Klima ved køledisken: Sociologistuderende skal undersøge danskernes indkøbsvaner
22.2.2019 07:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Det kan virke som et af hverdagens rutinegøremål, når vi går ned ad supermarkedernes gange for at købe ind til ugens måltider, men der er en hel del sociologi forbundet med de valg, vi træffer ved køledisken. Præcis hvilke adfærdsmekanismer, der er på spil på indkøbsturen, skal en gruppe sociologistuderende fra Københavns Universitet nu hjælpe Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med at blive klogere på.
Som led i Klima- og luftudspillet har regeringen besluttet at udvikle et klimamærke, så de danske forbrugere lettere kan foretage klimarigtige indkøb, og her skal de studerende hjælpe til.
”Mange danskere vil gerne handle mere klimavenligt, men man har sjældent tid til at undersøge en vares klimapåvirkning, når man står nede i supermarkedet. Klimamærket skal derfor være en hjælpende hånd til dem, der gerne vil tage det klimarigtige valg, og jeg er overbevist om, at de studerende kan give uvurderlige inputs, så vi kan indrette klimamærket bedst muligt,” siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Helt konkret har ministeriet indledt et samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet, hvor 45 bachelorstuderende på faget Applied Case Study Analysis skal undersøge, hvordan danskernes madvaner kan ændres gennem adfærdstiltag som klimamærket.
I løbet af deres kursus skal de studerende undersøge, hvad forbrugere ved – og tror de ved – om klimavenlige fødevarer, hvad der styrer deres valg ved køledisken, og hvad der kan få dem til at ændre adfærd. Alt dette skal bruges til at tegne et billede af, hvad der skal til for at få den klimavenlige forbruger frem i danskerne.
”Anvendelsen af sociologien på ’real life’-problemer er et vigtigt aspekt for sociologistuderende, og samarbejdet med ministeriet er derfor et spændende initiativ, som vi hilser velkommen,” siger underviser på kurset, professor Claire Maxwell, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Over de næste fire år har regeringen afsat 24 mio. kr. til en målrettet indsats, som skal gøre det nemmere at træffe klimavenlige valg – herunder ved vores forbrug af fødevarer.
FAKTA
- Samarbejdet er mellem Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet på den ene side og kursusdeltagere på sidste semester af den treårige bacheloruddannelse på Sociologisk Institut på den anden.
- 45 studerende skal arbejde sammen med ministeriet.
- Samarbejdet med de studerende løber indtil juni 2019.
Kontakter
Presserådgiver Michael Korsgaard, mikon@efkm.dk, 24635487
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum