Folkekirkens Nødhjælp

Klimatilpasning skal prioriteres for at redde liv og stoppe konflikter

Del
FNs klimapanel, IPCC, slår fast, at verdens fattigste lande skal have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringerne. Ellers risikerer vi store humanitære katastrofer med konflikt og migration til følge. Foto: Anna Kåri
FNs klimapanel, IPCC, slår fast, at verdens fattigste lande skal have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringerne. Ellers risikerer vi store humanitære katastrofer med konflikt og migration til følge. Foto: Anna Kåri

En ny rapport fra FNs klimapanel, IPCC, viser i dag, at der er brug for handling nu, hvis fattige og sårbare lande ikke skal trues af klimaforandringerne.

Rapporten fortæller om de massive og vidtrækkende konsekvenser, det har for verden, hvis ikke den globale temperaturstigning begrænses til 1,5 grader.

"Der er behov for, at klimatilpasning i fattige lande bliver en prioritering på den politiske dagsorden og bliver styrket i den internationale klimafinansiering, så verdens fattigste lande også kan få den nødvendige tilpasning for at modstå de uundgåelige konsekvenser", fortæller Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen.

Og det er nogle store konsekvenser som klimaforandringerne kan få i fremtiden, hvis der ikke bliver gjort noget nu.

"De fattigste lande har brug for hjælp til at tilpasse sig klimaforandringernes effekt. Ellers risikerer vi at se store humanitære katastrofer i de kommende år, med konflikter og migration som følge", forklarer Birgitte Qvist-Sørensen.

Kunstige søer redder liv

Et eksempel på en konkret klimatilpasning, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med, er opsamling af regnvand i store kunstige søer, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen:

"For to uger siden, besøgte jeg et af vores klimatilpasnings-projekter i Zimbabwe. Her betyder det forskellen på liv og død, om de er forberedte på klimaforandringerne. Det havde ikke regnet siden februar, men alligevel gjorde den kunstige sø dem i stand vande deres marker og give deres kvæg noget at drikke. Vandet hjælper i kampen for mad og til at give dem en bæredygtig tilværelse i deres eget land".

(Se video på Twitter her: https://twitter.com/noedhjaelp/status/1049151653289631744 )

EU skal bruge flere penge på klimatilpasning

Det er afgørende, at klimafinansiering bliver prioriteret højere nu og der kommer flere penge til blandt andet klimatilpasning i verdens fattigste lande. Klimaforandringerne sker allerede over hele verden og det er dermed en nødvendig investering i vores alles fremtid.

Hvis ulandene skal have mulighed for at handle, har de også brug for penge. Det er derfor afgørende, at rige lande viser vilje til at hjælpe økonomisk. Tidligere i år offentliggjorde Folkekirkens Nødhjælps europæiske netværk, ACT Alliance EU, en rapport, der viser, at EU kun giver 30 procent af sin klimastøtte til tilpasning.

Dette er langt fra nok til at kunne afhjælpe det stadig voksende behov for klimatilpasning i verdens fattigste lande.

"Der er mange udfordringer, men heldigvis er der også mange løsninger. Vi, i de rige lande, kender allerede mange måder at tilpasse os oversvømmelser, tørke og uvejr på. Vi er nødt til at dele vores viden, og hjælpe ulandene, så fattige mennesker ikke mister hus og hjem når katastroferne rammer," siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Nøgleord

Billeder

FNs klimapanel, IPCC, slår fast, at verdens fattigste lande skal have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringerne. Ellers risikerer vi store humanitære katastrofer med konflikt og migration til følge. Foto: Anna Kåri
FNs klimapanel, IPCC, slår fast, at verdens fattigste lande skal have hjælp til at tilpasse sig klimaforandringerne. Ellers risikerer vi store humanitære katastrofer med konflikt og migration til følge. Foto: Anna Kåri
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye