KL glæder sig over, at lærernes arbejdstidsaftale er godkendt
1.9.2020 16:43:56 CEST | KL | Pressemeddelelse
Tirsdag stemte 67,2 procent af de medlemmer i Danmarks Lærerforening, der har stemt ved ur-afstemningen, ja til den aftale om lærernes arbejdstid, som KL og Lærernes Centralorganisation nåede til enighed om i starten af august måned.
”Det er et stort ja, til en ny start for folkeskolen og et stærkt og forpligtigende samarbejde om at skabe de bedste forudsætninger for, at alle børn og unge i Danmark får et stærkt afsæt i livet. Det kræver dygtige og engagerede lærer. Med den nye aftale har vi givet hinanden hånden på, at fremtidens folkeskole skal skabes i samarbejde. Det er afgørende for, at de kan lykkes med den enormt vigtige opgave, det er at danne og uddanne vores børn og unge,” siger Jacob Bundsgaard, KL’s formand.
I sidste uge godkendte KL’s bestyrelse aftalen, der sætter fokus på samarbejde og dialog. Aftalen indeholder konkrete procedurer for samarbejdet om lærernes arbejdstid, der skal give lærerne indsigt i og forståelse for de prioriteringer, der foretages, og danne grundlag for, at lærerne kan vurdere sammenhængen mellem tid og opgaver.
”Jeg er lettet, glad og tilfreds med, at det er lykkedes os i fællesskab at finde en løsning på den gordiske knude, som har præget debatten om folkeskolen i alt for mange år. Det har været vigtigt for lærerne, at de har indflydelse på og indsigt i, hvordan rammerne for deres arbejde fastlægges. Samtidig har det været vigtigt for kommunerne at fastholde en smidighed og fleksibilitet i hverdagen. Begge dele synes jeg, at vi er lykkedes med. Nu venter der et stort arbejde for både ledere, lærere og forvaltninger for at få aftalen til at virke i praksis,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn – og Personaleudvalg.
Den nye aftale om arbejdstid erstatter bestemmelserne fra Lov 409, der siden 2014 har reguleret lærernes arbejdstid. Aftalen kommer til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere, der er ansat i kommunen.
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Ny AI-lov betyder mere tid til velfærd til borgerne11.11.2026 08:27:33 CET | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag skal give kommunerne klarere rammer for at bruge kunstig intelligens. KL hilser forslaget velkommen, men efterlyser en fælles enhed til at sikre ens vejledning på tværs af ministerier, så gode løsninger ikke strander i bureaukrati.
KL: Ny takstmodel er et vigtigt skridt på socialområdet7.11.2026 13:43:49 CET | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale om en takstmodel på botilbudsområdet skal give kommunerne bedre mulighed for at få styr på udgifterne og sikre mere lige vilkår mellem offentlige og private botilbud. KL glæder sig over aftalen, som kommunerne har efterspurgt længe.
Allerød Kommune vinder KL’s Beredskabspris4.11.2026 14:23:39 CET | Pressemeddelelse
Det blev Allerød Kommune, som onsdag kunne lade sig hylde som vindere af KL’s Beredskabspris for deres beredskabsborgermøde og den efterfølgende indsats.
Ny undersøgelse fra VIVE: Stærkt fagligt fundament at bygge videre på2.11.2026 07:49:49 CET | Pressemeddelelse
Kommunernes dagtilbud har et stærkt fagligt udgangspunkt i arbejdet med at løfte kvaliteten gennem programmet Alle Børns Dagtilbud, viser en ny undersøgelse fra VIVE.
Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning13.10.2026 10:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
