Sex & Samfund

Klamydiasmitten blandt unge i Solrød er på vej ned

Del
Solrød er en af de kommuner i Danmark, der har taget det største dyk, når det gælder klamydiasmittede unge. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Men skal klamydiakurven fortsætte nedad, kræver det endnu mere forebyggelse. Danske Regioner har sat 10 mio. kroner af til løsninger, der gør det langt enklere og billigere for kommuner i hele landet at øge testning og derved bremse klamydiasmitten.

Med 22,5 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge mellem 15 og 29 år er Solrød på vej i den rigtige retning. Her er der færre klamydiatilfælde i forhold til hele landets gennemsnit, som er på 26,2 pr. 1.000 unge. Smitten går den rigtige vej, og fra 2018 til 2020 faldt klamydiasmitten hele 32 procent blandt Solrøds unge.

Men klamydiakurven på landsplan er endnu ikke knækket, og en af nøglerne til et knæk er at øge forebyggelsen af smitte. I september 2021 afsatte Danske Regioner 10 millioner kroner til at forebygge klamydiasmitte, og når aftalen udmøntes, får Solrød kommune også mulighed for at tilbyde unge gratis hjemmeprøvetagninger til både klamydia og gonorré som en digital sundhedsydelse.

Vælger kommunen at indgå et samarbejde med Sex & Samfund, vil den nye regionsaftale gøre det langt enklere og billigere at udbrede hjemmetest til de unge via Sex & Samfunds testtilbud.

De gratis klamydia-hjemmeprøvetagninger gør det lettere tilgængeligt for unge at blive testet, og man undgår både besværet ved tidsbestilling og at skulle møde fysisk op hos en læge. I en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge, der i 2021 har bestilt en hjemmetest, svarer de, at de foretrækker hjemmetesten, fordi det er nemmere (80 procent), hurtigere (31 procent) og tryggere (15 procent).

Derfor forventer Sex & Samfunds nationale chef, Lene Stavngaard, at man på sigt vil se et endnu større fald i klamydiasmitten blandt Solrøds unge, hvis kommunen vælger at samarbejde om testtilbuddet.

- I Sex & Samfund har vi siden 2008 arbejdet for at udbrede klamydia-hjemmeprøvetagning på grund af den succes, vi har haft i de kommuner, som vi allerede samarbejder med. Derfor håber og opfordrer vi kraftigt til, at de enkelte kommuner griber bolden og begynder at udbyde den digitale sundhedsydelse med gratis hjemmetest til kommunens unge. Derfor håber vi, at rigtig mange kommuner vil være med til at udfolde det nye tiltag til at bryde stigningen i klamydiasmittede, siger Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund.

Konsekvenserne af en klamydiainfektion, som for eksempel ufrivillig barnløshed hos kvinder og betændelse i bitestiklerne hos mænd, kan mindskes ved hurtig diagnosticering og behandling. I Solrød kan man styrke indsatsen for klamydiaforebyggelse og -opsporing ved at sikre, at der er flere testmuligheder for unge i kommunen.

FAKTA: KLAMYDIA I DANMARK 

  • Statens Serum Institut har lavet en opgørelse over antallet af danskere, som fik konstateret klamydia i 2020. Der er særligt fokus på unge i alderen 15-29 år, da cirka 85% af klamydiatilfældene konstateres i denne aldersgruppe.
  • I 2020 var Kolding Kommune den kommune, der havde konstateret flest klamydiatilfælde med 33,0 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge i alderen 15-29. På andenpladsen ligger Vejle med 32,1 tilfælde pr. 1.000 unge, og Aalborg deler tredjepladsen med Randers med 31,3 tilfælde pr. 1.000 unge.
  • De seneste fem år har det samlede antal af klamydiatilfælde i Danmark ligget over 30.000, med 34.134 i 2016, 32.932 i 2017, 33.415 i 2018, 35.681 i 2019, der er det højeste antal nogensinde målt, og 34.681 i 2020.
  • Kommunerne kan læse mere om samarbejdet med Sex & Samfund på www.klamydiahjemmetest.dk. Det er også på den side, unge kan bestille klamydia-hjemmeprøvetagninger.
  • Læs mere om Danske Regioners initiativ på https://www.regioner.dk/services/nyheder/2021/september/regioner-vil-udbrede-gratis-hjemmetest-for-klamydia

Baseret på tal fra Statens Serum Institut, som er blevet behandlet af Sex & Samfund i rapporten ”Klamydiatilfælde i 2018 og 2020” samt tidligere opgørelser fra Sundhedsstyrelsen.

FAKTA: KLAMYDIA

  • Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 50.000 danskere årligt smittes med klamydia.
  • Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
  • Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
  • Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Sex & Samfund

Sex & Samfund
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S

33 93 10 10https://sexogsamfund.dk/

Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.

Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.

Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.

Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Sex & Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet5.2.2024 05:15:00 CET | Pressemeddelelse

Danske unge bruger næsten fire timer dagligt på sociale medier, hvor de eksponeres for kropsidealer, som er svære at leve op til. Så svære, at de ville ønske, at deres egen krop så anderledes ud. Omkring hver anden får lyst til at tabe sig. En ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb. På skærmen er der ikke plads til usikkerhed og det skaber en afgrund mellem det, de unge ser i spejlet og det de ser på skærmen. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på skærmkroppen.

Ny rapport: 9 ud af 10 har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv7.6.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

9 ud af 10 af de adspurgte i ny rapport svarer, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv. Rapporten er udviklet af Alliance for et tryggere natteliv, som består af Copenhagen Pride, Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund og har til formål at undersøge københavnernes oplevelser med grænseoverskridelser og diskrimination i hovedstadens natteliv.

Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri med ny bog og digital platform22.5.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag udkommer bogen ’Abortfortællinger’ i anledning af 50-årsdagen for den frie abort i Danmark. Bogen er skabt af Laura Kreutzfeldt Kristensen med støtte fra Sex & Samfund og indeholder 50 personlige fortællinger om abort. De indsamlede fortællinger er en del af et større fælles initiativ, der skal sætte samtalen om abort fri. I den forbindelse lancerer Sex & Samfund i dag en digital platform, hvor kvinder, som har valgt at få foretaget en abort, kan dele deres egne oplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye