Klip ikke hækken før Sankt Hans
17.6.2022 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

I begyndelsen af sommeren, begynder mange danske haveejere at finde hækkesaksen frem. De nye skud på hækken skal klippes af, så hækken igen står snorlige i løbet af sommeren og helst inden sankthansaften. Men dét er en misforståelse, der skader mere, end den gavner.
- Om foråret vokser havens planter, hvilket vil sige, at de investerer en hel masse kræfter i at lave nye skud af grene og blade, som både fugle og insekter har stor gavn af. Hvis man beskærer buske og hække i løbet af sommeren, så fjerner man alt det, som der er blevet investeret af planten og man fjerner ofte en del af dyrenes føde, forklarer Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Et gemmested for fuglereder
Udover skadevirkningerne for hække og buske, har det også konsekvenser for biodiversiteten og dyrelivet at beskære kraftigt om sommeren.
- En busk eller hæk er et attraktivt sted for fuglereder, fordi bladene er så tætte, at fjender ikke opdager den. Hvis hækken beskæres, kan reden pludselig stå til åbent skue, og så risikerer man at sætte en flok fugleunger i fare, siger Michael Carlsen.
Lad afskårne grene blive i haven
Hvis du vælger at beskære hække, træer eller buske efter sommeren, så brug det afskårne materiale til kvasbunker eller kvashegn, der kan fungere som hule for pindsvinet og være levested for insekter og smådyr. På den måde bliver de også spisekammer for havens fugle om vinteren.
- Pindsvin går typisk i vinterhi fra oktober-december. De bruger blandt andet nedfaldne blade til at bygge deres reder med, og de foretrækker at bygge rederne under dække. Derfor skal man ikke smide det afskårne og nedfaldne materiale ud, men derimod finde et sted at lægge det i haven, afslutter Michael Carlsen.
[Faktaboks:] Fire grunde til at klippe hækken i september
- Du styrker biodiversiteten, da insekter lever af de skud, der opstår hen over foråret og sommeren.
- Du forstyrrer ikke fuglene, som bygger reder i buske og hække om foråret og sommeren, og derfor kan være truede af hækkesaksens hærgen.
- Du hjælper pindsvinet, der kan gå i vinterhi under din kvasbunke fra efterårets aflagte grene.
- Du kan bruge sommeren på at nyde haven og dens dyreliv i stedet for at klippe hæk.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Michael CarlsenZoolog og projektleder (biologi/fauna)
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
