Klimaaftryksberegner skal gøre det nemmere at træffe bæredygtige valg

Hvad sker der, hvis vi arbejder mere hjemme? Hvis vi tager på ferie i stedet for at købe nye havemøbler? Eller hvis vi bruger en ny teknologi i landbruget? Sådanne spørgsmål kan myndigheder, virksomheder og privatpersoner få svar på med den klimaaftryksberegner, som AAU-forskere udvikler i projektet ”Getting the data right,” som er støttet af KR Fonden.

Klimaaftryksberegneren vil nemlig kunne give et helt konkret svar på, hvilket CO₂-aftryk en given aktivitet eller et produkt vil udlede gennem for eksempel produktion, anvendelse og bortskaffelse.

Eksisterende data er for gamle og vanskeligt tilgængelige
- Viden om konkrete CO₂-aftryk kan bruges som beslutningsstøtte og grundlag for at bevæge Danmark i den rigtige retning. Det fortæller lektor Jannick Schmidt, som er projektleder på ”Getting the data right, ” hvor han og kollegaen professor Bo Weidema skal udvikle klimaaftryksberegneren eller - som den også kaldes - en ”Climate footprint generator”.

Mange af de data, der i dag bruges til at udregne CO₂-aftryk, er mere end ti år gamle. Den information, der er tilgængelig på området, er ofte spredt i systemer og databaser, der ikke taler sammen eller kan sammenlignes, og det skal der ifølge Jannick Schmidt laves om på, hvis vi skal i mål med de 70 procent inden 2030.

− På verdensplan står vi over for en kæmpe stor klimaudfordring, og vi mangler en masse viden om, hvad vi kan gøre for at imødekomme den. Vi kender i bund og grund ikke effekten af mange af de tiltag, vi har med at gøre i dag, og det skal den her beregner hjælpe os med at blive klogere på, siger han.

Klimamålsætning kræver millioner af handlinger
Klimamålsætningen nås ikke med få initiativer, men kræver millioner af handlinger, og derfor er der behov for en beregner, der kan bruges til at opnå viden om effekten af de mange millioner handlinger og valg som skal laves og træffes på alle niveauer helt fra myndighed til den enkelte forbrugers daglige gøremål.

Klimaaftryksberegneren er udviklet som et redskab til beslutningsstøtte for primært regeringen og embedsværket, men de millioner af beslutninger, der skal tages for at nå i mål, involverer i bund og grund os alle sammen.

− Det er også relevant for menig borger, altså os som forbrugere. Det er relevant for NGO’er, som forsøger at påvirke forbrugerne, og så er det også relevant for virksomhederne, der skal tage en lang række vigtige beslutninger, afslutter Jannick Schmidt.

• Om projektet
  ”Getting the data right” er et ud af i alt fem initiativer i projektpakken ”Decarbonizing Denmark: 70by30”, der er støttet af KR Fonden. Et projekt der arbejder målrettet mod at nå Danmarks ambitiøse klimamålsætning og grundfæste landets ledende position på klimaområdet internationalt.
• Projektet vil løbe over en 4-årig periode og er forankret i Det Danske Center for Miljøvurdering under Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
• ”Getting the data right” har modtaget 39 mio fra KR Fonden, hvoraf 21,9 mio går til Aalborg Universitet.