KL: Vigtigt fokus på børn og unge i psykiatriplan – men løft af socialpsykiatrien mangler
27.9.2022 16:06:53 CEST | KL | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har nu indgået en politisk aftale om den længe ventede 10-års plan for psykiatrien. Planen afsætter 500 millioner kroner ekstra årligt til området.
Med aftalen får kommunerne til opgave at skabe et lettilgængeligt tilbud til børn og unge, der mistrives og har symptomer på en psykisk lidelse. Det glæder formand for Socialudvalget i KL, Ulrik Wilbek:
”Vi har brug for at sætte langt tidligere ind over for de mange børn og unge, der ikke har det godt, så vi hurtigere kan hjælpe dem og forebygge, at mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom,” siger han og fortsætter:
”I kommunerne er vi klar til at løfte opgaven, men rammerne skal selvfølgelig være ordentlige. Dels skal vi have mulighed til at tilrettelægge et tilbud, der giver mening lokalt – så længe kvaliteten naturligvis er lige høj alle steder. Og dels skal der følge nok ressourcer med, så kommunerne har mulighed for at løfte den nye opgave.”
For få ressourcer til socialpsykiatrien
Samtidig bekymrer det Ulrik Wilbek, at aftalen – udover en mindre pulje til kompetenceudvikling i 2023 – kun tilfører 35 millioner kroner over 4 år til et kvalitetsløft i socialpsykiatrien. Det svarer til knap 90.000 kr. om året pr. kommune.
”I en situation, hvor vi i socialpsykiatrien desperat mangler hænder, kompetencer og ressourcer, skuffer det mig, at man ikke prioriterer at styrke hjælpen til de mest syge borgere. Der er i lige så høj grad brug for et akut løft af kapaciteten i socialpsykiatrien, som der er i den regionale psykiatri. Ellers flytter vi bare udfordringerne fra den ene sektor til den anden,” siger han og afslutter:
”Det undrer mig, at man prioriterer så få midler til at løfte socialpsykiatrien, så vi kan give borgere med alvorlig psykisk sygdom et bedre tilbud på blandt andet bostederne. Særligt når mange af pengene i stedet bruges på at få embedsmænd i statens egne styrelser til at lave endnu flere nye projekter, råd og analyser. Den prioritering er i mine øjne skæv.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
