Klimakrisen kræver, at vi sætter os nye klimamål
Regeringen har tidligere varslet, at den vil komme med forslag, som skal styrke klimalovens globale fokus. I forlængelse af rapporten fra FN’s Klimapanel (IPCC) kommer Green Power Denmark nu regeringen i forkøbet med forslag til tre internationale klimamål, som vil øge Danmarks internationale klimaindsats.
- Vores nationale klimamål på 70 procent i 2030 har skabt et helt nødvendigt pres på alle dele af samfundet. I de senere år har Folketinget truffet store og afgørende beslutninger, som nu skal føres ud i livet, så vi kan leve op til de mål, vi har sat os, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- Men nu er der brug for at øge ambitionsniveauet dér, hvor vi kan bidrage mest til at bekæmpe de globale klimaforandringer. Danmark er verdensmestre i grøn omstilling af energisystemet, elektrificering og udviklingen af nye grønne teknologier. Og grøn omstilling af verdens energiforbrug er der, vi for alvor kan rykke noget i forhold til klimaet.
Konkret foreslår Green Power Denmark, at Folketinget vedtager et mål i 2030 for produktionen af grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Målet bør sikre en reduktion af CO2 på minimum 2,4 millioner ton. Det svarer til en reduktion på 35 procent af CO2-udledningerne fra internationale fly og skibe, som tanker i Danmark sammenlignet med 1990.
- Klimaaftalen fra Paris omfatter ikke den international fly- og skibstrafik, selv om udledningen herfra er lige så klimaskadelig. Derfor haster det med at komme i gang med den grønne omstilling begge steder, og vi kan blive det land, som leverer løsningerne. Vi er i den paradoksale situation, at flyselskaber og rederier efterlyser grønne brændstoffer, men de mangler nogen, som kan levere brændstofferne til dem, siger Kristian Jensen.
Danske virksomheder udvikler og producerer i dag effektive grønne løsninger. Vi er godt i gang med at elektrificere vores samfund og gennemføre en 100 procent grøn omstilling af vores energisystem.
Det giver os en international styrkeposition, som vi kan og bør udnytte. Derfor foreslår Green Power Denmark, at Danmark skal hjælpe andre lande med at reducere deres CO2-udledning. Det kan ske ved, at vi sætter en mål om at øge bidraget til andre landes CO2-reduktioner gennem vores eksport af energiteknologi og -services med mindst 35 procent i 2030 sammenlignet med 2022.
Endelig bør vi sætte os som mål, at Danmark skal være nettoeksportør af minimum 10 Terrawatt-timer (TWh) grøn strøm og minimum 15 TWh grøn brint i 2030.
- Produktionen af grøn brint og grøn strøm vil forbedre vores egen og Europas forsyningssikkerhed. Og det er påkrævet – ikke mindst efter at den russiske forsyning af naturgas er mere eller mindre forsvundet, siger Kristian Jensen.
- I Danmark har vi – takket være vores geografiske placering – store ressourcer inden for vind og sol. Vi kommer kun til at udnytte de muligheder fuldt ud, hvis vi tager et ansvar, som ligger ud over vores nationale udledninger.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Ny rapport anbefaler regeringen at sætte 2035-mål for produktion af grønne brændstoffer6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale skibs- og luftfart skal gøres markant grønnere, og Danmark har unikke muligheder for at bistå med dette. Derfor kommer Green Power Denmark nu med fire anbefalinger, der kan reducere udledningerne fra de to sektorer. DI og Danske Rederier er medafsender af rapportens anbefalinger.
Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.
Der blev stillet 12 nye vindmøller op sidste år28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Væksten i antallet af solceller og vindmøller på land er stort set gået i stå. Sidste år blev der stillet 12 nye vindmøller op – de 11 i samme vindmøllepark. Det har øget kapaciteten for vindmøller på land med én procent. For solceller steg kapaciteten med 16 procent. Samlet er vi meget langt fra ambitionen om at gøre os fri af fossile brændsler, konstaterer Green Power Denmark.
New Partnership with Ukrainian Wind Association to Boost Country’s Green Transition and Ensure Energy Security8.4.2025 10:52:16 CEST | Pressemeddelelse
The Danish and Ukrainian wind industry associations are establishing a strategic partnership to significantly expand wind energy in war-torn Ukraine. By signing a joint declaration, the two organizations aim to strengthen the country’s energy security and support its green transition.
Nyt partnerskab med Ukraines vindbranche skal booste landets grønne omstilling og sikre forsyningssikkerheden8.4.2025 10:52:13 CEST | Pressemeddelelse
De danske og ukrainske brancheforeninger for vindenergi etablerer et strategisk samarbejde om at udbygge meget mere vindenergi i det krigshærgede Ukraine. Sammen har de underskrevet en fælles erklæring, der også har til hensigt at styrke landets forsyningssikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum