Klaus Bondam bliver ny direktør for krydstogtnetværk i Wonderful Copenhagen: Skal stå i spidsen for kompleks opgave med at sikre bæredygtig vækst
Det bliver en profil med mange års erfaring med ledelse, byudvikling, kulturscenen, bæredygtighed og mobilitet, der fremover skal stå i spidsen for krydstogtturismen i Danmark og Østersøen. Som ny direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen skal Klaus Bondam stå i spidsen for en vigtig, men også kompleks opgave med at sikre en bæredygtig omstilling af krydstogterhvervet, både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Opgaven er på en og samme tid at øge branchens store samfundsøkonomiske bidrag med milliardomsætning og jobskabelse, og samtidig medvirke til at omstille branchen miljømæssigt og i samspil med lokalmiljøer.
”Jeg glæder mig meget til at være med til at skabe en bæredygtig vækst i krydstogtturismen i København, Danmark og Østersøområdet sammen med de mange partnere og de pågældende byer. Det maritime fylder meget i vores historie, men er også en stor del af den fremtidige udvikling af vores samfund i en grønnere og mere bæredygtig retning. Og det er et stærkt afsæt for arbejdet med at få de globale rederier til at sejle deres gæster til netop vores havne,” siger Klaus Bondam.
Klaus Bondam har tidligere været teknik- og miljøborgmester og beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune og direktør ved flere teatre. Fra 2014-2022 var han direktør i Cyklistforbundet, hvor han bl.a. har stået bag etablering af Cykelpolitisk Tænketank og bidraget til at sikre milliard investeringer i cykelinfrastruktur i den store Infrastrukturplan 2035.
Samler branchen i hele landet
Arbejdet med at udvikle krydstogtturismen og markedsføre de danske havnebyer over for globale krydstogtrederier sker i regi af netværket CruiseCopenhagen, som er forankret i Wonderful Copenhagen. Over de sidste tre årtier er der arbejdet målrettet på at opbygge den københavnske krydstogtsucces og samtidig brede succesen ud til de 10 øvrige danske havnebyer, der er med i netværket.
Netværket samler over 50 destinationer og virksomheder på tværs af havne, hoteller, attraktioner, transport, butikker, restauranter, incomingbureauer og andre underleverandører, og netværkets formand, Karim Nielsen, CEO Kølpin Hotels, glæder sig til samarbejdet med Klaus Bondam.
”Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Klaus Bondam kommer både med en bredde og tyngde, som vil tillægge netværket ny værdi. Han har stået i spidsen for en forening, med alt hvad det indebærer. Han har i sine meget forskellige tidligere stillinger bl.a. som direktør demonstreret, at han både kan og vil drive udvikling. Han kender også det politiske maskinrum, og så er han samtidig en blændende formidler. Det sidste får vi særlig brug for på den internationale scene, når vi skal overtale de internationale rederier om igen at vælge Danmark og København til”.
Kompleks opgave med bæredygtig vækst
Krydstogtturismen bidrager årligt med en omsætning på 1,25 mia. kr. i Danmark og skaber 2.400 fuldtidsjobs (2019). Fokus har været på at tiltrække såkaldte turnarounds skibe, som begynder og afslutter turen her, hvilket giver gæsterne mere tid på destinationen og dermed skaber et større samfundsøkonomisk bidrag. En stor del af de krydstogtskibe, der anløber København, besøger også en anden dansk havn under skibets besøg i Danmark.
Krigen i Ukraine og den afledte usikkerhed rammer krydstogtturismen særligt hårdt i København, som er en central destination for de store skibe i Østersøen. I år forventes omsætningen således at falde med ca. 400 mio. kr. sammenlignet med 2019. Der ligger derfor et stort arbejde de kommende år med at tiltrække rederierne i et stærkt udfordret marked, samtidig med at der skrues helt op for den bæredygtige omstilling af erhvervet.
”Vi arbejder på at skabe en bæredygtig udvikling af krydstogtturismen i København, i Danmark og i Østersøen. Det kræver et endnu stærkere samarbejde på tværs af både offentlige og private – og store og små – aktører. Og det vil Klaus Bondam helt sikkert kunne bidrage til. Han kommer med stærke samarbejdsevner og en solid track record, når det handler om at forene synspunkter og aktører både lokalt, nationalt og internationalt,” siger Mikkel Aarø-Hansen, adm. dir. Wonderful Copenhagen.
Med jobbet indtræder Klaus Bondam i Wonderful Copenhagens ledelse og skal derigennem bidrage til at fremme turismeudviklingen bredt set.
Ud over det danske krydstogtnetværk CruiseCopenhagen kommer Klaus Bondam også til at stå i spidsen for krydstogtnetværket for Østersøen, Cruise Baltic, der også har sekretariat i Wonderful Copenhagen. Cruise Baltic samler 31 partnere fra 8 lande rundt om Østersøen (minus Rusland). Og CruiseCopenhagen samler de 11 danske krydstogtdestinationer: Skagen, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Sønderborg, Nyborg, Kalundborg, Hundested, Helsingør, Rønne og København.
Kontakter
Wonderful Copenhagen
Uffe Hartmann
ufh@woco.dk
21 73 98 90
Information om Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
På trods af år med ekstramange danske gæster: Stort potentiale og store opgaver forude for hovedstadens turisme15.2.2023 08:54:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne besøgte i 2022 hovedstaden mere end nogensinde før. Og derfor lukkede 2022 med en ny rekord i det samlede antal overnatninger - med hele 25% flere danske overnatninger. Derimod ligger de vigtige internationale overnatninger stadig under niveauet for 2019 (-7,4%). USA, som i 2019 var det største marked for København, kommer ud af 2022 med minus 19,5%. Og Storbritannien, der i 2019 var det 2. største marked, er tilsvarende i minus 17%. Meget få kinesere besøgte hovedstaden i 2022 – hele 86% færre end i 2019. ”De seneste år har været meget turbulente for turismen i hovedstaden. Og tallene for 2022 viser, at der er stadig ligger et arbejde i at få hele den internationale turisme tilbage, særligt de oversøiske markeder, der bl.a. er afhængig af direkte flyruter. Men opgaven er langt større end det,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen. Overnatningstallene for hovedstaden skal ses i lyset af, at den samlede hotelkapacitet i hovedstaden er stege
Krydstogtturismen i danske havne sætter ny rekord i det nye år – på nær København, der stadig er bagud pga. krigen3.1.2023 08:19:29 CET | Pressemeddelelse
Der er krydstogtturismen i København, og så er der krydstogtturismen i resten af landet. Indtil corona-krisen ramte, var det hovedstaden, der var lokomotivet i dansk krydstogt. Men når man kigger på tallene for 2023, er rollerne byttet om. De danske havne uden for København ser på nuværende tidspunkt ud til samlet set at få besøg af 230 anløb i 2023. Det er 44 flere end i 2019 – det sidste normale år for krydstogtturismen. Forventningen til antallet af gæster ombord på de besøgende skibe er, at de 8 danske krydstogthavne uden for hovedstaden, der får anløb i 2023, kan se frem til over 431.000 gæster i det nye år. Det er mere end dobbelt så mange som i 2019 og er det højeste antal nogensinde. Til gengæld er København stadig hårdt ramt. Dog ikke længere af corona, men nu af krigen i Ukraine, som gør, at den populære russiske Skt. Petersborg, der er det helt store trækplaster, ikke længere er en del af krydstogt i Østersøen. Særligt de store amerikanske rederier, som ligger til i Københav
Tour de France blev stor succes for hovedstadens turisme efter hård corona-krise9.12.2022 07:21:35 CET | Pressemeddelelse
Københavns gader trængte til liv og fest efter en lang periode, hvor de mange turister blev væk. Og den fest kom og leverede varen i form af Tour de France Grand Départ, som 1. juli i år indtog København med en kæmpe folkefest, inden verdens største cykelløb fortsatte med stor succes gennem resten af landet. Og det franske cykelløb skabte i den grad liv i den danske hovedstad. Ny rapport fra interessentskabet bag det danske værtskab viser, at der var ca. 640.000 tilskuere langs ruten i København. Ud over de flere hundredtusinder lokale, deltog også lige over 200.000 tilrejsende eventturister, heraf ca. 45.000 udenlandske. Værtskabet af Tour de France skabte alene i København en turismeøkonomisk omsætning på 348 mio. kr. ”Der er investeret mange midler og kræfter i at få Tour de France til København og Danmark. Og det var det hele værd. Touren blev en kæmpe succes. En succes, som var særlig vigtig for hovedstaden efter en hård periode under corona, som stadig kan mærkes i hovedstadens t
Turismeerhvervet i hovedstaden går sammen om fælles vision om at blive verdens mest bæredygtige destination27.9.2022 07:26:28 CEST | Pressemeddelelse
Hovedstadens turisme sætter ambitionerne om bæredygtighed højt, og nu samler branchens aktører sig for første gang om nogle fælles, ambitiøse mål i et nyt manifest. Virksomheder og andre aktører, der forpligter sig med konkret handling, er i fuld gang med at tilslutte sig.
Stor fremgang i danske turister hjælper hovedstaden gennem sommersæsonen i en usikker tid12.8.2022 13:09:57 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor intet er, som det plejer, kan København og hovedstadsregionen glæde sig over at få besøg af markant flere danskere end før. Aldrig har så mange danskere holdt ferie i deres egen hovedstad som denne sommer. I hovedstaden plejer hovedparten af turisterne at være internationale, og også her er der vendt op og ned på tingene. Her er flere gæster fra nabolandene Norge, Sverige og Tyskland end tidligere, til gengæld er der færre fra England, markant færre fra USA og kun meget få fra Kina. Oven i det har krigen i øst og de afledte effekter heraf afløst corona som en generel udfordring og et kæmpe benspænd specifikt for Københavns mangeårige succes med krydstogtturister. Her forventes nu stor nedgang i krydstogtgæster. Den store forandring af, hvor hovedstadens turister kommer fra, fremgår af de seneste tal fra Danmarks Statistik over overnatninger på hoteller mm. i juni måned. Selvom der officielt kun er sat tal på juni indtil videre, så er det pt Wonderful Copenhagens vurderin
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum