idverde Danmark

Klimatilpasning i pagt med naturen er på Danmarkskortet

Del
Flere nyhedsmedier beretter lige nu om rekordstore nedbørsmængder. Onsdag den 3. januar var det vådeste januardøgn nogensinde. Mange steder kan regnvand hverken nedsive eller afledes hurtigt nok med ødelæggende oversvømmelser til følge. Regnvand bør håndteres lokalt og ledes tilbage i naturen og ikke i kloaksystemet, mener idverde i Danmark.
Danmarkskort med klimacases fra OKNygaard - en del af idverde
Danmarkskort med klimacases fra OKNygaard - en del af idverde

Med fire datterselskaber – Malmos, OKNygaard, Grøn Vækst og Lauge Bonde – er der stor viden, erfaringer og kompetencer inden for klimatilpasning samlet hos idverde i Danmark. Og det er nødvendigt for at kunne realisere visionen om et grønnere og mere klimavenligt Danmark, mener Morten Dohrmann Hansen, CEO i idverde Danmark:

’’Klimasikring er ikke længere kun kloakrør, faskiner, dræn og brønde. Ordet ’’klimatilpasning’’ er derfor mere passende, fordi vi gentænker natur og landskaber, så vi kan håndtere de stigende nedbørsmængder. Alle større byer over hele verden oplever øgede udfordringer i forhold til klimaforandringer, så det er en vigtig dagsorden under konstant udvikling, hvorfor vi hele tiden tilegner os ny viden på tværs af landegrænser for at kunne skabe endnu bedre løsninger, der tilgodeser såvel mennesker som miljø.’’, udtaler han.


Naturbaseret klimatilpasning - et naturligt førstevalg

Spørger man Morten Dohrmann Hansen er der stor værdi i at håndtere nedbør i pagt med naturen. Både når det kommer til at fremme biodiversitet, CO2-reduktion, genanvendelse af ressourcer og trivsel blandt mennesker.

’’Det er muligt at bygge landskaber på nye måder, hvor nedbør og overfladevand håndteres i terræn fremfor under jorden. Det giver kuperede og visuelt spændende landskaber, men det løser også et behov i byerne, hvor nye udearealer og grønne åndehuller bl.a. bidrager til lavere temperaturer, CO2-binding, forbedret luftkvalitet og større mental trivsel. Adgangen til vand skaber tilmed levebetingelser for ny biodiversitet’’, fortæller han og fortsætter:

’’Vi bruger færre materialer og ressourcer, færre maskiner og den minimerede transport giver et lavere CO2-aftryk, hvilket gør det til et naturligt førstevalg’’.


Klimatilpasning på mange måder

Med en kortlægning af datterselskabet OKNygaards klimatilpasningsprojekter bliver det tydeligt, at der er mange metoder til at håndtere vand.

Blandt både boligområder, naturområder, sportsområder, skoler og byrum er der realiseret klimatilpasningsløsninger i samspil mellem funktion, design og det miljø, der eksisterer på området. Nogle med regnvands- og forsinkelsesbassiner og andre med regnvandsbede, permeable belægninger, store faskiner, genanvendelse af regnvand eller en kombination af flere løsninger.

’’Haraldsminde er et godt eksempel på, når samspillet lykkedes: Et vigtigt rekreativt område, der giver plads til naturen og som kan tilbageholde 60.000 m3 regnvand i tilfælde af skybrud’’, afslutter Morten Dohrmann Hansen, CEO i idverde Danmark.

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Danmarkskort med klimacases fra OKNygaard - en del af idverde
Danmarkskort med klimacases fra OKNygaard - en del af idverde
Download

Information om idverde Danmark

idverde Danmark
idverde Danmark
Gl. Marbjergvej 11
4000 Roskilde

https://idverde.dk/

idverde betyder ’’grønt id’’.  Vi er Danmarks største anlægsgartnergruppe bestående af selskaberne Malmos Landskaber,  OKNygaard, Grøn Vækst, Lauge Bonde og ZinCo Danmark. Med en årlig omsætning på over 1,3 mia. kroner er idverde førende aktør inden for anlæg og drift af landskaber og bynatur i hele Danmark.

Vores vision er at skabe et grønnere, mere biodiverst og modstandsdygtigt  Danmark. Det gør vi bl.a. ved at udvikle og fremme naturbaserede løsninger, når vi skaber og  plejer natur i byer og det åbne land. Med ansvarlig ressourceanvendelse og fagligt funderede  tiltag inden for bl.a. klimatilpasning, CO2-reduktion og øget biodiversitet, ruster vi byer og lokalsamfund til fremtiden samtidig med, at naturen og mennesker bringes i større balance. 

Vi bidrager med viden, erfaringer og kompetencer i tæt samarbejde og langsigtede partnerskaber med vores kunder og andre interessenter. Med tidlig involvering og en kombination af viden, data og praktisk know-how fra vores 1.000 ansatte, der hver dag har naturen mellem hænderne, løftes kvaliteten og sikrer bygbare, driftssikre og æstetiske projekter. 

I idverde arbejder vi for mennesker, miljø og merværdi - det sikrer vores bæredygtighedsstrategi og  B Corp-certificering. Vi kan dokumentere vores sociale, miljømæssige og økonomiske ansvarlighed,  og at vi arbejder for at skabe løsninger med værdi for mennesker og natur. 

Som en del af idverde – Europas førende anlægsgartnergruppe – kan vi trække på kompetencer, viden og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Schweiz og Tyskland.

Følg pressemeddelelser fra idverde Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra idverde Danmark

Fællesskab og fagligt engagement var temaet for idverde Danmarks elev- og lærlingetur til DM i Skills6.2.2023 10:01:24 CET | Pressemeddelelse

Årets Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser, DM i Skills 2023, dannede rammerne for en faglig ryste-sammen-tur for elever og lærlinge fra alle idverde-koncernens fire datterselskaber: OKNygaard, Malmos, Grøn Vækst og Lauge Bonde. Samtidig ydede de moralsk støtte til eleven Jacob Bankel fra Malmos, der stillede op i konkurrencen for anlægsgartnere.

Ny stærk firkløver i anlægsgartnerbanchen – Lauge Bonde ApS bliver en del af idverde Danmark7.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Kort efter nyheden om endelig godkendelse af opkøbet af Grøn Vækst, udvides idverde Danmark igen. Denne gang med den vestjyske entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed Lauge Bonde ApS, som sammen med OKNygaard, Malmos og Grøn Vækst skaber en stærk firkløver i branchen. Opkøbet øger anlægsgartnergruppens entreprenørkompetence og ikke mindst faglige viden om jordhåndtering, nedknusning og udnyttelse af lokale råstoffer.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye