Klar til næste skridt imod rødkørsel
1.7.2021 10:15:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Transportministeren og justitsministeren har tidligere i år nedsat en arbejdsgruppe, der skulle indsamle erfaringer om de såkaldte rødkørselskameraer, der kan fotografere bilister, som kører over for rødt.
Arbejdsgruppen, derud over Vejdirektoratet, der sidder for bordenden, består af Aarhus Kommune, Rigspolitiet og Østjyllands Politi har nu valgt to kryds til næste fase af forsøget.
Arbejdsgruppen har gennemgået en lang række kryds i Aarhus, og det er besluttet at gå videre med krydsene:
- Edwin Rahrs Vej / Åby Ringvej
- Skanderborgvej / Ravnsbjergvej
Først når der er indkøbt udstyr, tages der endelig stilling til, hvor mange kryds der skal indgå i testningen af rødkørselskamera. Det er således ikke sikkert, at der opstilles kameraer i begge kryds. Spørgsmålet om et eller to kryds vil bl.a. afhænge af prisen på kameraer, opsætning mv. Det endelige udstyr kan også influere på valg af kryds.
Når forsøget er sat i gang, vil de trafikanter, der kører over for rødt, blive blitzet og få tilsendt en bøde på samme måde, som det i dag sker ved hastighedsovertrædelser på strækninger med en stærekasse.
- Det er et stærkt ønske fra alle parter at få forsøget i gang , og på en måde, så det giver det bedste effekt. Vi skal sætte ind over for de bilister, der ser stort på reglerne og skaber utryghed og ekstremt farlige situationer i trafikken. Derfor er det godt, at vi nu når et skridt videre i projektet med rødkørselskameraer i Aarhus, og jeg ser frem til at følge arbejdsgruppens arbejde og modtage deres resultater og anbefalinger, så de forhåbentlig gode erfaringer kan bruges andre steder i landet, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, tlf. 2238 3222, mail: mast@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærring af Gelstedvej og Søndergaardsvej på Vestfyn forlænges til april11.3.2026 12:15:09 CET | Pressemeddelelse
Gelstedvej og Søndergaardsvej har været spærret siden sommeren 2025 i forbindelse med anlægsarbejdet til den nye jernbane over Vestfyn. Spærringen forlænges nu til og med april 2026.
Kom til informationsmøde om ny omfartsvej ved Nørreballe10.3.2026 10:22:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde om udbygningen af rute 9 ved Nørreballe i Lolland Kommune.
Vejdirektoratet tager hul på arbejdet med at sætte støjskærme op ved Pedersborg i Sorø6.3.2026 11:40:25 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nye støjskærme op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Arbejdet betyder, at tilkørslen til motorvejen mod København spærres fra mandag den 16. marts til udgangen af maj.
Første spadestik: Nu udvides E45/E20 ved Kolding5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Målet er at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Frem mod 2028 må trafikanterne dog væbne sig med tålmodighed.
Danmarks nye bro navngives Dronning Margrethe II’s Bro4.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II’s Bro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum