Coronakrisen stjal rampelyset, da klimapartnerskabernes anbefalinger udkom. Arbejdet er dog ikke spildt for klimaproblemet er langt fra løst, og det kræver en betydelig indsats for at nå i mål i 2030. I et nyt notat gennemgår Klimarådet de mange forslag og vurderer reduktionspotentialerne.

Klimarådet har vurderet klimapartnerskabernes anbefalinger til reduktionsindsats med særligt to hovedspørgsmål for øje: 1) Kommer vi i mål, når vi korrigerer for overlap mellem indsatserne? Og 2) Er indsatserne og virkemidlerne omkostningseffektive, og peger de frem mod 2050?

”Det er meget positivt, at dansk erhvervsliv og andre aktører i partnerskaberne spiller ind i den grønne omstilling og tilsammen viser, at det er muligt at nå det danske mål om 70 procents reduktion af udledningerne i 2030. Dette arbejde kan vi bruge i genopretningen af økonomien efter coronakrisen og i den samlede omstilling frem mod 2030,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Bredde i anbefalinger gør omstilling mulig

Klimapartnerskabernes anbefalinger er samlet set beskrevet i knap 1000 sider og indeholder en lang række anbefalinger og forslag til tiltag.

”Klimapartnerskaberne har afleveret nogle spændende rapporter, som kommer med en bred vifte af anbefalinger til, hvordan vi når vores 70-procentsmål i 2030. Netop bredden af idéer til reduktionsmuligheder gør målet opnåeligt. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet holder fast i deres anbefalinger, selvom de på kort sigt er presset af coronakrisen. Klimakrisen er langsigtet, og derfor skal vi ikke løbe fra vores ansvar nu,” siger Peter Møllgaard.

Der er på mange områder overensstemmelse mellem anbefalingerne i Klimarådets seneste rapport (Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion) og klimapartnerskabernes anbefalinger. Det gælder fx inden for energi- og forsyningssektoren, hvor anbefalinger om hurtig kuludfasning, udbygning af mere havvind, udfasning af naturgas til rumopvarmning, udsortering af plast og CCS på affaldsforbrænding flugter med Klimarådets anbefalinger. Det gælder også forslag om afskaffelse af afgiften på certificeret overskudsvarme, sænkelse af elvarmeafgiften, grønne offentlige udbud, der tager højde for det reelle klimaaftryk og ikke mindst en ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats.

Der er dog et stort overlap mellem klimapartnerskabernes anbefalinger, og man skal derfor undgå at tælle reduktionsmængderne med flere gange, når anbefalingerne bliver gransket i regeringen. Når Klimarådet i sin vurdering tager højde for overlappet i reduktionspotentialerne, tyder meget dog på, at partnerskaberne alligevel finder reduktioner nok til at overholde 70-procentsmålet.

Klimapartnerskabernes tilskudsordninger er for dyre

Klimarådets seneste rapport redegør for, at det mest omkostningseffektive virkemiddel til at nå klimamålet er en drivhusgasafgift, men det redskab bliver med få undtagelser ikke nævnt af klimapartnerskaberne. I stedet anbefaler partnerskaberne i høj grad tilskudsordninger, som Klimarådet vurderer vil have store statsfinansieller konsekvenser. Det flugter ikke med kommissoriet for klimapartnerskaberne, hvor der står, at anbefalingerne i udgangspunktet ikke bør have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.

”Tilskud betyder højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på samfundsgavnlige aktiviteter som arbejde, opsparing og investering. Midlertidige grønne tilskud kan måske give god mening på kort sigt, når økonomien skal genoprettes, men bør snarest erstattes af en drivhusgasafgift, der stiger frem mod 2030. På den måde opnår vi en omkostningseffektiv omstilling med et bærende princip om, at forureneren betaler,” siger Peter Møllgaard.

Globale udledninger i fokus

Flere af klimapartnerskabernes anbefalinger har en stor indvirkning på de globale udledninger. Disse tiltag får ikke nødvendigvis Danmark tættere på sit nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2030, men de hjælper til at nå målet om at begrænse den globale temperaturstigning til omkring 1,5 grad. Det mener Klimarådet er meget positivt.

Det globale perspektiv mangler dog, når partnerskaberne foreslår stigende brug af biobrændstoffer. Klimarådet er yderst skeptisk over for dette fokus, både fordi der ikke er nok bioressourcer i verden til at dække transportsektorens energiforbrug, og fordi det er både svært og meget dyrt at sikre reel bæredygtighed.