KLM starter flyvninger til Amsterdam fra Aarhus Airport
15.9.2022 11:30:00 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Det er et længerevarende sværmeri mellem KLM Royal Dutch Airlines og Aarhus Airport, der nu munder ud i, at en af jydernes mest ønskede ruter lander i Aarhus. Det hollandske flyselskab, der fusionerede med Air France i 2004, tilføjer nu lufthavnskoden AAR for Aarhus i deres system til Schiphol Airport, som er det næststørste hub i verden. Amsterdam er en klassisk storbydestination, men ruten vil også styrke forbindelserne ud i verden for det internationalt orienterede businessmiljø i Østjylland via Air France KLM’s rutenetværk, mener lufthavnsdirektøren.
”Den direkte rute til Amsterdam er en gave til østjyske ferierejsende og til erhvervslivet, som vi har arbejdet benhårdt på at få i hus. Vi stræber efter at understøtte den økonomiske vækst i Aarhus og omegn, og vi er meget tilfredse med at have landet en så eftertragtet rute. Det er et langt sejt træk at tiltrække nye ruter og i særdeleshed nye flyselskaber. Det er meget lovende for et fremtidigt samarbejde, at KLM vælger at prioritere Aarhus, og det understreger, at KLM har set det rejsepotentiale, der er til stede omkring Aarhus”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Det nye samarbejde vil få væsentlig betydning for både den ud- og indgående trafikudvikling i Aarhus Airport. KLM ser starten i Aarhus som en mulighed for at understøtte tovejs-turismen mellem Holland og Danmark samt øge tilgængeligheden for danskerne til populære feriedestinationer.
”Vi kan se en kraftig stigende efterspørgsel for rejser ud af Danmark. Danskerne både søger og booker rejser langt mere end før pandemien, og det føles derfor naturligt at øge kapaciteten for at kunne være tæt på endnu flere kunder. Danmark er et vigtigt marked for Nordeuropa, og derfor er vi glade for at kunne tilføje Aarhus til vores rutenet”, siger Anita Wagner Feddersen, som er Sales Director i Air France KLM Danmark.
Den nye rute vil give turister fra Holland og resten af verden bedre muligheder for at besøge Aarhus, og det falder i god jord hos VisitAarhus.
"Det er en rigtig god nyhed, at KLM Royal Dutch Airlines åbner en direkte rute til Aarhus allerede i den kommende måned. Det er en spændende mulighed for at få endnu en rute, som forbinder gæster fra hele verden og Holland til vores region. Aarhusregionen har allerede en masse hollandske gæster, og forhåbentlig vil den nye rute betyde endnu flere gæster fra Holland", siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.
Det er planen, at ruten vil blive betjent af KLM Royal Dutch Airlines’ datterselskab KLM Cityhopper med selskabets helt nye ultramoderne Embraer E195-E2 jetfly, der har 132 sæder. E2 er den nyeste type i KLM-koncernens flåde, der er yderst passagervenlig med udelukkende vindues- og gangsæder.
Den direkte rute til Amsterdam går i luften den 30. oktober. Der er daglig afgang fra Aarhus Airport kl. 12.00 med ankomst i Schiphol Airport kl. 13.15. Schiphol Airport er knudepunktet i KLM og deres partneres rutenetværk, der tæller hundredvis af europæiske eller oversøiske storbyer og forretningsrelevante destinationer. Således er der direkte forbindelser til blandt andet Barcelona, Budapest, Bologna, Nice, Wien, Geneve, Paris og New York.
Billeder



Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. I efteråret 2022 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatform for branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
August måned lander mere vækst i Aarhus Airport: Flere nyheder bringer midt- og østjyderne tættere på verden1.9.2026 09:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter. I august lander Aarhus Airport med en passagervækst på 24,4% sammenlignet med august sidste år. Det betyder endnu en måned med fremgang for lufthavnen. Samtidig styrkes forbindelserne nu yderligere. SAS øger kapaciteten på ruten mellem Aarhus og København til 5 daglige afgange fra oktober. Med SAS’ voksende netværk og nye codeshare-partnerskaber bliver det nu endnu lettere at rejse fra Aarhus Airport til destinationer i Skandinavien, Europa og resten af verden. Udviklingen styrker lufthavnens rolle som gateway for både rejsende og erhvervslivet i Midt- og Østjylland.
Juli er landet: Midt- og østjyderne vælger den nærmeste vej ud i verden1.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere midt- og østjyder vælger i stigende grad den nærmeste løsning, når de skal ud i verden. Det er konklusionen, når tallene taler sit eget sprog. I juli har de rejsende haft glæde af et historisk stort charterprogram og ekstra kapacitet på rutefly til Spanien, England, Grækenland, Tyrkiet, Polen og Kroatien. Samtidig er udvidelsen af E45 gået ind i sin afsluttende fase, hvilket har gjort turen til lufthavnen hurtigere for mange. Resultatet blev syvende måned i træk med tocifret vækst i Aarhus Airport - og denne gang med endnu en rekord.
Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.
Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.
Aarhus Airport forbedrede drift og indtjening i 2025 - og byder flere og flere rejsende velkommen30.6.2026 14:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
