Klimaforhandlingerne på COP 27 går ind i sin anden uge: Danske NGO’er frygter, at forhandlingerne aldrig kommer videre end skrivebordene

Coppen startede med store diskussioner mellem medlemslandene, om hvilke ting der skulle på dagsordenen. Det var en sejr, at tab og skader fik sit eget dagsordenspunkt, men finansieringen mangler.

“Spørgsmålet om, hvordan verden skal håndtere klimakatastrofer i fattige lande kom heldigvis på dagsordenen i år. Men desværre ser vi stadig, at EU, USA og andre rige lande forsøger at undgå de substantielle beslutninger. De prøver endnu engang at slippe afsted med at skyde beslutninger til flere år frem i tiden. Det er fundamentalt uretfærdigt og en pinlig måde at løbe fra ansvaret. De rige lande har haft - og har stadig - helt uproportionelt høje udledninger af drivhusgasser, mens verdens fattige rammes, på trods af de ikke har skabt klimaproblemet,” siger John Nordbo, klimarådgiver i CARE Danmark.

Et dansk pres skal lægges i forhandlingerne i form af øget finansiering til tab og skader og løftet om 100 mia $ i klimabistand, mener CARE Danmark.   

“De rige lande kom til COP27 uden at have levet op til deres gældende forpligtelser til at levere klimabistand (100 milliarder dollars om året fra 2020). Det skaber fundamental mistillid til, at man kan lave aftaler med de rige lande. De indrømmer ganske vist, at finansieringsmålet ikke er nået, men den logiske konsekvens vil være at lave en plan for, hvordan målet kan opfyldes. Det må være en dansk mærkesag at sikre, det sker,” siger John Nordbo, klimarådgiver i CARE Danmark.

Det er tydeligt, at flere er ved at miste tilliden til, om COP27 leverer. Der er mange demonstrationer, der viser utilfredshed over den manglende politiske vilje til at følge de mange løfter op med konkret handling. En frustration, som aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse deler:

“Det er enormt vigtigt for vores tiltro til COP, at verdens ledere bliver enige om at  implementere den nødvendige handling, som vil sikre 1,5-gradersmålet. COP27 må ikke ende i flere skrivebordsøvelser. I stedet skal der sikres flere reelle CO2-reduktioner, og alle fossile tilladelser og investeringer skal droppes,” siger Mette Susgaard, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Et vigtigt slagsmål relaterer sig til markedsmekanismer, hvor lande kan købe sig til reduktioner ved brug af off-set - eksempelvis ved at medtælle CO2-reduktioner gennem skovplantning i andre lande i det nationale regnskab. Verdens Skove er bekymrede overforhandlingerne om, hvordan markedsmekanismen skal virke:

“Den berygtede markedsmekanisme, Parisaftalens artikel 6, hvor man skal kunne købe reduktioner i andre lande, giver stadig problemer. Lige nu er der stillet et forslag, som vil kunne åbne døren for, at meget usikre CO2-optag skal kunne stå i stedet for reelle CO2-reduktioner og tilmed vil tillade geoengineering. Dette strider mod aftaler under FN’s biodiversitetskonvention og medfører, at menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder ikke behøver at blive tænkt ind i klimaprojekterne. Det er mildest talt bekymrende - både for ambitionerne i Parisaftalen, for vores kamp mod biodiversitetskrisen og for de folk, der vil blive berørt af klimaprojekterne,” udtaler Gry Bossen, Teamleder for politik og engagement i miljøorganisationen Verdens Skove.  

Der har der været stor kritik af, at Civilsamfundet på COP 27 ikke har fået samme muligheder for at demonstrere som vanligt. Praktiske udfordringer har forhindret fair deltagelse for alle:

“Længe inden COP 27 startede, var vi i civilsamfundet bekymrede for, om vi ville kunne deltage i klimaforhandlingerne på en meningsfuld og sikker måde i et regime, der slår hårdt ned på NGO’er og aktivister. Nu hvor vi er landet i Sharm el-Sheikh, er vores bange anelser blevet bekræftet. Tilbageholdelser, overvågning, manglende adgang til vigtige møder og aflyste hotelreservationer ved ankomst er bare nogle af de udfordringer, som civilsamfundet møder på COP 27,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. 

Civilsamfundets plads i forhandlingsrummene er vigtig for en inkluderende COP-proces. Globalt fokus er bekymrede for, at de ikke har samme mulighed for at skubbe på for handling:

“Civilsamfundets tilstedeværelse ved klimaforhandlingerne er helt afgørende, ikke bare ved at skubbe på for handling, men også fordi det er lokalsamfundene rundt om i verden, der sidder med klimaløsningerne. Derfor er det et kæmpe problem, at deres stemmer bliver lukket ude af forhandlingslokalerne. Eksklusionen af civilsamfundet er en demokratisk krise i COP-processen, og alle medlemslande må tage ansvar og presse på for bedre adgang til forhandlingerne - nu og fremover,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, formand for Globalt Fokus. 

Det understreges især, at oprindelige folk skal høres i forhandlingerne, og at de klimaaftaler, der indgås, må sikre oprindelige folks rettigheder:  

"Der er et enormt pres på at få fart på den grønne omstilling globalt. Men for at dette skal lykkes, er det vigtigt, at investorer såvel som myndigheder inddrager lokalbefolkningen og tager en rettighedsbaseret tilgang. De oprindelige folk har på COP 27 præsenteret eksempler på vindmølleparker opført uden samtykke i Nordnorge, der skader deres rensdyravl, og nikkeludvinding til EV-batterier i Rusland, der forurener deres floder og territorier. De oprindelige folk er om nogen for ambitiøs grøn omstilling – men det skal være en omstilling der er gennemtænkt og inddrager dem om beslutningsbordet," siger Stefan Thorsell fra International Work Group for Indigenous Affairs.