Klima: Opvarmningen i Arktis går hurtigere end ventet

Under sidste istid for over 10.000 år siden opstod mere end 20 perioder med en pludselig og meget markant opvarmning i Arktis. Disse opvarmninger kaldes Dansgaard-Oeschger-hændelser og lød på mere end én grads opvarmning per årti. De kraftigste opvarmninger var helt oppe omkring 10-12 grader i Grønland i løbet af knap 100 år.

Et studie, publiseret i Nature Climate Change i dag, viser, at temperaturstigningen i Arktis nu er af samme størrelsesorden som istidens hurtige opvarmninger. I løbet af de sidste 40 år er temperaturen steget én grad per årti, og mere end det over Barentshavet og på Svalbard.

Studiet viser også, at klimamodellerne underestimerer den observerede ændring, og derved kan klimamodellernes bud på fremtidens temperaturstigninger for Arktis også være for lave.

Tre af DMI’s klimaforskere har medvirket i studiet: Martin Stendel, Rasmus Anker Pedersen og Shuting Yang.

Klimamodellerne undervurderer temperaturstigningen

Martin Stendel har været med til at kortlægge de observerede temperaturstigninger samt udbredelsen af havisdækket, og ifølge ham viser studiet, at den observerede temperaturstigning i Arktis har været større end det, klimamodellerne viser.

Da forskerne genskabte istidens klima i en klimamodel, kunne de tydeligt se perioderne med de bratte temperaturstigninger i Grønland. Simuleringer af nutidens temperaturstigning i Arktis fungerede derimod ikke helt så godt, idet de observerede temperaturstigninger ser ud til at være højere end klimamodellernes resultater.

FNs klimapanel opererer med flere forskellige senarier for CO₂-udledninger og dermed også flere forskellige muligheder for, hvordan temperaturen udvikler sig fra 2006-2100. Forskerne har undersøgt et lavt, et middelhøjt og et højt (worst case) senarie.

Sammenligner vi de tre senarier med den observerede ændring over 40 år fra 1979 frem til 2018, er det kun det høje senarie, der kan give lige så høje temperaturstigninger, som vi har observeret siden 1979.

«Det er et klart signal om, at vi skal reducere udledninger i CO₂ markant, og vi kun kan knække denne bratte stigning i temperatur, hvis vi mindsker vores CO₂ udledning drastisk,» siger Martin Stendel.

Mindre havis medfører bratte temperaturstigninger

Forskerne bag det nye studie har tidligere vist, at perioderne med bratte temperaturstigninger på Grønland blev sat i gang ved, at udbredelsen af havisen i de nordiske have og Labradorhavet blev mindre.
Teorien er, at enorme mængder varme fra det åbne hav opvarmer atmosfæren og bidrager yderligere til temperaturstigningen.

Ifølge Eystein Jansen, leder af forskningsprojektet og professor ved Bjerknessenteret, Institutt for geovitenskap ved Universitetet i Bergen og NORCE og førsteforfatter af artiklen, er der en lignende situation i Polarhavet nu.

Temperaturstigningerne under istiden og nu har det til fælles, at årsagen skyldes tilbagetrækning af havis. Men der er også forskelle.

«I dag foregår opvarmningen i den del af Arktis, som ligger nordøst for Europa, og så er der en tendens til, at klimamodellerne underestimerer størrelsen af nutidens ændringer, mens de gør det bedre for istidens ændringer, som i øvrigt gik hårdest udover Grønland og de Nordiske have,» sigerMartin Stendel, og tilføjer: «I dag er det primært havisen fra Barentshavet og Polhavet nord for Svalbard, som er forsvundet, og det er også i disse områder, opvarmingen har været størst. Opvarmningen skyldes blandt andet, at mere varme er strømmet nordover fra Atlanterhavet.»

Temperaturen forventes at stige fortsat

Under istidens bratte Dansgaard-Oeschger-hændelser steg temperaturen i nogle årtier og faldt derefter gradvist igen over en længere periode. I dag er udsigten en anden.

«Så længe vi fortsætter med at udlede store mængder af CO₂ til atmosfæren, vil den globale temperatur fortsætte med at stige, og temperaturændringerne i Arktis vil fortsætte med at stige hurtigere end det globale gennemsnit. Vores studie understreger til gengæld, at temperaturen kan stige mere, end vi hidtil har antaget. Hvor meget den vil stige er meget usikkert. Én joker er blandt andet havisen. Hvis den forsvinder helt, vil der ske store ændringer i Arktis, men hvor store disse ændringer vil være, er usikkert, idet effekten af havisens er svær at håndtere i klimamodellerne,» afslutter Martin Stendel.

Læs den oprindelige artikel fra Nature Climate Change: http://dx.doi.org/10.1038/s41558-020-0860-7