Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen opfordrer Folketinget til at sikre dansk uafhængighed med grøn strøm

Del
Som led i sanktionerne mod Rusland, og kampen mod klimaforandringerne, opfordrer Klimabevægelsen politikerne til at gøre Danmark selvforsynende, blandt andet ved at etablere mindst 8 GW ny grøn strøm i Danmark.

Danmark og resten af EU har sanktioneret Ruslands økonomi. Den største sanktion Danmark kan lave, er at gøre Danmark permanent uafhængig af olie og gas ved at blive selvforsynende, og nettoeksportører af grøn strøm, samt omstille væk fra olie, natur- og biogas der hvor det er muligt, da Rusland er afhængig af eksport af netop olie og gas.

“Der er krig i Europa og Danmark bør tage et nødvendigt opgør med afhængigheden af olie og gas. Både i Danmark og i resten af Europa. Ved hurtigt at blive selvforsynende og nettoeksportør af grøn strøm, vil vi både bidrage til at opfylde Parisaftalens målsætninger, og den europæiske sikkerhed.” - siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen i Danmark.

Derfor beder foreningen Klimabevægelsen i Danmark politikerne om at handle ansvarligt og sikre vores uafhængighed med grøn strøm gennem tre konkrete tiltag.

Tilslutning fra politikerne vil blive løbende offentliggjort på foreningens hjemmeside, hvor det kan aflæses at Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre allerede støtter forslaget.

1. tiltag: Straksudbygning af vedvarende energi med mindst 8 GW, for at blive selvforsynende og nettoeksportør af grøn strøm hurtigst muligt

For bidrage til den europæiske sikkerhed, så bør Danmark blive selvforsynende og nettoeksportører af grøn strøm, sådan at vi opfylder vores eget strømforbrug med grøn strøm, og derudover eksporterer grøn strøm til EU. Det kræver at politikerne vedtager en straksudbygning af vedvarende energi, hvor der både fremrykkes allerede planlagte projekter, og hvor nye projekter sendes i udbud. Tilsammen bør politikerne i år vedtage at der inden for 8 år bliver etableret mindst 8 GW ny grøn strøm i Danmark - altså ud over det som allerede er vedtaget.

Klimarådet udgav i februar sin årlige statusrapport, hvor der blev gjort status på Danmarks strømproduktion og -forbrug frem mod 2030. Klimarådet beskriver at de mange nye og strømkrævende projekter, som f.eks. elbiler, varmepumper og i særdeleshed grøn brintproduktion, gør at der skal produceres meget mere strøm.

2. tiltag: Vedtage et fuldt stop for øget gasforbrug i varmesektoren, industrien og transporten

Det skal sikres, at Danmark ikke etablerer nyt gasforbrug i industrien og i boligopvarmning, samt i transportsektoren jf. IDAs plan Fast track væk fra naturgas i Danmark og Europa. Politikerne bør undtage spids- og reservelast i el- og varmesektoren fra et fuldt stop, da bæredygtig biogas med tiden vil kunne dække dette forbrug.

3. tiltag: Starte en proces der gør at kommunerne udvikler og vedtager en plan for fjernvarme med automatisk Ja Tak-ordning, uden mere importeret biomasse.

Alle kommuner skal gennemføre en varmeplanlægning så den enkelte bygningsejer ved, om der vil blive fjernvarme i området, eller om der skal etableres en individuel varmepumpe for at komme af med gassen jf. IDAs plan Fast track væk fra naturgas i Danmark og Europa.

Regeringen skal kræve at alle kommuner udvikler en varmeplan hvor så mange husstande som muligt får adgang til fjernvarmesystemet. I varmeplanlægningen skal kommunerne sikre, at der ikke sker en øget afbrænding af biomasse, da dette udleder store mængder drivhusgasser til atmosfæren, både ved afbrænding og som resultat af skovhugst.

Politikere der støtter forslaget om at sikre Danmark med grøn energi offentliggøres løbende på hjemmesiden

Klimabevægelsen begynder nu en kampagne for at vise at der er mange borgere som støtter en grøn og sikker fremtid, samt søge opbakning fra Folketinget til tiltagene fra partiernes klimaordførere.

Foreningen vil løbende offentliggøre partiernes stillingtagen til forslagene på www.klimabevaegelsen.dk/stop-putins-gas.

Kontakter

Billeder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye