DI Lolland-Falster

KLAUSULERET til onsdag den 10. april kl. 18:30 Murerlærling fra Nakskov tog skeen i den anden hånd og vandt DI-pris

Del

Mindst to gange har den 30-årige Christian Schou fra Nakskov fulgt sit hjerte. Først flyttede han fra Vejle til Nakskov – i hælene på sin kæreste i 2015. Og derefter igen, da han tog skeen i den anden hånd og skiftede fra murerlærling til en læreplads som rustfast kleinsmed på virksomheden C.E. Andersen A/S i Nakskov.

Onsdag modtager han DI Lolland-Falsters LærlingePris 2019 i forbindelse med organisationens erhvervstræf i Maribo. Belønningen får han dog ikke for at følge sit hjerte.

- Christian har en fantastisk indstilling til sit arbejde og er mere end vellidt blandt sine kolleger. Han er desuden både dygtig og meget produktiv. Derfor er der god grund til at give ham årets lærlingepris, siger formand for DI Lolland-Falster, adm. direktør Kim Frimann, Frimann Biler A/S i Nykøbing.

Tanken bag LærlingePrisen er at give en god medarbejder i området et skulderklap, fordi han eller hun er flittig, en god kollega og har gjort en særlig indsats.

Netop de unges uddannelse var et af temaerne på erhvervstræffet hos DI Lolland-Falster.

- Vi er stærkt optaget af at kunne tilbyde gode og relevante muligheder for uddannelse i hele vores område. Det er i de her tider -med stigende beskæftigelse og samtidig et voksende antal forgæves rekrutteringer -vigtigt, at vi har tilstrækkeligt med uddannelser i området, siger Kim Frimann i forbindelse med prisoverrækkelsen.

I Lolland og Guldborgsund har DI-virksomhederne oprettet 40 pct. flere praktikpladser i 2018 sammenlignet med 2016 - fra 61 praktikpladser i 2016 til 86 pladser i 2018.

Og en af de unge, der i den grad har fundet deres rette hylde i en uddannelse som faglært, er Christian Schou.

Christians motivation skal i høj grad findes i fagets alsidighed og de mange muligheder, som ligger i at have gennemgået og bestået en uddannelse som rustfast kleinsmed.

Foto af Christian Schou er vedhæftet denne pressemeddelelse

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Kristian Birkegaard, DI Lolland-Falster, tlf. 6060 0547, e-mail krbi@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Information om DI Lolland-Falster

DI Lolland-Falster
DI Lolland-Falster



For yderligere information om DI Lolland-Falster:

Chefkonsulent Kristian Birkegaard 
Mail: krbi@di.dk 
Tlf. 3377 4583
Mobil: 6060 0547

Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372


Følg pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster

Klausuleret indhold til torsdag den 14. november kl. 08:30 Fremtidens fødevarefabrik på Lolland får DI-pris14.11.2019 08:30:00 CETPressemeddelelse

Allan og Mette Feldt må være et af Danmarks modigste iværksætterpar. De har siden 2015 bygget en ny fabrik op fra bunden for deres egne sparepenge, nemlig virksomheden SEiMEi i Nakskov. Den nye fabrik fremstiller rene og bæredygtige drikkevarer på økologisk frugt og grønt, og parret modtager nu DI Lolland-Falsters Initiativpris for den store satsning.

Vinderen af DI Lolland-Falsters Initiativpris 2018: Måske er vi modige!17.10.2018 15:00:00 CESTPressemeddelelse

Raaco i Nykøbing Falster har igennem mange år satset på nye markeder og nye produkter. Virksomheden har viljen til omstilling og det nødvendige mod til at gå nye veje. Det har blandt andet resulteret i, at flyproducenten Airbus nu er blandt kunderne. Onsdag eftermiddag blev det belønnet med DI Lolland-Falsters initiativpris 2018, som i år særligt har fokus på virksomheder med mod.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum