Klimaangst er godt for klimaet

Klimaforandringerne bekymrer langt størstedelen af danskerne, viser ny undersøgelse. Bekymring og angst er ikke bare naturlige og sunde reaktioner på klimakrisen, de er også nødvendige, hvis vi skal bremse den negative udvikling, mener nogle af de eksperter, Samvirke har talt med. Tager klimaangsten overhånd hos den enkelte, er det dog problematisk, understreger de.

Kun 4% af danskerne er ”slet ikke” bekymrede for klimaforandringerne. Resten af os er bekymrede i en eller anden grad.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Coop Analyse, skriver Samvirke i seneste udgave af magasinet.

Og det er både naturligt og sundt at reagere med bekymring og for den sags skyld angst, når man står over for en reel trussel, som klimaforandringerne er, siger flere fagfolk, som Samvirke har talt med. En af dem er psykolog Lise Maj Jensen, der i mange år har været optaget af de psykologiske barrierer og drivkræfter for bæredygtig adfærd.

»Angsten er hensigtsmæssig, for­di den hjælper os til at se virkeligheden i øjnene, så vi kan handle på den,« siger hun til Samvirke.

Hun understreger, at det er problematisk, hvis angsten tager overhånd hos den enkelte i en grad så det går ud over livskvaliteten. En tilstand, som populært har fået betegnelsen klimaangst.

Den engelske psykoterapeut, ph.d. og underviser ved University of Bath Caroline Hickman ser ligesom sin danske kollega angsten som en nødvendighed for at bremse klimaforandringerne.

»Når klimaangsten er afbalanceret hos den enkelte, er det en god ting. For 50 år siden var de eneste

mennesker, der følte klimaangst, videnskabsmænd og miljøforkæmpere. Flertallet af mennesker vidste ikke engang, at de skulle være bekymrede, men i dag er vi i en position, hvor det næsten er for sent at handle. Bekymring, angst og alarm er med andre ord det, der skal redde os,« siger hun til Samvirke.

I nogle tilfælde bliver de tunge bekymringer over klodens tilstand imidlertid så overvældende, at det bliver hæmmende for den enkelte. Det oplever chefpsykolog i psykologhuset UngLiv.dk Marianne Schøler.

»De unge, vi møder med den her problemstilling, kan have svært ved at finde ro i at leve på en klode, der er så belastet. Og de kan være plaget af skyld og skam over ikke at gøre det godt nok, selvom mange af dem er ekstremt bevidste om at leve bæredygtigt og faktisk gør rigtig meget,« siger hun til Samvirke.

Alle de tre fagfolk er imidlertid enige om, at klimaangst ikke skal sygeliggøres og have sin egen diagnose. Klimaangst skal heller ikke ses som et individuelt problem, siger Lise Maj Jensen.

Tværtimod er det et kollektivt ansvar at tage hånd om og forstå den udbredte bekymring og andre stærke reaktioner – såsom frustration og vrede – der kan være forbundet med klimakrisen, mener hun.

»Mange vil ikke finde sig i, at truslen ikke bliver taget mere alvorligt. Det er vores urgamle nervesystem, der bliver aktiveret, når vores livssituation og eksistensvilkår er på spil,« siger hun til Samvirke.

 

FAKTA: Klimaforandringerne bekymrer I hvilken grad bekymrer du dig over klimaforandringerne?

Slet ikke                             4% I mindre grad                      16% I nogen grad                       41%

I høj grad                            26% I meget høj grad                 11% Ved ikke                             2%

Kilde: Coop Analyse. Spørgsmålet er stillet til over 1000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år

FAKTA: Klimaforandringerne gør børn urolige

20% oplever i høj eller meget høj grad, at deres barn er optaget af klimaforandringerne.

6% oplever i høj eller meget høj grad, at opmærksomheden omkring klimaforandringer gør deres barn overbekymret/urolig.

Kilde: Coop Analyse. Spørgsmålet er stillet til 189 forældre med børn i aldersgruppen 6-17 år.

For yderligere oplysninger kontakt:

Chefredaktør Maiken Riis Friberg

Mail: maiken.friberg@coop.dk Mobil: 26 17 59 33

www.samvirke.dk