KL og FOA: Vi skal hjælpe de ukrainske flygtninge i job
11.4.2022 10:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Antallet af fordrevne ukrainere i Danmark fortsætter med at stige. Derfor har KL og FOA drøftet den nuværende situation for de kommunale arbejdspladser på kort og på længere sigt. Parterne er enige om, at alle sejl skal sættes ind for, at de fordrevne ukrainere, børn som voksne, får den bedst mulige start i Danmark.
”Det er vigtigt med et stærkt fokus på at give de ukrainere, der kommer til landet, en god start. Vi skal have en opmærksomhed og omsorg for dem, der kommer, og forhåbentlig lykkes det at få de nytilkomne ud på arbejdspladserne. Et arbejde vil for de fleste være en god start på et liv i Danmark. Og i kommunerne har vi masser af job, ikke mindst på ældre- og sundhedsområdet, hvor vi oplever store rekrutteringsudfordringer. Det er jeg glad for, at vi sammen med FOA sætter fælles fokus på,” siger formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler.
”Vi skal hjælpe vores medmennesker, der flygter fra en frygtelig krig. Samtidig skal vi sikre, at vores velfærdssamfund ikke bryder sammen. Det ansvar tager FOA og KL på sig som overenskomstpartner på de kommunale arbejdspladser. Det handler om en anstændig, hensynsfuld og hurtig integration via arbejdsmarkedet og via uddannelse. Jeg har en ambition om, at indsatsen også bliver en hjælpende hånd hjælpende ude på trængte FOA-arbejdspladser, hvor medarbejderne løber meget stærkt,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
Der er fortsat mange ubekendte i forhold til situationens udvikling. Eksempelvis kender vi endnu ikke antallet af ukrainere, der vil komme til Danmark, og hvor lang tid de vil blive.
Til gengæld står det klart, at et større antal nye borgere i Danmark vil påvirke det kommunale landskab. Dette vil først og fremmest materialisere sig i behov for at øge kapaciteten på flere kommunale områder.
På trods af at det for nuværende er vanskeligt at vurdere behovet inden for de enkelte områder, står det også klart, at flygtningesituationen vil have markant betydning for mange af de kommunale arbejdspladser – også arbejdspladser, der er helt eller delvist dækket af FOA’s overenskomster med KL.
”Det er parternes forventning, at en del af de voksne ukrainere vil finde vej til ansættelse under en af FOA’s overenskomster med KL i kommunerne,” lyder det i forståelsen mellem KL og FOA. På særligt ældre- og sundhedsområdet mangler der hænder, så det er et oplagt sted for ukrainere at finde et job.
Læs aftalen her
Nøgleord
Kontakter
Mona Striib, formand, FOA, tlf.: 2341 4198
KL’s pressevagt, tlf.: 3370 3333
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
