Klimarådet

Klimarådets kommentarer til Global afrapportering 2021

Del

Den globale afrapportering fra Energistyrelsen viser, at Danmark bidrager til at reducere drivhusgasudledningerne i andre lande gennem blandt andet klimabistand og eksport af grønne løsninger. Omvendt har danskernes forbrug dog også et betydelig klimaaftryk. Afrapporteringen giver et godt og grundigt første indblik i Danmarks globale klimaindsats, men der er også forbedringspotentialer.

Global afrapportering 2021 fra Energistyrelsen er den første officielle statusrapportering af Danmarks globale klimaindsats. Den handler om en række emner, der har betydning for Danmarks påvirkning af de globale udledninger af drivhusgasser. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere afrapporteringen.

Kommenteringen er nu offentliggjort i et nyt vurderingsnotat.

Det er ifølge Klimarådet positivt, at Danmark har fokus på sin internationale klimaindsats og for første gang officielt opgør det forbrugsbaserede klimaaftryk. Afrapporteringen viser, at Danmark på den ene side bidrager til at reducere drivhusgasudledningerne i udlandet blandt andet gennem den danske klimabistand og eksport af grønne løsninger. Omvendt har danskernes forbrug et betydelig klimaaftryk. Afrapporteringen giver et godt og grundigt første billede af situationen, men der er også forbedringspotentialer.

Den globale afrapportering konkluderer, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er på 61 mio. ton CO2. Klimarådet har ikke mulighed for at kommentere validiteten af selve resultatet, men påpeger en række mulige kilder til fejl. Energistyrelsen har fx valgt en såkaldt koblet model til at opgøre det forbrugsbaserede klimaaftryk. Den metode medfører risiko for både dobbelttælling og udeladelser, som kan ændre resultatet. Det skyldes, at Energistyrelsen har koblet data fra to forskellige modeller, der er baseret på forskellige kategoriseringer og indlejrede metodevalg.

Koblingen gør, at udledningerne fra specifikke sektorer er nødt til at blive slået sammen. Afrapporteringen indregner fx en emissionsfaktor på 140 gram CO2e per krone for importerede landbrugsvarer. Det gælder uanset, om der er tale om oksekød, ris eller ærter.

Vi vil gerne sænke vores globale udledninger, men det er svært at bruge modellen fremadrettet til at holde øje med klimaeffekten af ændret forbrug, når forskellige udledninger fra specifikke sektorer tæller for det samme. Det har rimeligvis en positiv klimaeffekt, hvis vi efterspørger flere ærter på bekostning af oksekød, men det vil ikke afspejles korrekt, når man bruger afrapporteringens metode,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. Han finder det dog positivt, at Energistyrelsen åbent har redegjort for overvejelserne bag metodevalget.

Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at supplere opgørelsen af danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk med en følsomhedsanalyse, hvor klimaaftrykket beregnes med fuld brug af en global database, hvorved kobling undgås, og der kan skabes klarhed over, hvad det betyder for resultatet.

Der er også behov for nuancer i beskrivelsen af eksporten af grønne løsninger, der bidrager til at reducere udledninger i udlandet. De negative effekter af dansk eksport af fossile brændsler er nemlig ikke med i rapporten. Det giver ifølge Peter Møllgaard et mangelfuldt billede.

De globale udledninger fra eksport af fossile brændsler som naturgas og olie er ikke ubetydelige. Hvis den globale afrapportering skal give et mere nuanceret billede af vores globale klimaeffekt, bør Energistyrelsen belyse både den grønne og den sorte energieksport,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet efterspørger indikatorer
Ifølge Klimarådet bør afrapporteringen give et billede af, om Danmark bevæger sig i den rigtige retning i forhold til Danmarks globale klimapåvirkning, og her kan afrapporteringen forbedres. For at give et bedre billede af retningen mod mindre forurening, kan myndighederne udvikle forskellige indikatorer, så det bliver nemmere løbende at følge klimaindsatsen. Det kan fx være vedrørende CO2-udledning fra danske skibe og fly.

Behov for vished om skovrydning
Skovrydning og andre udledninger relateret til arealanvendelse (såkaldte LULUCF-udledninger) er afgørende for den globale klimapåvirkning af danskernes forbrug. Disse udledninger har stor betydning for klimapåvirkningen af vores import af soja, biomasse og andre arealkrævende produkter. Resultaterne i Global afrapportering 2021 viser, at Danmarks globale klimapåvirkning er faldet fra 1990 til 2019. Det forklarer Energistyrelsen med faldet i udledningerne herhjemme i Danmark. En stor del af det fald kommer fra, at Danmark i langt højere grad bruger biomasse og mindre kul på kraftvarmeværkerne. Ifølge afrapporteringen er den direkte udledning ved afbrænding af biomasse i Danmark i 2019 steget med 14,1 mio. ton CO2 fra 1990 til 2019, næsten 70 pct. af det samlede fald i udledningerne i samme periode. Men når afbrænding af biomasse regnes for CO2-neutralt samtidig med, at de skovrelaterede drivhusgasudledninger ikke er opgjort på en måde, så det kan indgå i det forbrugsbaserede klimaaftryk, er der en risiko for, at billedet af de faldende udledninger i det forbrugsbaserede klimaaftryk ikke er retvisende.

Den måde, virksomhedernes og borgernes forbrug påvirker skove rundt omkring i verden, er en meget vigtig del af vores globale klimapåvirkning. Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at arbejde videre med en metode til opgørelse af denne type af udledninger. Ambitionen skal være, at vi på dette område får et billede, som er så retvisende som muligt,” siger Peter Møllgaard.

Større sikkerhed om klimabistand
Effekten af Danmarks klimabistand bliver i rapporten vist gennem fortællende landeeksempler. Klimarådet anerkender, at det er svært at rapportere på talmæssige effekter inden for mange områder af klimabistanden, men der bør i højere grad være fokus på at få sat tal på effekterne i den globale afrapportering. Klimarådet opfordrer til, at udviklingen af indikatorer til løbende at følge effekter af klimabistanden og den internationale klimafinansiering styrkes. Det kan fx være årlige reduktioner i CO2-udledning og mængden af installeret vedvarende energi, som den danske indsats har bidraget til. Det kan på sigt styrke grundlaget for at målrette klimabistanden der, hvor den giver størst effekt i forhold til både udledningsreduktioner og klimatilpasning.

Kontakter

Information om Klimarådet

Klimarådet
Klimarådet
Nikolaj Plads 26, 2. sal
1067 København K

https://klimaraadet.dk/

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling.

Følg pressemeddelelser fra Klimarådet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimarådet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum