Klimatosserne - Det personlige klimaansvar
1.11.2021 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Klimatosserne
Foredraget med Mikkel Bellers Madsen tager udgangspunkt i det personlige klimaansvar - hvad skal der til og nytter det?
Stillet overfor klimaudfordringen debatteres det ofte, hvem der har ansvaret; er det helt og holdent et politisk ansvar, er det virksomhedernes, hvor langt kan vi komme med teknologien og hvor meget kan vi som borgere og forbrugere gøre?
Dette foredrag vil tage udgangspunkt i det personlige ansvar. Ikke for at sige, at de øvrige aktører ikke også skal tage ansvar – det siger sig selv - men for at understrege, at vi personligt har et manøvrerum til at handle. Men hvor står vi som forbrugere i dag, hvor meget udleder vi og fra hvad?
Hvad hæmmer nødvendige adfærdsændringer og hvad kan hjælpe os til at blive grønnere forbrugere?
Med udgangspunkt i klimasloganet ”ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”, kan du denne aften blive klogere på, hvordan du som almindelig dansker og forbruger kan gøre dit til at hjælpe klimaet i en rigtig retning.
Arrangementet er en del af temaugen "Tænk nyt", hvor biblioteket i uge 47 har fokus på innovation og bæredygtighed. Der er arrangementer for voksne og børn/børnefamiler med oplæg og aktiviteter.
Om Mikael Bellers Madsen
Aftenens foredragsholder, Mikael Bellers Madsen, er projektleder i den grønne tænketank Concito. Han har i mange år arbejdet med forbrug og forbrugeradfærd og sammenhængen mellem trivsel og bæredygtighed.
Han er forfatter til bogen ”Klimatosserne – Fortællinger om klima, forbrug og det personlige ansvar”. Det er en debatbog om hvordan nogle danskere forsøger at gøre en personlig forskel i kampen mod klimaændringerne. Nogle fravælger bilen, andre kødet eller flyrejsen. Er det noget vi andre kan lære af i den omstillingsproces, som klimaforskerne siger, vi alle skal igennem?
Pris og tilmelding
Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt med tilmelding på www.naesbib.dk
Kontakter
Jesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkHelle SigaardKulturformidler
Tlf:55884164hsiga@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail – James Bond og Martini9.4.2026 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. april kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek og Høghs Cocktailbar til et sanseligt arrangement, der blander litteratur og cocktails.
Der er håb endnu – foredrag med Anders Kofoed7.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Biolog Anders Kofoed fortæller om bæredygtighed, verdensmål og klima i børnehøjde, når han besøger Næstved Bibliotek torsdag den 23. april kl. 17.00-18.00.
Foredrag med Nikolaj Kirk1.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk besøger Næstved Bibliotek med foredraget Fødevarekvalitet og bæredygtighed. Det sker tirsdag den 21. april kl. 19.00-21.00.
Frihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dennis Nielsen, også kendt som Tømrerlusen, besøger Næstved Bibliotek mandag d. 20. april kl. 19:00 - 21:00. Her fortæller han om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
UGE17: Bibliotekernes verdensmålsuge31.3.2026 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek byder indenfor til både børn og voksne i uge 17, når Danmarks biblioteker sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Der er planlagt en hel uge fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og workshops.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


