Klar besked til borgere med naturgas i Hjørring Kommune
Medarbejdere i Hjørring Kommune sidder klar ved tasterne og telefonerne, når der i løbet af december sendes brev med besked til borgere med opvarmning fra naturgas om deres muligheder for at få fjernvarme.

Det er efterhånden almindeligt kendt, at de stigende gaspriser i Europa giver udfordringer for mange boligejere med gasfyr. Det har stor indflydelse på den enkelte boligejers privatøkonomi, når priserne stiger. Boligejere, der tidligere har haft en årlig varmeregning på 15.000 kr. kan se stigninger til mere end 45.000 kr.
De høje varmepriser giver problemer for nogle boligejere her og nu, men giver også panderynker for boligejere, der er bekymrede for værdien af deres hus, hvis de vil sælge.
Problemerne er velkendte - også blandt byrødderne i Hjørring Kommune. Formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg Søren Homann (C) er derfor rigtig godt tilfreds med, at Byrådet den 30. november godkendte kommunens varmeplan.
- Vi har i den grad været i arbejdstøjet de seneste måneder for at få fjernvarmen rullet bredere ud i vores kommune, fortæller Søren Homann. Han fremhæver, at det har været vigtigt for Teknik- og Miljøudvalget, at borgerne så hurtigt som muligt kan få en klar melding på, om de kan forvente at få mulighed for at skifte fra naturgas til fjernvarme.
Søren Homann fortæller også, at hele Teknik- og Miljøudvalget har mærket en stor interesse fra landsbyerne og sætter pris på, at de forskellige varmeforsyninger bidrager til at finde løsninger. De kommende løsninger bliver fortalt med direkte brev til borgerne, og hele varmeplanen kan ses på kommunens hjemmeside, fortsætter Søren Homann.
Varmeplanen viser, hvilke landsbyer og lokalområder i Hjørring Kommune, der kan forvente at få mulighed for fjernvarme, men også de områder, hvor fjernvarmen ikke forventes at kunne nå ud.
De første dele af udrulningen af fjernvarme er så småt på vej i gang i Astrup, hvor indbyggerne kan se frem til, at Sindal Varmeforsyning giver mulighed for fjernvarme. Hjørring Kommune forventer, at opgaven med udrulning af fjernvarme til landsbyer kommer til at tage flere år.
Teamleder Martin Berg Nielsen forudser da også, at der kan komme mange spørgsmål, når de første breve begynder at lande i borgernes e-Boks i løbet af december. Martin Berg Nielsen fortæller, at brevene sendes ud i løbet af december, og samtidig åbner Hjørring Kommune en hotline, hvor man kan stille opklarende spørgsmål, hvis man har brug for hjælp til at forstå sine muligheder for fjernvarme.
Kontakter
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Søren Homann, tlf. 41 93 77 49
Teamleder Martin Berg Nielsen, tlf. 41 22 67 11
Billeder
Links
Information om Hjørring Kommune
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Demenscafé Vesterlund: En café for dig med demens og dine pårørende2.2.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 23. februar genåbner demenscaféen på Vesterlund i Hjørring. Caféen er et samarbejde mellem Hjørring Kommunes Aktivitetsområde og Ældresagen, der som tidligere og nu tager udgangspunkt i erfaringerne fra projektet ”Den Røde Tråd”, som blev afviklet for nogle år tilbage.
Byggeriet af Hjørring Musiske Skole er nu vedtaget26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn, unge og voksne i Hjørring Kommune kan se frem til et nyt kreativt samlingssted med plads til nye dimensioner og fællesskaber. Hjørring Byråd har onsdag aften vedtaget at opføre Hjørring Musiske Skole på Teaterpladsen i Hjørring midtby.
Hjørring Kommune får ny skole- og dagtilbudschef16.12.2022 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2023 er Anette Nedermark ansat som skole- og dagtilbudschef i Hjørring Kommune.
Nu kan du søge om opsætning af vindmøller og solcelleparker12.12.2022 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Hjørring Kommune er klar til at tage en ny tørn med vindmøller og solceller, når vi fra i dag åbner for ansøgninger om nye vindmølle- eller solcelleprojekter.
Hjørring Kommunes sygehjemmepleje tager et stort skridt i den “grønne retning”17.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I disse uger modtager Hjørring Kommune 104 elbiler, som skal benyttes i Sygehjemmeplejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum