Dansk El-Forbund

Klart elektriker-nej til højere pensionsalder

Del
Alderen, hvor man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, bør afhænge af den enkeltes helbred og grad af nedslidning, mener Dansk El-Forbunds medlemspanel

Et meget stort flertal af elektrikerne siger nej til de politiske planer om en højere pensionsalder, skriver fagbladet Elektrikeren. I en spørgeskemaundersøgelse om ’Seniorer på arbejdsmarkedet’ svarer 85,34 procent af Dansk El-Forbunds (DEF) medlemspanel, at det er en dårlig idé at hæve pensionsalderen, mens kun 3,35 procent mener det modsatte. Medlemspanelet er et repræsentativt udsnit af medlemmerne i DEF.

På spørgsmålet om, hvad der er en rimelig tilbagetrækningsalder, kunne der sættes kryds ved flere svar, men hele 91,67 procent svarede, at tidspunktet bør afhænge af den enkeltes grad af nedslidning og helbred. 19,54 procent mener også, at tilbagetrækningsalderen bør afhænge af den enkeltes økonomi (opsparing, ret til efterløn mv.). Kun 4,31 procent mener, at tilbagetrækningsalderen bør være så sen som muligt af hensyn til samfundsøkonomien.

Undersøgelsen viser også, at elektrikerne er relativt åbne for at fortsætte på arbejdsmarkedet også efter den nuværende pensionsalder – hvis det sker frivilligt, og helbredet er til det. På spørgsmålet, om man personligt kan tænke sig at fortsætte med at arbejde efter pensionistalderen, hvis muligheden er der, svarer 63,7 procent således ’måske, hvis jeg har helbredet til det’. Men kun 8,6 procent svarer ubetinget ’ja’, mens 24,5 procent svarer klart nej.

Hvis man skal fortsætte efter pensionsalderen, skal det i høj grad være for at få det sociale samvær med kolleger mv. Det angiver 74,9 procent som svar på spørgsmålet om personligt motiv. Blandt andre mulige svar angiver 62,7 procent ’fordi jeg kan lide at arbejde’. Cirka halvt så mange – 31,9 procent – vil blive for fortsat at tjene penge, mens 17,7 procent vil fortsætte arbejdet ’for at komme hjemmefra’.

I kommentarfeltet er det et gennemgående træk, at hvis man skal fortsætte, skal det være på fleksible vilkår: ’et job, hvor jeg kunne komme og gå efter behov’, ’et hyggejob på nogle timer vil da være rart’, ’det vil være på betingelse af, at det ikke er på fuld tid’. En enkelt angiver at ville gøre det for samfundsøkonomiens skyld.

Læs mere i Elektrikeren på side 24: www.e-pages.dk/danskelforbund/459/

<billedtekst:>

Elektriker Ole Østergaard Andersen er 68 år og arbejder fortsat som akkord-elektriker hos Lindpro. Det sker på vilkår, som mange andre elektrikere også ville sige ja tak til: Han kan tage sig en ekstra fridag eller to, når han har behov for det, og han kan holde orlov og forlængede ferier. Fridagene tages i samråd med kollegerne og virksomheden (foto: Claus Boesen)

Billeder

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye