KL: Vi skal have højere forventninger til ledige med ikke-vestlig baggrund
Flere borgere med ikke-vestlig baggrund skal ind på arbejdsmarkedet, tjene deres egne penge og bidrage til fællesskabet. Det er bedst for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.
Det kræver, at indsatsen for denne gruppe af borgere bliver gentænkt – især for dem, der har været i Danmark i en årrække, men stadig ikke er kommet i job. Derfor kommer KL nu med et nyt integrationsudspil med forslag til, hvordan borgerne kommer frem i førersædet, og den enkeltes behov og potentialer styrer indsatsen.
”Vi skal skrue op for indsatsen og forventningerne til ledige med ikke-vestlig baggrund. Og det gælder især dem, der har været længe i landet, men som stadig har integrationsbehov. De skal have en virksomhedsrettet og individuelt tilpasset indsats, som reelt flytter dem tættere på job,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
Udspillet skal ses i sammenhæng med det kommende forslag fra regeringen om 37 timers aktivering.
”Vi er helt på linje med regeringen i forhold til, at der skal skrues op for indsatsen. Vi skal gøre op med berøringsangsten og møde borgerne med større krav og forventninger. Men vi skal ikke have en one-size-fits-all-model, som regeringen foreslår. Og vi skal for alt i verden undgå bureaukratiske tælleøvelser og meningsløs aktivering. Målet er flest muligt i job – det er nemlig en investering i fremtiden,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
Flere skal være jobparate
KL foreslår først og fremmest, at flere ikke-vestlige ledige skal anses som jobparate. Der skal derfor foretages en konkret revurdering af alle, der udvælges til en styrket indsats i forhold til at vurdere, om de er hhv. aktivitetsparate eller jobparate. De virksomhedsrettede tilbud skal tilpasses, så de reelt understøtter, at flere kan få en indsats som jobparate. Og så skal jobparate kunne undtages fra Jobnet, da det ellers kan forhindre borgere med svage sprog- og it-kompetencer i at blive jobparate.
”Flere skal mødes med forventningen om at komme i job. I 2016 besluttede vi, at alle nyankomne flygtninge som udgangspunkt skulle mødes som jobparate – også selvom de aldrig havde ytret eller hørt ét dansk ord. Og siden er andelen i job fordoblet. Nu er det tid til, at vi stiller de samme krav og forventninger til dem, der har været længere tid i landet. Det kræver, at jobcentrene styrker integrationsfagligheden og tager handsken op, at lovgiverne skaber rammerne for, at det kan lykkes, og at virksomhederne tager imod,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
Afgørende med et sprogligt løft
En VIVE-rapport om kommunernes indsatser for at få flygtninge og indvandrere i arbejde pegede for nyligt på, at størstedelen af de nytilkomne flygtninge og indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har andre problemer end ledighed. Her er især utilstrækkelige danskkundskaber en stor barriere. Samme problem har virksomheder og tidligere forskning peget på.
KL foreslår derfor, at der skal udvikles og udbredes fleksible, virksomhedsrettede sprogforløb til borgere under beskæftigelsesloven. Og så skal de etablerede danskuddannelser for nyankomne justeres for at gøre dem mere erhvervsrettede.
”Opkvalificering er helt afgørende, hvis flere skal kunne matche virksomhedernes behov og komme permanent i job. Det gælder i forhold til uddannelse, men i særdeleshed også et sprogligt løft. At kunne sproget er bare afgørende for at kunne begå sig på arbejdspladsen og i samfundslivet. Derfor skal langt flere have fleksible og erhvervsrettet sprogforløb. Ikke i stedet for virksomhedstilbud, men i samspil med dem,” siger KL-udvalgsformanden.
KL-udspil: Styrket indsats for borgere med integrationsbehov |
|
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Miljøskadeloven bør laves om25.4.2024 09:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Det nytter ikke, at vi har en miljøskadelov, som efterlader risikoen hos kommunerne og borgerne. Det kan i sidste ende betyde, at ingen kommuner vil have den type virksomheder liggende inden for kommunegrænsen, lyder det fra KL.
Udgifterne på socialområdet fortsatte himmelflugt i 202324.4.2024 09:35:34 CEST | Pressemeddelelse
Som det eneste velfærdsområde vokser det specialiserede socialområde markant i kommunernes regnskaber for 2023. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger, siger KL-formand. Der skal både penge og styringsredskaber på bordet.
KL og BL: Behandling og forebyggelse skal ud til borgerne i almene boligområder19.4.2024 06:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Landets kommuner og almene boligforeninger går nu sammen om en konkret plan for at styrke det nære sundhedsvæsen.
KL giver ældrereform varm modtagelse18.4.2024 19:39:15 CEST | Pressemeddelelse
KL roser den nye ældrereform for at vise mere tillid til de ansattes faglighed og indføre færre tilsyn. Der er dog stadig behov for at løse manglen på arbejdskraft, understreger KL-udvalgsformand.
Assens Kommune vinder KL’s Klimapris 202412.4.2024 10:16:37 CEST | Pressemeddelelse
KL’s Klimapris er netop blevet uddelt på Klima & Miljø Topmødet. Prisen går til Assens Kommune, som har udviklet en effektiv model til at udtage landbrugsjord – baseret på dialog, tidlig inddragelse og samarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum