Klimarådet

Klimarådets kommentering af regeringens klimaprogram

Del

Klimarådet fremhæver flere positive elementer i regeringens Klimaprogram 2021, men rådet vurderer også, at regeringen risikerer at være for optimistisk omkring, hvor hurtigt nye teknologier kan skabe CO2-reduktioner. Derudover savner rådet et større fokus på klimamålet i 2025.

Klimarådet ser det i et nyt vurderingsnotat som positivt, at regeringen med sit Klimaprogram 2021 har forbedret analysegrundlaget for klimaindsatsen med flere scenarier, køreplaner for forskellige teknologier, og et virkemiddelkatalog med omkostninger for klimapolitiske tiltag. Klimarådet understreger, at det naturligvis er væsentligt, at køreplanerne over tid faktisk medfører en øget konkretisering af klimaindsatsen.

Klimarådets formand Peter Møllgaard kalder det også positivt, at regeringen har meldt ud, at de politiske virkemidler til at nå 70-procentsmålet skal være vedtaget senest i 2025, og at de indgåede politiske klimaaftaler skal åbnes igen inden da. Men han understreger, at der er behov for et højt tempo, og at reduktionerne bliver fundet hurtigt. Både for at begrænse Danmarks bidrag til de globale klimaforandringer mest muligt, men også for at øge chancen for, at 2030-målet nås.

Klimarådet har anbefalet regeringen at blive mere konkret i sin planlægning, og det er positivt, at der nu er fremlagt køreplaner. Regeringen har stadig en stor opgave foran sig med at klarlægge hvilke veje, den vil gå, og hvordan den vil nå de potentialer, den viser frem i klimaprogrammet. Vi gør opmærksom på, at planen bør justeres løbende. Det gælder fx, hvis teknologier udvikler sig hurtigere eller langsommere end forventet. Planen må ikke være hugget i sten, og regeringen skal være klar til at sætte hurtigere ind, hvis der er behov for det,” siger Peter Møllgaard.

Ofte tidsoptimistiske planer

Regeringen har i klimaprogrammet vurderet hvor lang tid, der går fra politisk beslutning til fuld implementering af de forskellige teknologier. Det er angivet i et interval, som indikerer, at der naturligt nok er stor usikkerhed på sådanne estimater. I de specifikke køreplaner for, hvornår der senest bør træffes en politisk beslutning, er det ofte det mest tidsoptimistiske skøn, der anvendes. Fx vurderer regeringen, at fangst og lagring af CO2 (CCS) har en omstillingshastighed på fem til otte år og for power-to-X (PtX) på seks til otte år.

Køreplanen placerer dog det seneste beslutningstidspunkt for CCS i 2025 og for PtX i 2024. Det vil sige fem og seks år før 2030-målet, og det vil være for sent til at nå det fulde potentiale, hvis regeringens mere tidspessimistiske skøn bliver til virkelighed.

Havde regeringen brugt det høje skøn, burde det seneste beslutningspunkt være i 2022 for begge teknologier. Det skaber selvfølgelig bekymring for, hvor stor en del af potentialet, vi kan nå i 2030. Særligt set i lyset af, at regeringen endnu ikke har offentliggjort en komplet CCS- eller PtX-strategi, og det er teknologier, som regeringen har store forventninger til. Det er vigtigt ikke at være for optimistisk, for vi ved, at det tager tid, når nye teknologier skal virke i stor skala. Kommer man for sent i gang, så bliver potentialet mindre,” siger Peter Møllgaard.

Regeringens planer afhænger endvidere i høj grad af elektrificering som eksempelvis elbiler, varmepumper og industrielle processer. Derudover ser regeringen store tekniske reduktionspotentialer i nye teknologier som PtX, CCS og fra fangst af CO2 direkte fra luften – såkaldt direct air capture – der behøver store mængder elektricitet baseret på vedvarende energikilder. Samlet set udgør PtX og CCS sammen med direkte CO2-fangst to tredjedele af regeringens tekniske reduktionspotentiale på i alt 26-33 mio. ton drivhusgasser i 2030.

Alle disse løsninger har behov for, at der er elektricitet fra vind og sol til rådighed, for at de reelt er klimavenlige løsninger. Klimarådet vurderer, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, om der er sikret tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi frem mod 2030 til at dække det kommende merforbrug. Eksempelvis er havvindmølleparken Hesselø på 1 GW, der ellers skulle stå klar i 2027, blevet forsinket.

2025-mål stort set fraværende i klimaprogrammet

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) understreger endnu engang, at reduktionstempoet spiller en afgørende rolle for at holde den globale temperaturstigning nede. Derfor er det ifølge Klimarådet bekymrende, at 2025-målet om en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 50-54 procent stort set er fraværende i klimaprogrammet. Formålet med 2025-målet er bl.a. at sikre jævn fremdrift mod 70-procentsmålet i 2030.

Klimarådet vurderer, at kommunikationen om 2025-målet i klimaprogrammet er mangelfuld, og at virkemidlerne er for få. Klimarådet anbefaler derfor regeringen at få vedtaget en række virkemidler, så målet kan nås. Det drejer sig fx om et hurtigere kulstop på Nordjyllandsværket, hævede afgifter på diesel og øget elektrificering af industrien. Det er virkemidler, som er omtalt i klimaprogrammet, men regeringen giver ingen indikationer af, om det er noget, den vil arbejde for. Men det bør den ifølge Klimarådet.

Opfyldelse af 2025-målet kræver hurtig handling, og der skal ske en betydelig fremdrift i den nærmeste tid. Reduktionstempoet i klimaindsatsen er helt afgørende, og Klimarådet opfordrer kraftigt til, at der vedtages virkemidler for at nå målet,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet opgør reduktionsbehovet for 2025-målet til 1,2-4,3 mio. ton drivhusgasser.

Find hele notatet her.

Kontakter

Information om Klimarådet

Klimarådet
Klimarådet
Nikolaj Plads 26, 2. sal
1067 København K

https://klimaraadet.dk/

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.

Følg pressemeddelelser fra Klimarådet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimarådet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum