KL ser frem til massiv investering i det nære sundhedsvæsen
23.5.2023 11:48:42 CEST | KL | Pressemeddelelse
Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, kvitterer for, at regeringen med en ny sundhedspakke vil prioritere midler til omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder et løft af de store kronikerområder.
”Vi har gennem en årrække sagt, at der er brug for et løft af det samlede sundhedsvæsen og ikke mindst de opgaver, der ligger uden for sygehusene – i det nære sundhedsvæsen i almen praksis og kommunerne. For sundhedsvæsenet ender ikke ved udgangen fra sygehuset. Det foreslår vi, at Sundhedsstrukturkommissionen får særligt fokus på. Vi står mere end klar til at gå i dialog med regeringen og håber, at tiden nu er kommet til, at pengene endelig følger med opgaven, og vi får en massiv investering i kommunernes sundhedsopgaver,” siger KL-udvalgsformanden.
Hun peger på, at det er vigtigt, at der nu er et råderum, som gør det muligt at lave udviklingsplaner for de store kronikerområder i det kommunale sundhedsvæsen. Flere og flere borgere lever med en kronisk sygdom, men får i dag ikke en sammenhængende behandling. Og i takt med, at antallet af kronikere vokser i de kommende år, samtidig med at manglen på arbejdskraft vokser, er der derfor brug for at omstille behandlingen. Dét skal ske i forlængelse af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.
KL har sammen med Gigtforeningen og Hjerteforeningen offentliggjort 7 principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom. Principperne handler bl.a. om et langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer, og at de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb. De principper kan man med fordel tage udgangspunkt i i kommissionens arbejde også på andre kronikerområder som fx diabetes.
”Vi er nødt til at gentænke vores sundhedsvæsen, hvis vi skal have realistiske ambitioner om at komme det kæmpe pres på området til livs, sikre borgerne en god behandling og pleje, og samtidig gøre vores sundhedsvæsen robust til at modstå fremtidens udfordringer,” siger Sisse Marie Welling.
Vigtig kommunal rolle på kræftområdet
Regeringen præsenterede også en Kræftplan V, som skal sikre en fortsat videreudvikling og fremtidssikring af kræftområdet. Sisse Marie Welling håber, at man også her vil have blik for de mange opgaver, der ligger uden for sygehusene – både i forhold til forebyggelse og rehabilitering.
”Flere og flere danskere overlever et kræftforløb. Det er en kæmpe succes. Men det betyder også, at rigtig mange danskere skal have mulighed for at leve et godt liv med senfølger og derfor har brug for rehabilitering i kommunalt regi. Det skal vi kunne give dem, men det kræver, at en kræftplan også har blik for tiden efter et behandlingsforløb. Samtidig håber vi, at man også vil kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge kræft i det hele taget,” siger KL-udvalgsformanden.
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Ekspertanbefalinger kalder på klarere rammer for de kommunale beredskaber4.2.2026 11:10:27 CET | Pressemeddelelse
Ekspertpanelet på beredskabsområdet peger på et behov for en mere tydelig retning for, hvilken opgave de lokale redningsberedskaber skal kunne løfte. KL’s formand ser positivt på anbefalingerne og ser frem til at drøfte med regeringen, hvordan anbefalingerne omsættes til den lokale virkelighed.
Vigtig aftale om beskyttelse af folkevalgte2.2.2026 15:21:03 CET | Pressemeddelelse
KL’s formand roser et bredt flertal i Folketinget for at komme med en række initiativer, der skal styrke beskyttelsen af bl.a. folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, lyder det fra Martin Damm.
KL: Mange gode takter i værdighedsreform - men økonomien giver bekymringer29.1.2026 09:41:29 CET | Pressemeddelelse
Det er godt og vigtigt med tiltag, der giver de mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Sådan lyder det fra KL’s socialudvalgsformand Ulrik Wilbek i en reaktion på den nye aftale om en værdighedsreform. Økonomien bag centrale initiativer skaber dog panderynker.
KL: Forebyggende indsatser tæt på børnene er den rigtige vej at gå15.1.2026 12:04:44 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal give kommunerne bedre mulighed for at sætte tidligt ind overfor skolefravær og øge hjælpen til børn og unge, der mistrives, tæt på hverdagen og kammeraterne.
KL: Ny aftale er et godt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet på socialområdet9.1.2026 11:15:06 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale skal nu gøre det lettere at opdage og bremse økonomisk kriminalitet på sociale tilbud. I KL roser Ulrik Wilbek aftalen, men kalder samtidig på yderligere tiltag i kampen mod kriminelles svindel på socialområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
