L&F

Klimarådet presser dansk landbrug

Del

Landbruget skal have lov til at gøre brug af kvoter til at opfylde sit klimamål. Klimarådet undervurderer i sin nye analyse konsekvenserne af EU Kommissionens reduktionskrav af klimagasser til Danmark. Klimarådet må anerkende, at vi lever i en global verden, hvor dansk landbrug allerede er blandt de mest klimaeffektive. Det mener Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Klimarådets nye anbefaling udfordrer både økonomi og klima:

- Vi frygter Klimarådets anbefaling vil føre til yderligere lukning af dansk landbrug som globalt er en rollemodel for klimaeffektiv fødevareproduktion. Det vil både medføre øgede globale udledninger og ramme dansk økonomi hårdt. Det giver slet ikke mening, siger Lars Hvidtfeldt.

Danmark har ifølge flere analyser en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Alligevel har EU-Kommissionen foreslået, at Danmark får et af de højeste reduktionskrav i EU for de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport og boliger).

Kommissionen anerkender dog samtidig, at lande som Danmark, hvor yderligere klimareduktioner er meget omkostningsfulde skal have mulighed for at benytte en række værktøjer, der kan reducere presset og sikre mere klima for pengene. Ét af disse værktøjer er muligheden for at udnytte overskydende kvoter i kvotesystemet.

- Muligheden for at bruge kvoter i landbruget vil gøre det mere attraktivt for bl.a. energisektoren at fortsætte den grønne omstilling, siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

- Klimarådet lever for meget i en dansk osteklokke. Helt aktuelt, på COP22, det globale klimatopmøde som finder sted lige nu, har Landbrug & Fødevarer mærket de deltagende udviklingslande og vækstøkonomiers stigende bekymring for at mætte en øget befolkning. De skal øge deres fødevareproduktion betydeligt inden for en meget kort årrække, og det bør Klimarådet også tage højde for.

Over de næste par år vil der i EU’s institutioner blive forhandlet om klimamålene for 2030.

- Landbrug & Fødevarer kæmper i Bruxelles og herhjemme for lavere reduktionskrav og flere værktøjer, der kan sikre flest mulige omkostningseffektive reduktioner. Det vil både i en europæisk og global kontekst være bedre for klimaet, slutter Lars Hvidtfeldt.

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst viceformand Lars Hvidtfeldt gennem pressekonsulent Dorte Kofoed på mobil: 51561401.

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra L&F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum