Klimaaftryksberegner skal gøre det nemmere at træffe bæredygtige valg
5.5.2021 08:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Hvad sker der, hvis vi arbejder mere hjemme? Hvis vi tager på ferie i stedet for at købe nye havemøbler? Eller hvis vi bruger en ny teknologi i landbruget? Sådanne spørgsmål kan myndigheder, virksomheder og privatpersoner få svar på med den klimaaftryksberegner, som AAU-forskere udvikler i projektet ”Getting the data right,” som er støttet af KR Fonden.
Klimaaftryksberegneren vil nemlig kunne give et helt konkret svar på, hvilket CO2-aftryk en given aktivitet eller et produkt vil udlede gennem for eksempel produktion, anvendelse og bortskaffelse.
Eksisterende data er for gamle og vanskeligt tilgængelige
- Viden om konkrete CO2-aftryk kan bruges som beslutningsstøtte og grundlag for at bevæge Danmark i den rigtige retning. Det fortæller lektor Jannick Schmidt, som er projektleder på ”Getting the data right, ” hvor han og kollegaen professor Bo Weidema skal udvikle klimaaftryksberegneren eller - som den også kaldes - en ”Climate footprint generator”.
Mange af de data, der i dag bruges til at udregne CO2-aftryk, er mere end ti år gamle. Den information, der er tilgængelig på området, er ofte spredt i systemer og databaser, der ikke taler sammen eller kan sammenlignes, og det skal der ifølge Jannick Schmidt laves om på, hvis vi skal i mål med de 70 procent inden 2030.
− På verdensplan står vi over for en kæmpe stor klimaudfordring, og vi mangler en masse viden om, hvad vi kan gøre for at imødekomme den. Vi kender i bund og grund ikke effekten af mange af de tiltag, vi har med at gøre i dag, og det skal den her beregner hjælpe os med at blive klogere på, siger han.
Klimamålsætning kræver millioner af handlinger
Klimamålsætningen nås ikke med få initiativer, men kræver millioner af handlinger, og derfor er der behov for en beregner, der kan bruges til at opnå viden om effekten af de mange millioner handlinger og valg som skal laves og træffes på alle niveauer helt fra myndighed til den enkelte forbrugers daglige gøremål.
Klimaaftryksberegneren er udviklet som et redskab til beslutningsstøtte for primært regeringen og embedsværket, men de millioner af beslutninger, der skal tages for at nå i mål, involverer i bund og grund os alle sammen.
− Det er også relevant for menig borger, altså os som forbrugere. Det er relevant for NGO’er, som forsøger at påvirke forbrugerne, og så er det også relevant for virksomhederne, der skal tage en lang række vigtige beslutninger, afslutter Jannick Schmidt.
- Om projektet
”Getting the data right” er et ud af i alt fem initiativer i projektpakken ”Decarbonizing Denmark: 70by30”, der er støttet af KR Fonden. Et projekt der arbejder målrettet mod at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætning og grundfæste landets ledende position på klimaområdet internationalt. - Projektet vil løbe over en 4-årig periode og er forankret i Det Danske Center for Miljøvurdering under Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
- ”Getting the data right” har modtaget 39 mio fra KR Fonden, hvoraf 21,9 mio går til Aalborg Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Jannick Schmidt, projektleder og lektor, Institut for Planlægning, AAU, jannick@plan.aau.dk, tlf.: 40 25 12 99
Stine Larsen Hoe, pressekontakt, Institut for Planlægning, AAU, stinelh@plan.aau.dk, tlf: 61 96 72 64
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
