Klar besked om fjernvarme nærmer sig
Næstved Kommune sender i disse dage breve ud til alle de husstande, der i dag opvarmes med olie eller naturgas. Brevene handler om mulighederne for at skifte til fjernvarme eller anden fossilfri varmeform. Men nogle borgere må være tålmodige lidt endnu. For det er nemlig ikke alle områder, der endnu er nået igennem den proces, der endeligt afklarer, om der kan blive godkendt fjernvarme.

Hvornår kan jeg få fjernvarme? Det er et af de spørgsmål, der har presset sig på for rigtig mange mennesker, der i dag varmer deres hjem med olie eller naturgas. Men nu kan mange snart få en afklaring. I løbet af denne uge modtager alle de husstande i Næstved Kommune, der opvarmes med olie- eller gasfyr, et brev i e-boks om, hvilke muligheder de har for at skifte til enten fjernvarme eller en anden fossilfri varmeform.
Folketingets partier besluttede i juni i år, at alle landets kommuner skal sende brev til borgere med olie- eller gasfyr inden årets udløb. Brevet skal give klar besked om, hvorvidt borgerne kan få fjernvarme og hvornår. Og hvis man ikke kan få fjernvarme, skal kommunen oplyse om, hvad man så har af alternative, fossilfri varmemuligheder.
Mere end 15.000 breve er i gang med at blive sendt digitalt afsted i Næstved Kommune, og de vil over ugen tikke ind i e-boks hos ejerne af de ejendomme, der opvarmes med olie eller naturgas. Chef i Center for Teknik og Miljø, Jens Fuglsang Bach, fortæller, at brevet alene er en orientering om de muligheder, der er i den enkelte husstand, og at det ikke forudsætter, at boligejerne gør noget her og nu.
- Det er helt frivilligt, om man vil skifte til noget andet end olie og gas. I Næstved Kommune arbejder vi for at nedbringe vores samlede CO2-aftryk. Så vi vil gerne sikre, at den enkelte borger er klædt på til at beslutte, om man vil udskifte sit varmeanlæg. I brevet skriver vi, hvornår man kan forvente at blive tilsluttet fjernvarme, hvis man bor i et af de områder, hvor der allerede er godkendt fjernvarme, og der står også hvilke andre klimavenlige varmeløsninger, man kan skifte til, siger Jens Fuglsang Bach.
Hav tålmodighed
Nogle af de borgere, der får brev, må dog være forberedt på, at de ikke endnu får afklaring på, om der kommer fjernvarme i deres område. Det er nemlig stadig nogle områder i Næstved Kommune, der mangler at blive undersøgt færdigt.
Folketinget har givet kommunerne til udgangen af 2023 til at få alle fjernvarmeprojekter på plads. Og hele processen med at få godkendt de forskellige områder er et stort arbejde, der tager sin tid.
- Vi kan godt forstå, at mange er utålmodige efter at skifte deres olie- eller gasfyr ud med fjernvarme. Men nogle af jer må væbne jer med tålmodighed. Det er en kompliceret øvelse at planlægge for så stor infrastruktur med høje investeringer, og derfor tager det tid at afklare, sigerJens Fuglsang Bach.
Jens Fuglsang Bach fortæller også, at Næstved Kommune har arbejdet på at få rullet fjernvarme ud til så mange husstande som muligt, siden byrådet vedtog en ny varmeplan den 30. august 2022.
- Og jeg kan forsikre alle om, at hverken embedsmændene eller politikerne har ligget på den lade side med at komme igennem procedurerne. Der er bare mange formaliteter, der skal på plads, for at et fjernvarmeprojekt kan opnå den endelige godkendelse. Så der vil være nogle borgere, der må vente lidt endnu, inden de kan få en endelig afklaring”, fortsætter Jens Fuglsang Bach.
Find svar på kommunens hjemmeside
I mellemtiden kan borgerne finde svar på spørgsmål om planerne for fjernvarme og om alternative varmeløsninger på www.naestved.dk/varme. Uanset om man står til at kunne blive koblet til fjernvarme, om man må vente på en afklaring, eller om det er en anden varmeløsning, man må lede efter, finder man her forklaringer, konkret vejledning og links til at komme videre.
- Jeg vil gerne opfordre alle, der har spørgsmål, til at gå ind på www.naestved.dk/varme og læse på den særlige side, vi har lavet om emnet. Der står nemlig alle de svar, som vi har indtil videre, og vi opdaterer siden løbende i takt med at der kommer nye godkendelser og muligheder, siger Jens Fuglsang Bach.
Han opfordrer desuden borgerne til at følge med i udviklingen hos deres lokale fjernvarmeselskab. Man kan finde link til alle fjernvarmeselskaber i Næstved Kommune på www.naestved.dk.
Nøgleord
Kontakter
Jens Fuglsang BachCenterchef i Center for Plan og Miljø, Næstved Kommune
Tlf:22 48 63 17jfubac@naestved.dkSigne Gerdøe-KristensenEnergiplanlæggerTeam Klima, Miljø og Affald
Tlf:2170 3606sgerdo@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Elever fra Talentskolen skal være med til at åbne Dansk Melodi Grand Prix8.2.2023 11:41:26 CET | Pressemeddelelse
Når Dansk Melodi Grand Prix afholdes i Arena Næstved på lørdag, bliver det med elever fra Talentskolen i Næstved på holdet.
Masser af inspiration til årets job- og uddannelsesmesse2.2.2023 12:33:41 CET | Pressemeddelelse
Jobcenter Næstved inviterer igen i år indenfor til en messe fyldt med inspiration, sparring, job- og uddannelsesmuligheder. Med deltagelse af 71 forskellige virksomheder, vikarbureauer, uddannelsesinstitutioner og a-kasser er der rig mulighed for jobsøgende og andre interesserede at blive inspirerede.
Holmegaard Værk blæser vindertrofæet til årets Melodi Grand Prix26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen lørdag den 11. februar i Arena Næstved, tager årets vindere ikke blot sejren med hjem i bagagen. De modtager også et helt særligt vindertrofæ, pustet af glaspusterne på Holmegaard Værk.
Næstved Kommune henter hjælp ude fra for at få hurtigere betjening på det specialiserede børneområde21.12.2022 11:01:48 CET | Pressemeddelelse
Den Permanente Task Force under Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har netop bevilliget Det Specialiserede Børne- og Ungeområde i Næstved Kommune et særligt forløb. Kommunen har søgt styrelserne om bistand til at ændre arbejdsgange og fokus, så ventetiderne kommer ned, og samarbejdet mellem familier og myndighedsafdelingen bliver styrket.
Nyt samarbejde giver smidigere vej fra skolebænk til karriere19.12.2022 14:33:34 CET | Pressemeddelelse
For at støtte op om en god start på arbejdslivet for nyuddannede har Næstved Kommune netop indgået en samarbejdsaftale med Professionshøjskolen Absalon. Fokus er på at forene uddannelse med den kommunale praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum