Klimavenlig asfalt på vej til Rute 21 ved Ebeltoft
25.4.2022 08:45:41 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Den slidte asfalt på Rute 21 ved Ebeltoft på Djursland bliver udskiftet, så trafikanter fremover kommer til at køre på en ny og mere klimavenlig asfalt.
Først bliver den gamle asfalt fjernet og det underlæggende lag repareret. Derefter bliver den nye asfaltbelægning lagt på, og til sidst bliver der påført vejstriber. Resultatet bliver en mere jævn kørebane, der giver en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Asfaltarbejdet fordeler sig på to strækninger i henholdsvis Ebeltoft by og på en strækning uden for byzonen. Uden for byzonen bliver der udlagt klimavenlig asfalt, mens der inden for byzonen vil blive brugt almindelig asfalt, da mange rister og trafikovergange ikke er velegnede til klimavenlig asfalt.
Konsekvenser for trafikanterne
Den nordlige strækning ligger på Røndevej, fra T-krydset ved Ebeltoftvej (mod Tirstrup) til cirka tre og en halv kilometer nord herfor. Der vil blive spærret for gennemkørsel, og omkørsel sker via Tirstrup ad Ebeltoftvej og Grenåvej/Fruerlundvej. Der vil være en forøget rejsetid på cirka 10 minutter.
Den sydlige strækning ligger i Ebeltoft by, hvor det drejer sig om cirka seks kilometer fra Dråbyvej frem til Færgehavnen. Her bliver der etableret omkørsel for henholdsvis nordgående og sydgående trafik via Dråbyvej/Standgårdshøj/Nørreport/Nørre Allé/Øster Allé. Mellem Østerallé og færgehavnen afvikles trafikken med signalregulering. Der kan derfor forekomme kødannelser, og der skal påregnes ekstra rejsetid.
Der vil være en forøget rejsetid på cirka 2 minutter.
Arbejdet begynder mandag den 29. april kl. 07.00 og varer i cirka 6 uger.
Beboere langs de spærrede strækninger har adgang, men der kan dog i perioder være hindringer, og man bør træffe nærmere aftaler med asfaltentreprenøren.
Vejarbejdet foregår løbende på begge etaper, men der kan i perioder blive åbnet for gennemkørsel. Der må påregnes eventuel kørsel på ujævn overflade og derfor nedsat hastighed.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Yderligere oplysninger:
Entrepriseleder Kirsten G. Roelsgaard, Vejdirektoratet, kiro@vd.dk, tlf.: 72 44 20 14
Vejdirektoratets pressetelefon: 51 83 33 93
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Guldbæk RoelsgaardIngeniørVejdirektoratet
Tlf:2544 9324kiro@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Information om vejarbejder
Når Vejdirektoratet bygger og vedligeholder statsvejene, tilstræber vi, at det generer mindst muligt. Vi opdaterer løbende oversigten over de vejarbejder, der er igang rundt omkring i landet.
Se listen over vejarbejder på www.vejdirektoratet.dk/vejarbejder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum