arbejde. Denne gang med fokus på tigere i endnu et internationalt forgangsanlæg,” fortæller direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.
Unik gæsteoplevelse i naturen – med fokus på tigervelfærd
Knuthenborg Safariparks eksisterende anlæg til tigere, ’Tigerskoven’, vil med de nye ambitioner ændre sig. Blandt andet bliver det nuværende gennemkørselsanlæg bygget om til et gennemgangsanlæg, der skal bestå af en 200 meter lang gangbro i knap 5 meters højde. Her kan man se ned og følge tigerenes liv på nærmeste hold. Det bliver en særlig natur- og dyreoplevelse, der giver gæsterne et sjældent indblik i verdens største kattedyrs formidable camouflageevne og lydløse gang.
”Den nye tigerskov bliver en pendant til elefantanlægget, idet vi nu forsøger at skabe fremtidens tigeranlæg. Et anlæg hvor velfærd og naturlige miljøer er i centrum samtidig med, at gæsterne får en fantastisk dyreoplevelse,” siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.
Tigere er solitære dyr og færdes over store territorier i naturen, hvor de kun omgås andre tigere i begrænset omfang. Det nye anlæg vil i højere grad afspejle denne adfærd hos tigerne, og derfor skal Tigerskoven deles op i fire adskilte områder, så tigrene kan færdes naturligt hver for sig eller to og to. Alle tigerne vil fremover være udenfor i den store tigerskov hele året rundt.
Den nye tigerskov bygges i samme område som den nuværende tigerskov og forventes at åbne i anden halvdel af maj 2021. Byggeriet af det nye anlæg støttes af QATO Fonden.
Grundet byggearbejdet vil gæster, der besøger safariparken, i perioden mellem åbningen til påske og frem til anlægget står færdigt, således ikke kunne besøge Tigerskoven.
Kontakter
Knuthenborg SafariparkCamilla Ellehammer Haxgart, kommunikationschef
Tlf:61134076ch@knuthenborg.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder




Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
Alt for mange fortryder deres kanin: Internaterne drukner i dyr20.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kaniner er blandt de dyr, der venter længst på adoption, og presset på Dyrenes Beskyttelses internater er vokset de senere år. Ifølge organisationen skyldes det især uplanlagte kuld og børn, der hurtigt mister interessen for deres kanin.
Hold af kaniner er det vilde vesten – der er brug for lovgivning nu11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Misforståelser og manglende regler har i årevis betydet, at kaniner lider under forhold, der er milevidt fra deres behov. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at handle på dét, politikerne allerede er enige om: Nemlig at velfærden for kaniner skal forbedres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

