Ishøj Kommune

Klima- og Miljøpris-vinder elsker gåture langs St. Vejleå i Ishøj

Del
Jørn Naundrup Nielsen fik torsdag den 28. november overrakt Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris 2019 for sit bidrag til årets tema ’Mit yndlingssted i Ishøjs natur’
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (tv.) med vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, Jørn Naudrup Nielsen, til prisuddelingen i Byrådsssalen på Ishøjs Rådhus den 28. november 2019.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (tv.) med vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, Jørn Naudrup Nielsen, til prisuddelingen i Byrådsssalen på Ishøjs Rådhus den 28. november 2019.

”Der er bare så smukt. Fra Tranegilde ned til spejderhytten ved strandvejen. Jeg har haft mange gåture langs åen med fantastiske oplevelser med skøn natur og fisk, ål, heste, hejre, ænder m.fl.”

Sådan beskriver Ishøj-borgeren Jørn Naundrup Nielsen sit yndlingssted i Ishøjs natur, som er St. Vejleå. I foråret sendte han en beskrivelse og et billede af sit yndlingssted til Grønt Forum. Torsdag den 28. november kunne han så lade sig hylde i Byrådssalen på Ishøj Rådhus som vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, og det havde han ikke forventet.

”Jeg blev glad og overrasket. De sidste fem år har jeg gået Ishøj tyndt og været her, der og alle vegne. Gåturene i naturen giver mig frisk luft og motion, men også nye indtryk. Det var faktisk svært at vælge hvilket natursted, jeg skulle fremhæve, for vi har så mange smukke i Ishøj. Men jeg valgte St. Vejleå, fordi der er så meget liv med mange forskellige dyr,” siger Jørn Naundrup Nielsen.

Det grønne er populært

Til prisuddelingen fik vinderen overrakt et diplom og et gavekort på 5000 kr. af Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, der i sin tale blandt andet afslørede begrundelsen for prisen:

”Jørn viser i sin beskrivelse af stedet og med sine fine billeder, hvor smukt der er ved St. Vejleå. Jørns beskrivelse gør, at man får lyst til at besøge området,” sagde Ishøjs borgmester.

Han kunne også fortælle, at populariteten af Ishøjs natur strækker sig ud over kommunens grænser.

”I år fik vi i alt 29 relevante ansøgninger til vores klima- og miljøpris. Det er flere end nogensinde før. Flot. Vi fik oven i købet også ansøgninger fra fire personer, der ikke bor i Ishøj, men som ønskede at dele deres kærlighed til et yndlingssted i Ishøj,” sagde Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. De fire sidstnævnte kunne dog ikke deltage i konkurrencen.

Natursteder skal inspirere andre

Det er Grønt Forum, der hvert år indstiller priskandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum, der er Ishøjs grønne råd, sidder repræsentanter fra en række foreninger og organisationer sammen med Klima- og Miljøudvalget.

”Med årets tema ønsker vi i Grønt Forum at udbrede kendskabet til de grønne naturperler i Ishøj, hvor man kan få en helt særlig naturoplevelse,” fortæller Tommy Olsen, der er formand for Grønt Forum. Derfor vil yndlingsstederne i Ishøjs natur blive delt på siden ishoj.dk/mitnatursted og løbende på Ishøj Kommunes Facebookside, så andre kan få glæde af dem. 

Kontakter

Billeder

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (tv.) med vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, Jørn Naudrup Nielsen, til prisuddelingen i Byrådsssalen på Ishøjs Rådhus den 28. november 2019.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (tv.) med vinderen af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, Jørn Naudrup Nielsen, til prisuddelingen i Byrådsssalen på Ishøjs Rådhus den 28. november 2019.
Download
Jørn Naundrup Nielsen med sit diplom og gavekort for titlen som vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019.
Jørn Naundrup Nielsen med sit diplom og gavekort for titlen som vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019.
Download
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp holder tale for og overrækker prisen til Jørn Naundrup Nielsen.
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp holder tale for og overrækker prisen til Jørn Naundrup Nielsen.
Download
Tommy Olsen, formand for Grønt Forum, holder tale ved uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris.
Tommy Olsen, formand for Grønt Forum, holder tale ved uddelingen af Ishøjs Klima- og Miljøpris.
Download
St. Vejleå. Foto: Jørn Naundrup Nielsen.

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye