Bevar de danske Skove

Klage til EU: Staten spiller hasard med beskyttet natur.

Del
Foreningen ’Bevar de danske Skove’ klager til EU: Miljøministeriet handler i strid med EU's Habitatdirektiv.
Foto: Jørn Stjernholm
Foto: Jørn Stjernholm

Miljøministeriet har planlagt udlægning af urørt skov og naturnationalparker på 75.000 ha. ud af 110.000 ha. statsskov. Arealer, som for store dele er omfattet af en særlig beskyttelse efter EU’s naturbeskyttelses-direktiver (bl.a. de såkaldte Natura 2000-områder), hvor der gælder særlige krav, om dokumentation for at planer og projekter ikke skader den beskyttede natur. Imidlertid har både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen valgt at undlade disse konsekvensvurderinger på trods af, at man planlægger at anvende såkaldt ’open-ended’ forvaltning - en forvaltning uden konkrete mål for beskyttelse af områdernes specifikke arter og naturtyper.

Ove Knudsen, fra Bevar de danske Skove, udtaler: ”Vi har valgt at klage direkte til EU-kommissionen, fordi det danske Miljøministerium, på trods af henvendelser fra mange foreninger og enkeltpersoner, tilsyneladende ikke agter at gennemføre de krævede konsekvensvurderinger, og naturbeskyttelsen derfor sættes ud af kraft.

I klagen anmoder foreningen Kommissionen om at vurdere, hvorvidt den danske stat ved Miljøministeriet har handlet i strid med Habitat-direktivets artikel 6, stk. 3 ved at afstå fra konsekvensvurdering af de omfattende ændringer af forvaltningen af den beskyttede natur på statens arealer.

Ove Knudsen fortsætter: ”Planerne betyder så drastiske ændringer af den natur, vi har beskyttet i dag, at naturen reelt er i stor risiko for at gå tabt til fordel for områder, hvor biodiversitet og naturkvalitet vil være særdeles ringe.

Specielt i hede- og klitplantagerne bliver omlægningerne drastiske, fordi planerne omfatter skovrydning af såkaldte ikke-hjemmehørende nåletræsarter – på helt op til 55 procent af arealet. På trods af, at mange – også truede og rødlistede – arter er afhængige af nåleskoven.

Planerne omfatter langt over halvdelen af statens skove, hvor den hidtidige flersidige og bæredygtige skovdrift ophører - et højaktuelt emne efter CONCITO senest har erkendt, at vi ikke har tilstrækkeligt areal i Danmark til at tilgodese samtlige hensyn – herunder klimahensynet, hvor bæredygtig skovdrift spiller en væsentlig rolle for den grønne omstilling.

Kilde CONCITO: https://www.altinget.dk/artikel/concito-sparker-gang-i-stor-debat-om-danmarks-areal-regnestykket-gaar-ikke-op-og-vi-ser-allerede-konsekvenserne

Kontakter

Kontaktinfo:
Ove Knudsen, M: 2030 1111, @: OveHKnudsen@outlook.dk
Robert Olesen, M: 4022 7215, @: robert.olesen9700@gmail.com

Billeder

Foto: Jørn Stjernholm
Foto: Jørn Stjernholm
Download
Foto: Irma Knudsen
Foto: Irma Knudsen
Download

Information om Bevar de danske Skove

Følg pressemeddelelser fra Bevar de danske Skove

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye