TEKNIQ Arbejdsgiverne

Klamphuggerne havde travlt i 2021

Del
Nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen viser en markant stigning i antallet af anmeldelser om uautoriseret el- og vvs-arbejde. TEKNIQ Arbejdsgiverne er bekymrede over udviklingen men glæder sig til gengæld over, at sagerne bliver behandlet hurtigt.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen modtog i 2021 i alt 161 anmeldelser om uautoriseret udført arbejde på el- og vvs-området. Det er en markant stigning i forhold til det tilsvarende tal fra 2020, hvor der kun var 90 anmeldelser.

”Kravet om autorisation har vi, fordi der knytter sig en betydelig risiko til el- og vvs-arbejde – så det er bestemt ikke for de uindviede. Selvom tallet måske ikke lyder voldsomt, er det en bekymrende udvikling – især med tanke på, hvor alvorlige konsekvenser, det kan have, når el- og vvs-arbejde udføres forkert,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:

”Fra tidligere undersøgelser har vi grund til at tro, at de anmeldte sager blot er toppen af isbjerget. Formentlig udføres der langt mere uautoriseret arbejde i de danske hjem, som aldrig bliver anmeldt. Derfor er er tendensen i de nye tal også så meget mere bekymrende.”

Mange politianmeldelser

Ud af de indkomne anmeldelser endte 109 med en politianmeldelse, hvilket er en fordobling i forhold til 2020 (54).

”Det er positivt, at så mange sager følges til dørs, for det viser, at overtrædelserne bliver taget alvorligt,” vurderer Simon O. Rasmussen.

Desuden glæder han sig over, at kun 1 af de anmeldte sager fortsat er under behandling.

”Det er vigtigt, at sagerne bliver behandlet hurtigt og effektivt, så de firmaer eller enkeltpersoner, der overtræder autorisationsreglerne kan mærke, at det har en konsekvens, når man fifler med fagområder, man ikke har den nødvendige autorisation og faglighed til at beskæftige sig med,” siger Simon O. Rasmussen.

Stadig ulovlig annoncering

Ud over anmeldelserne om uautoriseret udført arbejde, har Sikkerhedsstyrelsen også modtaget 108 anmeldelser om ulovlig annoncering. Og selvom der er tale om et fald fra 145 anmeldelser i 2020, er antallet i 2021 stadig blandt de højeste de senere år.

”Det viser desværre, at der fortsat er alt for mange, som pynter sig med lånte fjer og reklamerer med, at de kan udføre opgaver, som de ikke har kompetencerne til. Og det er naturligvis vigtigt, at man også fremadrettet har fokus på at sætte ind overfor den ulovlige annoncering,” fastslår Simon O. Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91

Billeder

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Download
SimonORasmussen
SimonORasmussen
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye