Klar besked til transportministeren: Sjælland vil have motorvej til Kalundborg og Næstved og styrke den kollektive trafik
I dag mødes politikere fra Region Sjælland og KKR Sjælland, erhvervsledere fra Novo Nordisk Kalundborg og Ardagh Glass Holmegaard, Næstved, og repræsentanter fra fagbevægelsen ved FH Vestsjælland og FH Storstrøm med transportminister Benny Engelbrecht. Mødet er et dialogmøde om sjællandsk infrastruktur og grøn omstilling. Det er de sjællandske mødedeltagere, der har taget initiativ til mødet.
På mødet præsenteres transportministeren for et klart og samlet budskab: Fortsat udvikling og vækst i regionen kræver, at motorvejene til Kalundborg og Næstved langt om længe færdiggøres og at den kollektive trafik styrkes. Vores tredje prioritet er en sjællandsk tværforbindelse ved udbygning af rute 22 Næstved-Slagelse-Kalundborg.
Hvis staten investerer i den sjællandske infrastruktur, udnyttes de store potentialer for udvikling af erhvervsliv og bosætning og den grønne omstilling. Det har både lokale, regionale og nationale perspektiver.
Motorvej er fælles topprioritet
De sjællandske mødedeltagere har en klar forventning om, at de sjællandske prioriteter bliver en del af en kommende infrastrukturaftale eller grøn mobilitetsplan, siger regionsrådsformand Heino Knudsen:
- Motorvej til Kalundborg og Næstved er vores fælles og absolutte topprioritet som alle kommuner i Region Sjælland og regionen står bag. Det vil vi gøre helt klart for ministeren. Samtidig vil vi tydeligt markere, at der også er behov for investeringer i den kollektive trafik i Region Sjælland, så vi får øget mobilitet og fremmer grøn transport.
Formand for KKR Sjælland, Niels Hörup, siger:
- De 17 sjællandske kommuner og regionen har en lang tradition for at stå sammen om vores prioriteringer, og det er flot at erhvervsliv og fagbevægelse så klart bakker op. Jeg er sikker på, at det gør indtryk. Fortsat udvikling i erhvervslivet og livet i alle egne af Sjællandsregionen afhænger af rettidige og nødvendige investeringer i både motorveje, kollektiv trafik og grøn omstilling.
Region og kommuner har i starten af året vedtaget et fælles dialogpapir med ti konkrete forslag til at styrke den kollektive trafik og grøn omstilling i Region Sjælland. Det gælder tættere samarbejde mellem stat, region og kommuner om bl.a. grønne drivmidler, hurtigere rejsetider med en ”sjællandsk timemodel” og at der findes en løsning for Østbanen
Massiv opbakning fra erhvervsliv og fagbevægelse
Det er ikke bare de sjællandske regions- og kommunalpolitikere, der står samlet om at prioritere motorvej til Kalundborg og Næstved og en styrket kollektiv trafik. Også erhvervslivet og fagbevægelsen deltager på dagens møde. Novo Nordisk og Ardagh Glass Holmegaard – de to største private arbejdspladser i henholdsvis Kalundborg og Næstved – er med. Det samme er formænd for FH Vestsjælland og FH Storstrøm.
Produktionsdirektør for Novo Nordisk Kalundborg, Michael Hallgren, udtaler:
- Kalundborg spiller, trods placeringen langt væk fra de store byer, en central rolle i opretholdelsen og udviklingen af Danmark som et stærkt produktionsland. Men på trods af områdets indlysende styrkeposition og markante samfundsøkonomiske bidrag er den utilstrækkelige infrastruktur fortsat en udfordring for industriens nuværende aktiviteter og fremtidig vækst. En lang række virksomheder vil få gavn af motorvejen. Kalundborg er Skandinaviens største klynge af biotekvirksomheder med bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Unibio og Chr. Hansen, samt en række øvrige virksomheder som Equinor Refining Denmark, Avista Green, Saint Gobain Gyproc og Ørsted. Senest har Mærsks containerforretning APM Terminals annonceret, at de flytter virksomheden containertrafik fra København til Kalundborg.
Finansdirektør for Ardagh Glass Holmegaard, Næstved, Kim Holmberg, udtaler:
- Motorvejen mellem Næstved og Rønnede har været på tegnebrættet i op imod 30 år, og alle forudsætninger i form af VVM-undersøgelse, linjeføring m.m. er for længst på plads. Men den endelige beslutning om at bygge vejen er stærkt efterspurgt af både borgere, politikere og virksomheder i Næstvedområdet. Vi har i dag et velfungerende erhvervsliv med en række store virksomheder, et stort arbejdskraftopland og en stærkt stigende pendling til og fra området. Men tålmodigheden er ved at slippe op, og vi hører oftere og oftere, at fortsatte investeringer i vores område forudsætter, at der sker noget seriøst med den helt utilstrækkelige infrastruktur. Tilmed vil motorvejen kunne blive landets grønneste, fordi den vil reducere trængsel og CO2-udslip, tage hensyn til områdets natur og tilgodese de mange projekter inden for genbrug og genanvendelse, som området rummer.
Presseinvitation: Virtuelt doorstep
Pressen inviteres til et virtuelt doorstep med transportministeren og mødedeltagerne fredag 25/2 kl. 14:25-14:40 via Zoom.
Tilmelding senest fredag kl. 12:00 hos presserådgiver Lone Sewerin, Region Sjælland, 21 34 75 06
Fakta
Se vedlagte: Faktaark om Kalundborg- og Næstvedmotorvej, samt dialogpapiret ”Den kollektive trafik i Region Sjælland skal styrkes – oplæg til dialog”
Mødet med transportministeren holdes virtuelt på grund af situationen med COVID-19. På mødet deltager bl.a.:
- Benny Engelbrecht, transportminister
- Heino Knudsen, regionsrådsformand, Region Sjælland
- Jacob Jensen, 1. næstformand, Region Sjælland
- Peter Jacobsen, 2. næstformand, Region Sjælland
- Niels Hörup, formand KKR Sjælland, borgmester Solrød
- Carsten Rasmussen, næstformand KKR Sjælland, borgmester Lejre
- Martin Damm, borgmester Kalundborg
- Carsten Rasmussen, borgmester Næstved
- Michael Hallgren, produktionsdirektør Novo Nordisk Kalundborg
- Stine Gry Roland, senior manager, Novo Nordisk Kalundborg
- Marie Hjortdal, public affairs lead, Novo Nordisk
- Kim Holmberg, finansdirektør, Ardagh Glass Holmegaard, Næstved
- Mads Elming, salgs- og marketingdirektør, Ardagh Glass Holmegaard, Næstved
- Per Flor, FH Vestsjælland
- Anders Ellegaard, FH Storstrøm
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Niels Hörup, formand KKR Sjælland, borgmester i Solrød Kommune, 61 66 03 75
Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Kalundborg. Kontakt presseansvarlig Stine Gry Roland, 30 75 05 67.
Kim Holmberg, finansdirektør Ardagh Glass Holmegaard, 40 34 98 20
Tilmelding til doorstep: Presserådgiver Lone Sewerin, Region Sjælland, 21 34 75 06
Vedhæftede filer
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere patienter kan få ultralyd hos egen læge i Region Sjælland9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter i Region Sjælland får nu mulighed for at blive ultralydsskannet direkte hos deres egen læge. Region Sjælland og PLO-Sjælland har indgået en ny lokalaftale, der giver praktiserende læger i udvalgte kommuner bedre muligheder for at tilbyde ultralyd i klinikken – til gavn for patienterne.
Byggeprojektet blev igen en publikumsmagnet til Åbent Hospital7.9.2025 14:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Humøret var højt, da 380 spørgelystne gæster slog vejen forbi til en kaffe og snak om fremtidens hospital i Køge. Projektlederne udstillede i år indenfor i hele Strøget og medbragte arbejdstegninger, film og foto, der viser, hvad der arbejdes med i hospitalsbyggeriet, hvordan og hvad der er tilbage i den resterende byggeperiode, der slutter til næste år.
Nu kan borgere med slidgigt i knæ eller hofte træne gratis i Næstved Kommune5.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og Næstved Kommune er gået sammen om et nyt initiativ, der skal sikre tidligere og bedre behandling til borgere med slidgigt, og de første borgere har allerede meldt sig til det nye tilbud i denne uge.
Åbent Hospital 2025: Hør nyt om det store hospitalsbyggeri i Køge28.8.2025 15:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Kom forbi til det årlige event, Åbent Hospital, søndag 7. september kl. 10-13 på Sjællands Universitetshospital i Køge og få indsigt i byggeprojektet, og hvordan der arbejdes med at færdiggøre de sidste etaper af universitetshospitalet. Lyt, se, prøv og stil spørgsmål.
Åbent Hospital 2025: Hør nyt om det store hospitalsbyggeri i Køge28.8.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom forbi til det årlige event, Åbent Hospital, søndag 7. september kl. 10-13 på Sjællands Universitetshospital i Køge og få indsigt i byggeprojektet, og hvordan der arbejdes med at færdiggøre de sidste etaper af universitetshospitalet. Lyt, se, prøv og stil spørgsmål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum