Klassisk lytteklub
8.8.2022 13:48:46 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne. I den klassiske lytteklub får du mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket sammen med andre lyttere, der er interesserede i klassisk musik. Vi mødes tre gange i efteråret, og hver gang ser vi nærmere på et udvalgt værk. Du får en kort introduktion til komponist og værk.
Lytteklubben giver dig mulighed for at høre musik, som du ikke selv har valgt og måske ellers aldrig var stødt på. Du får indsigt i forskellige komponister og deres vej til musikken. Sammen fortolker vi dagens værk og de følelser og tanker, det vækker.
Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, blot interesse for og glæde ved klassisk musik.
Program
Fredag den 16. september kl. 13.00-14.30 – Arnold Schönberg: Gurrelieder.
Værket "Gurrelieder" er komponeret af Arnold Schönberg i 1911. Det er baseret på tekster af den verdensberømte danske digter J. P. Jacobsen.
Fredag den 14. oktober kl. 13.00-14.30 – Franz Liszt: Totentanz.
I den virtuose klaverkoncert "Totentanz" byder den østrig-ungarske komponist Franz Liszt selve døden op til dans.
Fredag den 11. november kl. 13.00-14.30 – Gustav Mahler: Symfoni nr. 9.
"Symfoni nr. 9" reflekterer over livets mirakel og prøvelser, og viser samtidig vejen mod livet efter døden. Det er ikke afskedsmusik, men en vandring gennem livet.
Arrangementerne finder sted i Salen på Næstved Bibliotek. Du tilmelder dig alle tre eftermiddage samlet – tilmelding foregår via www.naesbib.dk. Det er gratis at deltage.
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
