Klimaatlas kortlægger gevinsten ved at skrue ned for den globale opvarmning

Studier af fremtidens klima kan være dyster læsning. I Danmark kan vi forvente, at fremtidens klima bliver mere ekstremt med flere og voldsommere skybrud, stormfloder og perioder med langvarig regn.

Motoren i klimaændringerne er den globale udledning af drivhusgasser. Jo større udledning af drivhusgasser, des voldsommere vil ændringerne blive.

DMI’s Klimaatlas kan som noget nyt vise, hvordan klimaændringerne rammer Danmark, hvis den globale opvarmning holdes under to grader. Parisaftalens målsætning er at holde den globale opvarmning godt under to grader, helst 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

- DMI’s Klimaatlas viser gevinsten for det danske klima, hvis den globale opvarmning begrænses til maksimalt to grader. Jo mere vi begrænser den globale opvarmning, des mere kan vi begrænse de negative effekter af klimaændringerne som voldsommere skybrud og stormfloder – og hermed også skaderne fra ekstremt vejr og omkostningerne til klimatilpasning i Danmark. Med klimaatlas får kommunerne og alle, der arbejder med at klimatilpasse Danmark, nu et robust beslutningsgrundlag, siger Adrian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Klimaatlas er desuden opdateret med nyeste viden om havniveaustigninger på baggrund af nyeste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Opdateringen leder til en mindre justering på et par centimeter i det bedste bud på fremtidens havniveau i forhold til de tidligere værdier i Klimaatlas samt et mere robust usikkerhedsinterval, som er særligt relevant for de aktører, der arbejder med klimatilpasning.

Gør det abstrakte håndgribeligt
- Begrebet klimaforandringer kan forekomme abstrakt, for hvordan vil et to, tre eller fire grader varmere klima egentligt mærkes? Svaret er langtfra simpelt, for klimaforandringer påvirker ikke blot temperaturen, men også mængden af nedbør og vandstanden i verdenshavene. I Klimaatlas zoomer vi ind på Danmark og viser, hvordan det danske klima vil ændre sig i forskellige klimascenarier helt ned på kommuneniveau, siger Mark R. Payne, der er faglig leder af Klimaatlas hos Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

DMI’s Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres.

Klimaatlas er resultatet af et omfattende sæt klimamodel-beregninger fra et stort internationalt samarbejde, der er baseret på forskellige scenarier for den fremtidige globale udledning af drivhusgasser.

Du kan se parametre og scenarier her: https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Handling betaler sig
I Danmark kan især skybrud og stormflod være ekstremt omkostningstunge for samfundet.

Tænk på det voldsomme skybrud, der ramte København i 2011. Det blev den dyreste naturskabte hændelse i Danmark siden orkanen i 1999. Alene forsikringsudbetalingerne blev opgjort til 6,2 mia. kr. fordelt på ca. 90.000 skader.

Eller tænk på stormen Bodil, der fejede hen over Danmark i december 2013 og forvoldte skader fra oversvømmelser på op mod 900 mio. kr., hvilket gør Bodil til den dyreste målt på udbetalte erstatninger siden stormflodsordningen blev oprettet i 1991.

- Klimaatlas viser, at vi skal forvente flere skybrud i fremtiden, men stigningen kan begrænses til 30 procent flere skybrud i slutningen af århundredet, hvis den globale opvarmning begrænses til to grader. Fastholder verdens lande de nuværende reduktionsplaner, i det vi kalder et mellemhøjt udledningsscenarie, skal vi forvente en stigning på 40 procent flere skybrud, mens et højt udledningsscenarie, hvor udledningen af drivhusgasser eskalerer, vil udløse 70 procent flere skybrud, forklarer faglig leder af Klimaatlas, Mark R. Payne.

Selvom gevinsten ved en global indsats for at reducere udledningerne er til at få øje på, er det svært at sætte kroner og øre på, præcist hvor stor besparelsen bliver.

- Uanset hvilket scenarie vi forestiller os for fremtiden, så vil antallet af skybrud stige i forhold til i dag. Som forbruger og virksomhed er skybrud og de skader, der kommer derfra, forbundet med store gener – også psykisk. Det ligger derfor forsikringsbranchen meget på sinde, at vi arbejder intelligent med forebyggelse. De økonomiske konsekvenser af skybrud afhænger meget af, hvor skybrud rammer – f.eks. om det er i tætbebyggede områder, hvor vandet har svært ved at få afløb. Med et klimaatlas får vi et godt værktøj til at se på risikoen for skybrud, som vi forventer i de kommende år stiger med et sted mellem 30 og 70 procent. Derfra er det op til forsikringsbranchen at arbejde med risikoscenarier i forhold til egne kunder og risici, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.

Kigger man ud over det konkrete lokale økonomiregnskab konkluderer den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, at det kan betale sig både for vores klode og vores pengepung at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt to grader.

Læs mere her: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del-3/

Klimaatlas danner solidt grundlag for klimatilpasning
Selvom ambitionen er at begrænse den globale udledning af drivhusgasser, er klimascenarierne, der bygger på en højere udledning af drivhusgasser, vigtige for de aktører, som skal ruste Danmark til fremtidens mere ekstreme vejrhændelser. For en ting er ambition, en anden er, hvilken risiko man vil løbe.

- Klimaatlas er et værdifuldt værktøj, der giver os og vores samarbejdspartnere mulighed for at planlægge effektive klimaløsninger ud fra et troværdigt, ensartet og fintmasket datagrundlag. For det er ikke kun de ekstreme hændelser der udfordrer. Det er også en udfordring, når normale vejrhændelser optræder på samme tid, eksempelvis højvande ved kysten samtidig med store regnmængder i vandløbene. Derfor har vi sammen med DMI planlagt en workshop om netop dét, hvor DMI’s data er til stor gavn for kommunerne, siger Sara Røpke, der er kontorchef for Klima og Erhverv i KL.

Workshoppen finder sted den 28. marts i Middelfart, hvor førende internationale og danske forskere mødes med repræsentanter fra kommuner og andre samfundsaktører for at forstå udfordringerne, som Danmark står overfor nu og i fremtiden. Temaet er ekstreme vejrhændelser, der sker efter hinanden eller på samme tid.

Indikator	Reference (1981-2010)	Lav udledning (RCP2,6) (2071-2100)	Mellemhøj udledning (RCP 4,5) (2071-2100)	Høj udledning (RCP 8,5) (2071-2100)
Årstemperatur – ændring	-	1,0 °C	2,0 °C	3,4 °C
Årlige hedebølgedage - antal	2 dage	3 dage	5 dage	9 dage
Vinternedbør - ændring	-	6 %	12 %	23 %
Årligt antal skybrud - ændring	-	30 %	40 %	70 %
Middelvandstand – ændring	-	30 cm	40 cm	55 cm
Stormflod – højden af en 20-års hændelse i København	143 cm	171 cm	181 cm	200 cm
Stormflod, hyppighed i forhold til nuværende 20-års hændelse – ændring	-	7 gange oftere	12 gange oftere	39 gange oftere

Tabel: Her ses udvalgte parametre i forskellige scenarier i slutningen af århundredet. Bemærk, at tal i Klimaatlas er i forhold til perioden 1981-2010.

Fakta | Parisaftalen
Parisaftalen er en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 grader og godt under 2 grader i slutningen af dette århundrede i forhold til det førindustrielle niveau i 1850-1900.

Aftalen blev indgået i FN’s Klimakonvention, der består af 196 medlemslande, under COP21 i Paris i 2015 heraf navnet Parisaftalen.

Læs mere her: https://kefm.dk/klima-og-vejr/klimaforhandlinger/parisaftalen-2015

Fakta | Hvad er klimascenarierne?
FN’s klimapanels klimascenarier(de såkaldte Representative concentration pathways, RCP) beskriver mulige fremtider, der adskiller sig fra hinanden ved forskellige udledninger af drivhusgasser fra i dag frem mod slutningen af århundredet.

I Klimaatlas er tre scenerier medtaget; ét scenarie, hvor udledningerne af drivhusgas topper inden for få år for derefter at falde (RCP2.6), ét scenarie, hvor udledningen af drivhusgasser stabiliseres fra midten af århundredet (RCP4.5), og ét scenarie med høje udledninger af drivhusgasser (RCP8.5).

Scenarierne er kendetegnet og navngivet ved den anslåede strålingspåvirkning i år 2100 i forhold til år 1750. Strålingspåvirkningen beskriver forskellen mellem den energi, jorden modtager fra solen, og den energi, jorden afgiver igen som varmestråling.

Fakta | Hvad er Klimaatlas?
Klimaatlas bruges af aktører, som arbejder med at klimatilpasse Danmark til fremtidens klima heriblandt landets kommuner, regioner, forsyningssektor, landbrug, beredskaber, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører.

Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres.

Du kan finde DMI’s Klimaatlas her: https://www.dmi.dk/klimaatlas/